Arkitektforening hædrer EU-kommissionsformand for arbejde med bæredygtighed
I anledning af, at International Union of Architects (UIA) holder verdenskongres for arkitektur i København den 2.-6. juli, blev EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fredag den 26. maj tildelt Arkitektforeningens Æresmedalje. Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.
Prisen blev givet for initiativet New European Bauhaus og dettes ”anerkendelse af den uundværlige rolle, som kunst, design og arkitektur spiller i udviklingen af en bæredygtig verden.”
Begrundelsen for prisen til Ursula von der Leyen lyder: “Gennem initiativet New European Bauhaus har Ursula von der Leyen understreget betydningen af en holistisk tilgang til bæredygtig udvikling af vores byer og lokalsamfund. Ved at udfordre den konventionelle forestilling om at opnå en bæredygtig verden udelukkende gennem teknologiske fremskridt og reduktion af CO2-udledning har hun kastet politisk lys over behovet for en kulturel transformation, der begynder i vores daglige liv og boligområder. Dermed har hun anerkendt den uundværlige rolle, som kunst, design og arkitektur spiller i udviklingen af en bæredygtig fremtid”.
Overrækkelsen af prisen (billedet) blev foretaget af Arkitektforeningens forperson Johnny Svendborg på en New European Bauhaus-konference afholdt i forbindelse med Arkitekturbiennalen i Venedig. “Vi deler troen på, at arkitektur kan spille en afgørende rolle i at omforme vores samfund mod en bæredygtig fremtid. Og vi er klar til at gå forrest,” sagde Johnny Svendborg i den forbindelse.
Æresmedaljen er Arkitektforeningens fineste pris og er blevet uddelt siden 1927. Den er tidligere blevet givet til Alvar Aalto, Arne Jacobsen, Ludwig Mies van der Rohe, Jørn Utzon, Jan Gehl og Bjarke Ingels – og senest til Anne-Grethe Foss, Lene Tranberg og Jens Thomas Arnfred.
Stort villa-salg i hovedstaden kan være indikation på vending i boligmarkedet
For et år siden, i forsommeren 2023, kunne boligmæglerne se de tidligere tegn på, at ejerboligmarkedet var i gang med en markant opbremsning. I år kan det være lige omvendt: EDC fremhæver i en pressemeddelelse, at salget af villaer i hovedstaden har været meget stærkt i maj måned:
”Det særligt interessante er, at det er salget af villaer i hovedstadsområdet, det vil sige København, Københavns omegn og Nordsjælland, der med 61 pct. flere salg i maj i forhold til maj sidste år nærmest er eksploderet. Selv i forhold til maj i alle tiders rekordår for boligsalg, nemlig 2021, er der i år tale om et bedre salg af villaer i hovedstadsområdet,” skriver EDC.
”Hovedstadsområdet er altid interessant at følge, fordi det er netop her, enhver vending i markedet sker både først og kraftigst. Det er derfor særligt spændende, at vi nu ser så signifikant fremgang i salget netop her. Det kan være en strømpil for, hvordan resten af boligmarkedet vil udvikle sig de kommende måneder,” udtaler kommunikationschef Jan Nordmann.
På landsplan var villasalget 3 pct. bedre end i samme måned sidste år. For ejerlejlighedernes vedkommende – der er en mere direkte målestok for det professionelle ejendomsmarked – viser EDC’s salgstal ikke samme mønster. Her er salget fortsat under sidste års niveau, idet der er solgt 14 pct. færre lejligheder i maj i år.
”For ejerlejlighederne i København gælder det særlige, at de prismæssigt er højt oppe, samtidig med at vi forventer stigende boligskatter på ejendomme i København og Frederiksberg Kommuner. Det trækker lidt nedad, men omvendt kan en boligkøber opnå en særlig skatterabat, hvis købet og overtagelsen sker inden 31. december 2023. Så vi har en forventning om, at vi i løbet af efteråret kommer til at se en stigning i salget af ejerlejligheder,” siger Jan Nordmann.
Bygherrer i den nye bydel Kildedal bliver pålagt strenge klimakrav
Med virkning fra indeværende år sætter lovgivningen en overgrænse på, hvor meget CO2-udledning der må ske fra en ejendom i dens levetid – altså inklusive udledning fra selve byggeriet. Men ved opførelsen af den nye Kildedal By ved Ballerup kommer der til at gælde endnu strammere regler. Det oplyser udviklingsselskabet Kildedal P/S i en pressemeddelelse.
”Vi stiller krav i alle købsaftaler om, at alt nybyggeri i Kildedal By maksimalt må have en CO2-udledning, som følger den frivillige CO2-klasse for det år, der bliver søgt byggetilladelse. Det er et skrapt krav, som udfordrer udviklerne. Men samtidig mærker vi også, at byggeriets aktører selv tripper for at finde de gode løsninger og få dem i spil,” udtaler projektdirektør Tim E. Halvorsen.
Han tilføjer, at det ambitiøse krav kommer i halen på et andet krav, som selskabet stiller til udviklerne: Alle byggerier skal som minimum kunne certificeres til standarden DGNB Guld, ligesom også hele Kildedal By som byområde skal DGNB-certificeres.
Ny lovgivning siger, at der for en ejendom, der opføres i år, højest må ske en udledning en udledning på 12 kg CO2 pr. kvm. om året i ejendommens levetid. Ideen er, at dette tal løbende bliver sænket, således at byggeriets aktører bliver tvunget til at udvikle mere klimavenlige løsninger. Men i branchen var der efterspørgsel efter en endnu strammere tidsplan, og altså en hurtigere vej til bæredygtighed. Derfor lavede man den såkaldt frivillige bæredygtighedsklasse. Her må den maksimale udledning for ejendomme opført i år højest være 8 kg CO2 pr. kvm. om året – altså to tredjedele af den maksimale udledning, lovgivningen tillader.
Opførelsen af Kildedal By skal efter planen begynde næste år. Udviklingsselskabet, der har PensionDanmark og Ballerup Kommune som ejere, anslår, at opførelsen af de 2050 boliger og 5200 vil vare 10-15 år. Erhvervsmæssigt vil bydelen særligt fokusere på life science.
