Sponseret indhold

Dansk teknologi sikrer rent vand i hele verden

Af:

Klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug presser vandforsyningerne verden over. Den danske biotekvirksomhed Aquaporin har udviklet en vandfiltreringsløsning baseret på et naturligt protein, der ikke blot renser vand, men reducerer energiforbruget markant. Teknologien, der er en løftestang til danske kommuner, vandforsyninger og virksomheder, bliver allerede nu bredt ud globalt.  

Op mod halvdelen af verdens befolkning er påvirket af klimaforandringer, hvilket også giver udslag i mangel på drikkevand. UNICEF vurderer, at omkring 780 mio. mennesker verden over ikke har adgang til rent vand. Mange lande, hvor industrialiseringen stadig spirer, er desuden præget af omfattende forurening fra fx tekstilindustrien og minedrift. Derudover fosser op mod 80% af alt spildevandet i lande som eksemplevis Indien og Pakistan urenset ud i naturen. Danmark har altid været et fyrtårn inden for vandteknologi, og biotekvirksomheden Aquaporin er ingen undtagelse med deres vandfiltreringsløsning, der er inspireret af naturens egen metode til at sikre rent drikkevand. Teknologien fra Aquaporin er versatil og kan bruges bredt fx til at rense industrielt spildevand, til at rense drikkevand og til afsaltning af vand.

Teknologi – naturligvis 
Aquaporins CLEAR-membranserie er baseret på den unikke Aquaporin Inside®-teknologi, der kombinerer klassisk membranteknologi med naturlige aquaporiner, naturens egen vandrensning, som bliver integreret i Lyngby-virksomhedens membraner. Teknologien bliver allerede afprøvet i blandt andet spildevandsrensning i Singapore, som er et af de lande i verden, der er længst fremme med at afprøve ny teknologi, der energieffektivt skal sikre rent vand til deres befolkning.  

Aquaporin har også indgået en aftale med AquaShield og Philips Water Solutions, der betyder, at teknologien i første omgang skal hjælpe 140.000 kinesiske husstande med rent drikkevand. Det kinesiske marked udgør i dag mere end halvdelen af det globale marked for vandfiltreringsløsninger, og med mere end 1,4 milliarder mennesker forventes markedet at blive endnu større.

”Vores teknologi er udviklet, så vi sikrer en høj vandgennemstrømning, men med et lavt energiforbrug. Dette gør, at vores membraner kan levere på et højt niveau, der matcher forbrugerens forventninger,” fortæller Matt Boczkowski, CEO for Aquaporin, og han uddyber: ”Vand er en dyrebar ressource, som vi har et ansvar for at passe på. Ved hjælp af vores patenterede membran optimerer vi ikke blot rensningen af vand, men reducerer også indholdet af fx nitrat med op til 20% sammenlignet med de konventionelle metoder.” 

Reducerer energien med op mod 30%
Den naturlige filtreringsteknik, som CLEAR integrerer, er gennem milliarder af år blevet forfinet i naturen, og siden Aquaporin blev stiftet i 2005 har virksomheden kommercialiseret teknologien, så den kan bidrage til at løse de globale udfordringer med rent vand. Brugen af Aquaporin Inside®-teknologien svarer lidt til, hvordan et kaffefilter er imprægneret, så det fanger de elementer, der får kaffen til at smage bittert. På samme måde kan vandet passere gennem membranen uden at medtage forureningen og vandets urenheder. 

Filtreringsmetoden er ikke blot effektiv, den kræver også langt mindre energi end de teknologier, der i dag bruges til at rense spildevand eller til afsaltning af havvand. I omvendt osmose-baserede vandrensningsanlæg kræves der et tryk for at få vandet til at passere gennem membranen, hvilket kræver energi. I passagen gennem CLEAR-membranen sikrer Aquaporin-teknologien, at vandet passerer effektivt igennem rensningsprocessen uden uønskede bakterier, vira og urenheder følger med. 

”Hvis vi overfører de resultater, vi allerede har opnået i rensningsanlæggene i Singapore til danske forhold, vil de danske anlæg kunne reducere energiforbruget med 20-30 %. Vores erfaringer fra Singapore viser også, at vi ved at bruge CLEAR kan reducere antallet af membraner med op mod 30 %”, forklarer Matt Boczkowski.

Løsningen til virksomhederne
Det er ikke kun i Østen, at øjnene følger den unikke danske teknologi tæt. Aquaporins membran bliver fx anvendt af spanske Aqualia, der er Europas fjerdestørste virksomhed, når det kommer til at bearbejde vand. Samarbejdet er en del af det EU-støttede projekt REWAISE, der skal gøre håndteringen af vand CO2 neutral.

