Bygningsreglementet, der trådte i kraft for fem år siden, har gjort byggeriet mere standardiseret og sendt priserne i vejret, mener et stort flertal af landets arkitekter. Specielt ved små byggesager er den gal. Reglementet står foran revision, men Arkitektforeningen nærer ikke de store forhåbninger til, at BR25 bliver bedre, når det angår processerne.
Lange behandlingstider af byggesager i visse kommuner synes at være et af byggebranchens kroniske problemer. Da man forberedte det nye bygningsreglement BR18 – opkaldt efter årstallet, hvor det trådte i kraft – forsøgte man at gøre noget radikalt ved det. Men de gode intentioner er stødt ind i virkelighedens mur, lyder opfattelsen hos arkitekterne. Hele 71 pct. af dem vurderer, at sagsbehandlingstiden tværtimod er blevet længere. Det fremgår af en undersøgelse, som Arkitektforeningen, med støtte fra Dreyers Fond, har gennemført blandt sine medlemmer.
Faktum er, ifølge tal for KL, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på byggesager siden 2017 er fordoblet, fra 36 til 75 uger. Men særligt under coronaen kom også et væld af nye byggesager, samtidig med at kommunernes arbejde var hæmmet af lockdowns og medarbejdernes hjemmearbejde. For den enkelte arkitekt kan det være svært at vurdere, om lange sagsbehandlingstider skyldes det ene af det andet. Mere tjek har arkitekterne naturligvis på, hvad der sker på deres egen side af bordet. Her mener ikke færre end 83 pct., at BR18 har givet øgede omkostninger i byggeprocessen. Specielt for de små sager er omkostningerne, relativt til arbejdets værdi, fløjet i vejret.
Usikkerhed om detaljerne
En bærende tankegang bag BR18 var, at der skulle være længere mellem de lodrette krav. Der skulle være mere plads til fleksibilitet, så længe den egentlige hensigt bag kravene var opfyldt. At dette er tilfældet, skulle så kontrolleres efterfølgende. Men i praksis har det ikke givet mere fleksibilitet, lyder det fra Arkitektforeningens direktør Lars Autrup. Derimod er der kommet større usikkerhed om, hvad der er tilladt eller ej, så man hælder til at vælge standardiserede løsninger.
”Det hele beror nu på kontrollen til sidst, og det gør, at man som rådgiver er blevet mindre tilbøjelig til at vælge en ny løsning, eller en stedsspecifik løsning, som ellers var den bedste i situationen. Man frygter, at sagsbehandlingen bliver for lang, eller at løsningen bliver underkendt bagefter,” siger Lars Autrup.
”I det gamle reglement stod der f.eks., at 2,5 meter var en tilpas loftshøjde. Nu er tallet pillet ud, og man skal i stedet dokumentere, at loftshøjden er tilpas. Så kan du købe dig adgang til godkendte løsninger. Men for en håndværksmester, der går og løser alle mulige problemer sammen med sine kunder, er det blevet en hurdle, det er svært at komme henover,” uddyber direktøren.
Dyre rådgivere
En anden bærende tankegang bag BR18 var, at certificerede rådgivere skulle ind over og sikre, at specifikke krav om f.eks. brandsikkerhed var overholdt. Igen var meningen god: Certificeringen borger for rådgiverens kundskaber, og så behøver sagsbehandleren i kommunen ikke bruge så mange timer på godkendelsen.
Men igen viste virkeligheden sig at være anderledes. Lars Autrup vurderer, at mange rådgivere ikke har forstået den rolle, BR18 tillægger dem. Men selv, når de forstår den, har det en pris – helt bogstaveligt. Rådgiveres arbejde koster bygherre flere penge. Den pris kan være høj. Som et anekdotisk eksempel nævner Lars Autrup en københavnsk bygherre, der simpelthen har skruet ned for ombygningerne, fordi det f.eks. kunne koste 100.000 kr. i administration at få godkendelse til at etablere en ny dør i en væg, selv om det praktiske arbejde kun koster det halve. Endnu værre er den slags, hvis man er en lille aktør i byggeriet.
”Det er blevet ganske vanskeligt at have en lille byggesag eller at være en lille entreprenør eller byggerådgiver. For en privatperson er det umuligt at være bygherre uden rådgiver. Det, som folk tidligere kunne gøre i en dialog med kommunen, kræver nu et mere bureaukratisk setup,” siger Laus Autrup.
Andre hensyn
Arkitektforeningen har et håb om, at det næste bygningsreglement, som efter planen skal komme i 2025 (og altså skal hedde BR25), bliver bedre. Men stort er håbet ikke. Embedsmændene skal også have BR25 til at hænge sammen med det kommende bygningsdirektiv fra EU, der står til at blive endeligt vedtaget senere på året. Samtidig er det ikke processer i byggeriet, der lige nu er det helt store tema i det politisk/administrative system – det er i stedet klima og bæredygtighed. Et andet stort tema er digitalisering.
Arkitektforeningen er enig i, at klima, bæredygtighed og digitalisering er vigtige dagsordner. Men de bør ikke stå i modsætning til byggeprocesser, der giver plads til god arkitektur og fleksible løsninger, og som samtidig ikke er alt for dyre, lyder synspunktet. Arkitektforeningen vil rigtigt gerne have en differentiering i byggesagerne, så f.eks. dokumentationskrav bliver mere lempelige ved små og ukomplicerede byggerier – så man ikke skal igennem samme processer, når man skal bygge et skur, som når man skal bygge et supersygehus, som en arkitekt fyndigt har udtrykt det.
”Men der er desværre ikke så meget diskussion. Vi oplever en styrelse, der har meget travlt med at følge med, og som ikke ønsker at diskutere struktur igen,” siger Lars Autrup.
Lille hjørne i stor styrelse
Den omtalte styrelse af Social- og Boligstyrelsen, der hører under social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theils ressort. Et kig på styrelsens hjemmeside giver en fornemmelse af, at opgaven med bygningsreglementer måske ikke er velanbragt i en styrelse, der ellers er helt fokuseret på socialt arbejde. På boligområdet vedrører opgaverne f.eks. huslejestøtte og reglerne ved udsættelse af socialt udsatte borgere.
Styrelsens hjemmeside har en pressesektion med en alenlang liste over eksperter, man kan kontakte – men ingen, som er eksperter i netop byggeri. Disse eksperter findes dog, og EJENDOMME har bedt dem om en kommentar til denne artikel. De vendte ikke tilbage inden deadline. Retfærdigvis skal siges, at vi desværre heller ikke kunne give dem en lang tidsfrist. Eventuelle kommentarer fra Social- og Boligstyrelsen vil komme med i næste udgave.
