Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken – Naturen har jo vist hvad der virker!

Af:

Bæredygtighed og reduktion af CO-udledning er på dagsordenen overalt. Og mange brancher og virksomheder arbejder på højtryk for at skabe en transformation til en mere klimavenlig produktion og drift. Men ikke TransForm af 1994 Aps. Virksomheden er født ind i en grøn kontekst og har etableret rodzoneløsninger i 34 lande. Løsningerne har et positivt klimaaftryk

For TransForm af 1994 Aps drejer det sig helt enkelt om at tappe ind i de ting, der fra naturens side allerede virker. Og har virket i mere end 4 milliarder år. Derfra handler det om at optimere og specialisere de enkelte processer, så løsningen er skræddersyet til den enkelte virksomhed.  

”For at få en effektiv rensning, kigger vi på, hvad iltningsbehovet er. Vi designer så et jordfilter, hvor man har en meget en meget høj aktivitet af mikroorganismer og bakterier, som renser vandet,” siger Mikkel Dalsgaard, CEO og medejer af TransForm Aps af 1994.  

Der er tale om en optimeret biologisk proces til rensning og recirkulering af spildevand og procesvand fra industrier. TransForm af 1994 Aps har videreudviklet fra det, der normalt er beskrevet som et såkaldt sandfilter til et jordfilter, som gør, at der er en langt større effektivitet i deres vandrensningsløsninger.  

”Fordi det er et filteranlæg, der består af planter, så får man transporteret ilten helt naturligt ned i jordmediet og aktiverer den mikrobielle aktivitet – og jo højere mikrobiel aktivitet, der er i jordfilteret, jo større rensningseffekt.”  

Binder CO2, frigiver ilt og  skaber et positivt klimaaftryk  
”Når man har et rodzoneanlæg, så er man sådan set med til både at lagre CO2 og frigive ilt, for de grønne planter omdanner jo kuldioxid til ilt – og ilt er jo essentielt for alle levende organismer på jorden,” siger Mikkel Dalsgaard.  

”Klimabidraget bliver helt klart positivt!”  

Mens man mange steder må lede efter ny teknologi og andre løsninger for at nedbringe CO2-udslippet, så giver et rodzoneanlæg med det samme et positivt klimaaftryk. Og hvor der i en traditionel vandrensningsproces blot er omtrent 300 forskellige bakterier, er der, i de rodzoneanlæg, som TransForm af 1994 Aps designer og etablerer, op imod 50.000 forskellige bakterier.  

”Der er en helt anden biologisk interaktion i et rodzoneanlæg, hvis vi sammenligner det med traditionel vandrensning,” siger Mikkel Dalsgaard.  

”Naturen og miljøet har jo en evne til at regenerere sig i løbet af relativt kort tid, og det betyder, at vi kan finde naturlige absorberingsmedier til at kunne rense for enhver form for forurening i eksempelvis spildevand.”  

Billigere end traditionelle løsninger  
”Naturen viste os for 4 milliarder år siden, hvordan det hele kan gøres i sit eget kredsløb. Og egentlig, så er det de teknologier og processer, vi optimerer på en kontrolleret måde. Derved opnår vi en klimamæssig rigtig rensning af spildevand,” siger Mikkel Dalsgaard.  

TransForm Aps er specialiseret i at kigge på, hvad det er for spildevand, der skal renses. Og laver deres kalkulationer ud fra de undersøgelser og målinger, som kommer derfra. Men som udgangspunkt er der en hel del penge at spare ved at gøre brug af et rodzoneanlæg til vandrensning.  

”Helt generelt er det væsentligt billigere end traditionelle løsninger. Både ved selve etableringen, men også ved driften, hvor vi er helt fri for brug af kemikalier og energi,” fastslår Mikkel Dalsgaard.

TransForm af 1994 Aps gør brug af en ældgammel metode ved forbedring af miljøforhold

  • Naturbaseret filteringsteknologi for bæredygtig proces- og spildevandsrensning samt recirkulering.
  • Bidrager med et positivt klimaaftryk og kan håndtere rensning af alle forureningstyper (organiske og kemiske).
  • Fremmer biodiversitet, optager CO2 og frigiver ilt og rent vand via plantefordampning.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
1_1
Nyt udstyr kræver ny viden
Artikel billede uden skærelinjer
Gør det enkelt for medarbejderen at rejse sikkert
automationssystemer_CMYK
Ny standard for design af maskiners betjeningssystemer på vej

Læs også

Jacob_13_HIGH-vand-byggeri
E-mobilitet og PtX bliver hjørnestenene i omstillingen af transporten
Transportens grønne omstilling er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner. Der har været flere bud på alternativer til de fossile...
Produktbillede 1
Avanceret batteri- og ladeteknologi til de danske elbiler
Den danske virksomhed Nerve Smart Systems står bag en avanceret og intelligent batteriteknologi, som gør det muligt at placere firmaets...
sign
Fremtidens mobilitet er delt
I en tid, hvor flere og flere mennesker flytter ind til de større byer og vi anskaffer os flere og flere biler, udvikler mobilitetsbegrebet...