Lukning af NemID udskydes til efteråret

Foto: Unsplash, Verne Ho

Af:

Det var planen, at MitID Erhverv skulle tages i brug senest d. 1. juli 2023, men ifølge Digitaliseringsstyrelsen bliver fristen for lukning af NemID nu udskudt til den 31. oktober 2023.

I de seneste år har selvbetjeningsløsninger og digitale værktøjer gjort hverdagen lettere for mange virksomheder – også i ejendomsbranchen. Men værktøjerne fører også udfordringer og bekymringer med sig. EjendomDanmark har i længere tid været i dialog med Digitaliseringsstyrelsen, idet mange aktører i branchen har oplevet udfordringer med overgangen fra NemID til MitID Erhverv.

Udfordringer med skiftet
En af de største var den korte frist i implementeringsfasen. Efter planen skulle MitID Erhverv nemlig udrulles til alle senest d. 1. juli i år, men nu er fristen blevet udskudt med tre måneder.

”Det er glædeligt nyt for vores medlemmer og noget, som vi har opfordret til flere gange,” fortæller Lena Hartmann, juridisk direktør hos EjendomDanmark.

Men ifølge Lena Hartmann løser fristforlængelsen dog ikke alle problemer. Der findes nemlig fortsat ikke nogen koncernløsning, og den kommer ifølge Digitaliseringsstyrelsen heller ikke før 2024. Det betyder, at man er nødt til at tage MitID Erhverv i brug med de eksisterende løsninger, så man ikke undgår at miste adgang til vigtige oplysninger og portaler.

”Digitaliseringsstyrelsen har mange vejledninger, og alle er velkomne til at kontakte deres support, men det kan være svært at finde den rette løsning. EjendomDanmark arbejder derfor sammen med en Ad-Hoc ERFA gruppe, bestående af en lang række engagerede medlemmer, om en best-practice beskrivelse af, hvordan man som ejendomsadministrator kan agere frem til overgangen indenfor de nuværende muligheder,” fortæller Lena Hartmann.

NemID til erhverv forlænges
I et svar til EjendomDanmark gør Digitaliseringsstyrelsen opmærksom på, at NemID til erhverv ikke som planlagt lukker fuldt ned d. 30. juni 2023. Frem til den 31. oktober 2023 vil platformen forsætte med begrænset drift. Det betyder blandt andet, at det ikke længere vil være muligt at få support i forbindelse med NemID til erhverv.

For mere information: https://mitid-erhverv.dk/tilslutning/guide/koncerner/

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
1 Backscatter Illustration Aalborg-projekt
Vores data-spor gør den smarte by mere menneskelig
lasse
Er 3. gang lykkens gang for regeringens nye model for værdiansættelse?
Damvig94614
Dansk 3D-print bliver svensk

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...