Det er ikke kun i de store nationale og kommunale projekter, at teknologien fra Aquaporin viser sit værd. Teknologien kan også bruges i mindre målestok, hvor virksomheder kan rense spildevandet. Direktiver fra EU og bæredygtighedskrav presser på for, at virksomhederne i højere grad recirkulerer vandet for at mindske belastningen på miljøet, spare på jordens ressourcer samt reducere energiforbruget. 

Nobelpris for proteinet
Aquaporin er ikke blot navnet på den danske biotekvirksomhed, men også navnet på proteinet, som blev opdaget af den amerikanske biolog Peter Agre i 1992. Opdagelsen gav amerikaneren en nobelpris i 2003. 

Et protein som den danske biofysiker Morten Østergaard Jensen og biokemiker Peter Holme Jensen havde tiltro til, effektivt kunne bruges til at rense vand. Derfor stiftede de sammen Aquaporin i 2005 og den danske biotekvirksomhed har siden arbejdet på at optimere processerne for at skabe den bedst mulige membranteknologi.

Perspektivet for fremtiden
Det er ikke kun globalt, at Aquaporin oplever succes med den banebrydende teknologi. Da den danske astronaut Andreas Mogensen fløj til den internationale rumstation i 2015, blev teknologien i samarbejde med NASA brugt til at filtrere urin til rent drikkevand.  Teknologien skal testes i rummet igen i 2023, når den danske astronaut tager på sin anden mission. 

”Vi ser en lang række potentielle anvendelsesområder for teknologien, som vi hele tiden udvikler på,” siger Matt Boczkowski. 

Et af de næste skridt for Aquaporin er at videreudvikle og forfine teknologien, så havvand på en endnu større skala kan blive til rent drikkevand. I lande som Spanien, Singapore og Kuwait bliver en stor del af drikkevandet i dag afsaltet, inden det finder ud til forbrugerne, fordi adgangen til rent drikkevand er begrænset. Dette er en proces, som både er kostbar og kræver store mængder energi. De globale klimaforandringer, vi mærker effekterne af allerede nu, vil i fremtiden medføre et endnu større behov for, at havvand kan renses og blive til drikkevand, samt at vand betragtes som en værdifuld ressource. 

Eksport af dansk teknologi
Ud over at løse et af klodens store problemer med rent vand bidrager Aquaporin også til visionen om, at den danske vandsektor skal stå som et stærkt fyrtårn og fordoble eksporten af teknologi til udlandet.

Aquaporin er en innovativ vandteknologivirksomhed dedikeret til en mere bæredygtig verden, hvor vand bruges ansvarligt. Vi har hovedkvarter i Danmark og aktiviteter i Singapore, Tyrkiet, Kina og USA, hvor vi kombinerer avanceret bioteknologi og åben innovation med naturlige aquaporiner, naturens egen vandrensning, som vi integrerer i vores membranteknologi. Vores patenterede teknologi, Aquaporin Inside®, er baseret på Nobelpris-vindende forskning og bruges til at rense og genanvende vand i industrier, i vores hjem og endda af NASA i rummet. Vi arbejder med kunder og partnere over hele kloden for bæredygtigt at behandle industrielt spildevand, koncentrere mad- og drikkevare-
produkter samt forbedre drikkevandskvaliteten og -tilgængeligheden.

Læs meget mere på www.aquaporin.com

Hvis vi overfører de resultater, vi allerede har opnået i rensningsanlæggene i Singapore til danske forhold, vil de danske anlæg kunne reducere energiforbruget med 20-30%

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
1_1
Nyt udstyr kræver ny viden
Artikel billede uden skærelinjer
Gør det enkelt for medarbejderen at rejse sikkert
automationssystemer_CMYK
Ny standard for design af maskiners betjeningssystemer på vej

Læs også

Jacob_13_HIGH-vand-byggeri
E-mobilitet og PtX bliver hjørnestenene i omstillingen af transporten
Transportens grønne omstilling er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner. Der har været flere bud på alternativer til de fossile...
Produktbillede 1
Avanceret batteri- og ladeteknologi til de danske elbiler
Den danske virksomhed Nerve Smart Systems står bag en avanceret og intelligent batteriteknologi, som gør det muligt at placere firmaets...
sign
Fremtidens mobilitet er delt
I en tid, hvor flere og flere mennesker flytter ind til de større byer og vi anskaffer os flere og flere biler, udvikler mobilitetsbegrebet...