Miljørapportering behøver ikke være kompliceret. Danske virksomheder kan faktisk komme i gang med det samme. Der er ingen grund til at vente til man har fået et bedre overblik. Eller til man har fået indsamlet data nok. Der er nemlig allerede data nok i virksomhederne. Og Solitwork har en platform, der hjælper med at sætte strøm til virksomhedernes data.
”Mange virksomheder vil gerne sætte et bedre aftryk på verden. De vil gerne skrive i deres årsrapport, hvad de eksempelvis gør for at minimere CO2-udledning,” siger Sif Lynge Andersen, Senior Manager, Business Development, Solitwork, ”men du er bare ikke bedre end det data, du kan præsentere – du er ikke bedre end det, du måler.”
”Det er heller ikke muligt for dig at følge op på dine målsætninger, hvis ikke du har ordentlige data. Så det handler om at få målt på det her område, der nu også bliver et lovkrav,” fortsætter Sif Lynge Andersen, som selv er lidt af en talnørd og har en baggrund som revisor hos EY.
Tal fra regnskab kan bruges til ikke-finansiel rapportering En ny lovgivning om ikke-finansiel rapportering på ESG-området udstukket af EU, træder for mange danske virksomheder i kraft fra 1. januar 2024. Og der er nogle fællesstræk indenfor det finansielle regnskab og ESG, som gør, at de tal, der allerede er i virksomhedens regnskab, kan bruges til det ikke-finansielle regnskab også, særligt med fokus på ”E”-et af ESG.
”Der er helt klart nogle synergier, man kan udnytte,” siger Sif Lynge Andersen og refererer til Solitworks AFC SaaS Platform, der kan bruges både enkeltvis eller som en totalløsning for virksomhedens CFO, hvor man netop gør brug af tal og data fra forskellige områder.
Spend-based accounting som benchmark
Sif Lynge Andersen forklarer, at der grundlæggende er to måder at beregne på, nemlig activity-based-metoden og spend-based-metoden, og at nøglen til at komme i gang med sit CO2-regnskab med det samme meget vel kan være at arbejde med såkaldt spend-based carbon accounting.
”Spend-based går på penge, så hvis der kommer 1000 kr. ind på flybilletter, så findes der en emissionsfaktor, der kan konvertere de her 1000 kroner til en ca. CO2-udledning,” siger Sif Lynge Andersen. Hvis du til gengæld bruger antal kilometer, du har fløjet, findes der tilsvarende en emissionsfaktor, og så får du det CO2-aftryk, som er activtity-based.
”Du kan vælge at gøre det her meget komplekst ved først at skulle indsamle en masse data. Eller du kan vælge at starte, hvor du er. Og regne spend-based med tal fra regnskabet, og så har du tilmed et benchmark til de aktivitetsbaserede kalkulationer,” siger Sif Lynge Andersen.
Pragmatik over præcision
”Det er klart, at activity-based er mere præcist, fordi en flybillet ikke koster det samme i dag, som den gør om en uge, og det samme kan siges om en liter benzin. Til gengæld kan du lave et regnskab med det samme, hvis du arbejder spend-based,” siger Sif Lynge Andersen.
”Det kan godt være, at det lyder pragmatisk at arbejde spend-based, men de data er fuldstændige, nøjagtige og gennemgår i forvejen ekstern revision, hvorfor deres troværdighed øges. Tilmed er de i deres natur genkendelige for de mennesker der arbejder med CO2 regnskabet, hvorimod fuldstændigheden af liter, kilowatt og CO2 endnu er svært håndgribeligt. Så kan man altid blive endnu bedre til at indsamle aktivitetsdata og øge sin CO2 nøjagtighed, ” fastslår Sif Lynge Andersen.