Sponseret indhold

KPMG har lagt sig i front i forhold til det at tage et socialt ansvar

Ifølge Head of People Ane Katrine Apel er de såkaldte Ally grupper i den danske afdeling af KPMG i høj grad med til både at tiltrække og fastholde medarbejdere. Samtidig skabes en helt unik medarbejderkultur og et helt unikt fællesskab.

Af:

Gennem etableringen af de såkaldte Ally grupper, hvor medarbejderne kan samles om en fælles sag, har KPMG i Danmark markeret sig med en virksomhedsstrategi, der ikke blot vægter moral og etik højt, men også giver mulighed for at skabe et helt unikt sammenhold.

Når talen falder på ESG – Environment, Social and Governance – er det typisk E’et, altså miljøet, og G’et i form af virksomhedens ledelse, der fokuseres på. Miljø og ledelse hænger i sagens natur ganske meget sammen, men desværre glemmer man ofte S’et. Desværre, fordi medarbejdernes velbefindende og ikke mindst virksomhedens sociale relationer til det omgivende samfund er mindst lige så essentielle faktorer for det samlede ESG-regnskab.

Det har rådgivnings- og revisionshuset KPMG nu besluttet at gøre noget ved, nemlig i form af såkaldte Ally grupper, der giver medarbejderne mulighed for at samles omkring specifikke emner. Det engelske udtryk Ally handler i denne sammenhæng om at være forenet, at være allieret omkring en bestemt dagsorden, og for nærværende har KPMG etableret fem grupper, nemlig Queer Space, Gender Diversity, Parents, Mind Space og Footprint.

Ifølge Charlotte Dorrington er det en helt unik følelse at arbejde i en virksomhed, hvor der i den grad er fokus på medarbejdernes interesse for, hvad der rører sig i samfundet udenfor. En virksomhed, hvor inklusion virkelig er i fokus.

Respekt og opbakning for medarbejderne i alle forhold er to af de kvaliteter Maximilian Nierhoff fremhæver ved den danske afdeling af KPMG og som virkelig er blevet styrket gennem arbejdet med de forskellige Ally grupper.

I dag handler et job om mere end løn
Queer Space har fokus på LGBT+ miljøet, Gender Diversity har fokus på samspillet mellem kønnene, Parents er en gruppe med fokus på forældreskabet, mens Mind Space handler om mental sundhed, og Footprint primært er centreret omkring miljø samt klima. Arbejdet i grupperne, som henvender sig til alle KPMG’s mere end 1.000 ansatte i Danmark, er blevet en stor succes, og ifølge Ane Katrine Apel, der er Head of People og har det personalemæssige ansvar, er forklaringen tydelig.

”Især blandt den yngre generation handler det at have et godt job i dag om meget mere end blot det beløb, der står på lønsedlen. Som virksomhed kan vi mærke en stor interesse for at engagere sig i en række samfundsmæssige forhold, og derfor føler vi en forpligtelse til at tilbyde denne mulighed i det fællesskab, det er at være ansat i KPMG”, fortæller Ane Katrine Apel. Hun tilføjer imidlertid en vigtig pointe, nemlig at det ikke kun handler om at dyrke egne interesser.

Gå i spidsen som det gode eksempel
”Når man går ind i en af vores Ally grupper, gør man det, fordi man brænder for en sag og gerne vil være med til at gøre noget for alle virksomhedens medarbejdere samtidig med, at ambitionen også er at gå i spidsen som det gode eksempel”, uddyber Ane Katrine Apel, og Charlotte Dorrington, der er Manager i KPMG’s Energy and Green Practice division føjer til, at blandt andet sådan noget som det at have fokus på såvel virksomhedens som medarbejdernes CO2-aftryk er essentielt.

”Det er især vigtigt for den medarbejdergruppe, vi definerer som Young Professionals. Det er fremtidens ledere og de er i vid udstrækning interesseret i at være med til at gøre en forskel. KPMG har givet mig en platform til at investere min energi i noget, jeg føler mig virkelig passioneret omkring ud over mit daglige arbejde.  Det er op til de kommende generationer at tage et ansvar for den grønne omstilling, og det giver Ally gruppen Footprint en god mulighed for at arbejde med”, siger Charlotte Dorrington.

Footprint-gruppen er tæt knyttet til det eksterne netværk for unge ledere, Leaders 2050, som lanceres i juni og giver mulighed for at bringe unge fra mange forskellige sektorer sammen for at dele viden og drive forandring.

KPMG i Danmark er frontkæmper
Maximilian Nierhoff, der er Director for Operations and Audit i den danske afdeling af KPMG, er medlem af Parents gruppen, altså forældregruppen, hvor man arbejder med en bred række af de emner, der optager forældre, som skal fordele tiden sådan nogenlunde ligeligt mellem familie, børn, karriere og et krævende arbejde. Han pointerer vigtigheden af at arbejde i en virksomhed, hvor man som ansat føler respekt og får opbakning.

”Det er meget vigtigt i en travl hverdag, og i vores gruppe har vi mulighed for at støtte hinanden og resten af virksomheden i brændpunktet mellem job, arbejde og familie”, siger Maximilian Nierhoff. Han har tidligere været ansat i KPMG i Luxembourg, men er glad for, at koncernens danske afdeling har gjort sig til en slags frontkæmper, når det gælder muligheden for at arbejde for en sag, også selv om den måske ikke umiddelbart synes at have ret meget med jobbet at gøre.

En helt ny form for fællesskab
Men det er langt fra korrekt. Arbejdet i de forskellige Ally grupper påvirker i høj grad såvel arbejdet i en positiv retning som den daglige omgangstone og er med til at skabe en helt ny form for fællesskab. Eksempelvis i form af den Earth Week, som Footprint gruppen netop har afviklet i forbindelse med den internationale Earth Day. Her var der fokus på, hvorledes alle virksomhedens ansatte kan være med til at gøre en indsats for miljøet og klimaet. Denne form for kollektivt samfundssind mener Charlotte Dorrington er vigtig.

”Det er jeg meget enig i, og det er en tendens, vi som virksomhed meget gerne vil understøtte. I de forskellige Ally grupper handler det om at arbejde for alles bedste og at arbejde for, at alle er accepteret som fulde mennesker og ikke kun på grund af deres faglige kunnen. Det giver bedre medarbejdere, det giver en bedre virksomhed, og i sidste ende kan det ganske enkelt ikke undgå også at smitte af på samfundet uden for murene”, slutter Ane Katrine Apel.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DortheT02
Farmaceuten som game changer
Handlingsplan
Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau
Victor_1
Databeskyttelse er måske den mest oversete faktor i digitaliseringen

Læs også

Mette_Bjøkvik-2 copy
Dansk Erhverv: EU-regler ruller ind over danske virksomheder
Ny lovgivning for arbejdsgivere ruller ud over danske virksomheder i en lind strøm i denne tid. Mange virksomheder er godt med. Det...
A white keyboard with a red key and the whistleblower word
Sådan etablerer virksomhederne en whistleblowerordning 
Virksomheder med mere end 50 medarbejdere skal nu have en whistleblowerordning. Sibilum guider til, hvordan virksomhederne får etableret den...
DSC02069-2
Kom godt i gang med tidsregistrering
De nye tilføjelser til arbejdstidsloven træder i kraft den 1. juli, og det får betydning for alle danske arbejdsgivere, der skal indstille...