Sponseret indhold

Arktisk entreprenør spiller vigtig rolle i Grønlands infrastruktur

Af:

Entreprenøren MT Højgaard Grønland og el- og teknikspecialisten Arssarnerit har over 50 års erfaring i det arktiske klima, der byder på helt andre udfordringer end i Danmark. Virksomhederne er med i mange projekter, der former en udbygning og modernisering af Grønland – heriblandt en vigtig rolle som involveret i alle Grønlands tre nye lufthavnsprojekter, som vil få afgørende betydning for Grønland i fremtiden. 

Torben Nielsen er direktør for både MT Højgaard Grønland og Arssarnerit. I de seneste par år har han udviklet ledelsesstrukturen, så al ledelse i MT Højgaard Grønland i dag hovedsageligt varetages i Grønland, hvor det før foregik primært via hovedsædet i Søborg.

”Nu er ledelsen koncentreret her, og der er kun få ansatte i Danmark. Det er en gevinst for samfundet, at vi er til stede her. Nærhedsprincippet giver både en bedre ledelse, med god forståelse af dagligdagens udfordringer, og et bedre omdømme i lokalsamfundet,” siger Torben Nielsen.

Han kom til Grønland i 1981 og kender om nogen de udfordringer, som bl.a. håndværkere, ingeniører og teknikere støder på i et klima, der er så markant anderledes end i Danmark.

”Vores erfaring er en stor fordel, og MT Højgaard Grønland har mange store opgaver i samarbejde med Arssarnerit, som tager sig af fagentrepriser- og serviceopgaver inden for primært de tekniske installationsfag.”

Afstanden er en anden udfordring, idet det tager typisk omkring en måned, fra man bestiller en vare, indtil den ankommer i Grønland. Et andet eksempel er større anlægsaktiver, eksempelvis entreprenørmaskiner, der i Danmark ofte er noget som entreprenører lejer eller leaser til brug på specifikke projekter, men hvor den arktiske entreprenør ofte er nødt til at købe sit eget udstyr, og hvor fragten af udstyret til Grønland er en betydende del af investeringen.

Høje materialepriser er en udfordring
Men der er også andre udfordringer, og i de senere år har en af de store udfordringer været de høje materialepriser.

”Der er ingen tvivl om, at vi er udfordrede af prisstigningerne på materialer, og derfor er vi nødt til at vælge en anden tilgang til den måde projekterne udvikles og sælges på. Tidligere blev et projekt ikke låst fast før langt henne i processen, hvilket giver en stor risiko på materialesiden, og med den aktuelle verdenssituation er dette for risikabelt. Derfor anvender vi nye samarbejdsformer i de projekter, vi deltager i. F.eks. har MT Højgaard Grønland og Arssarnerit i samarbejde med Kalaalilit Airports, indgået et samarbejde omkring lufthavnen i Qaqortoq, hvor der indgår et fælles projekteringsforløb. Herved kommer vi sammen med bygherre tættere på projektet, og først når der er klarhed over udvalgte nøgleparametre i projektet, indgår vi en aftale om totalentreprise. Helt specifikt betyder dette, at når vi mere præcist ved, hvad der skal laves, så har vi også muligheden for sammen at låse nogle materialepriser fast,” forklarer Torben Nielsen.

Udover lufthavnen i Qaqortoq, er MT Højgaard også involveret i byggeriet af terminalbygning, servicebygning og nyt flyveledertårn i den kommende internationale lufthavn i Nuuk. Lufthavnen i Nuuk får en længere landingsbane, der kan modtage større fly. En tredje lufthavn er under opførelse i Ilulissat, hvor KJ Greenland og Munck Gruppen står for opgaverne, og hvor Arssarnerit er med på el-opgaverne for baneprojektet og terminalbygningen.

Høje energipriser er en medvirkende årsag til de høje materialepriser, men Grønland er lidt forskånet for den direkte effekt af energipriserne, idet 70 pct. af energien i Grønland dækkes af vandkraft. Et offentligt selskab står for import af olie og benzin og låser typisk både pris og dollarkurs fast to år frem i tiden. Aktuelt koster en liter benzin og diesel 4,50 kr. pr. liter – hvilket dog også afspejler, at der ikke er de samme afgifter i Grønland som i Danmark.

Lufthavne får stor betydning for Grønland
Torben Nielsen forventer, at de tre nye lufthavne får en afgørende betydning for Grønlands udvikling.

”Lufthavnene vil tiltrække flere luftfartsselskaber og stimulere turismen. Det vil betyde, at flere vil bruge Grønland som mellemstation på flyvninger mellem Nordamerika og Europa, som vil gøre det nemmere og billigere for turister at komme til Grønland – også i forbindelse med et kortere ophold i forbindelse med mellemlandinger. Dette vil kræve at vi får bygget flere hoteller m.v., ligesom det også vil stimulere serviceaktiviteter i forbindelse med turismen. Vi får nok noget, der minder om den struktur, de har på Island i dag,” siger Torben Nielsen.

Discount-turisme bliver dog næppe nogensinde en realitet i Grønland, for der er simpelthen ikke et vejnet, der er tilstrækkeligt dækkende. Man bevæger sig rundt i det enorme land til vands og i luften. Denne udfordring med infrastruktur, er også en medvirkende forklaring på, at selv om Grønland er meget rig på vigtige mineraler, så har udvindingen indtil nu ikke været nogen stor succes.

”Hvis man sammenligner Grønland med Canada, så gør de meget ud af at skabe den nødvendige infrastruktur i de områder, hvor der er potentiale for udvikling. Men i Grønland må virksomhederne selv stå for infrastrukturen i forbindelse med mineraludvindingen, hvilket er et stærkt fordyrende led ifm. disse projekter. Der laves jævnligt rating af lande med mineraludvinding, og her er Grønland faldet tilbage på listen. Der er også en udfordring med de sjældne jordarter i Grønland, idet et biprodukt er uran. Det er svært at gøre udvindingen økonomisk rentabel, hvis ikke man også udvinder uranen samtidig, og det er der en stor folkelig modstand imod heroppe,” påpeger Torben Nielsen.

En anden udfordring i Grønland handler om at skaffe arbejdskraft
”Det er altid svært at rekruttere i Danmark, når der er højkonjunkturer. Det er svært at skaffe folk til alle områder – funktionærer, betonarbejdere, tømrere, VVS’er, elektrikere m.v. For os har det været nødvendigt at importere 50 medarbejdere fra Sri Lanka, kombineret med en endnu stærkere indsats omkring udvikling af kvalificeret lokal arbejdskraft. Det har været en stor succes, men det har taget tid. Tidligere måtte vi vente 4 måneder på nye medarbejdere, men nu er vi kommet med i fast track-ordningen, så sagsbehandlingen kun tager cirka en måned,” siger Torben Nielsen.

MT Højgaard Grønland er en del af MT Højgaard Holding og udfører bygge- og anlægsarbejder og tekniske installationer i Grønland. Bæredygtighed og sikkerhed er kerneværdier i MT Højgaard Grønland. Som entreprenør har virksomheden en forpligtelse til at bygge ansvarligt og passe på både planeten, deres medarbejdere og de lokalmiljøer, de arbejder i. Arssarnerit er en landsdækkende virksomhed, som hjælper offentlige og private virksomheder med tekniske fagentreprise- og serviceopgaver. Ydelserne spænder bredt fra tekniske installationer, intelligente bygningsinstallationer, energioptimering, sikringsløsninger m.v.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
frit
Garant for begge sider
2
Når teamet spiller sammen vinder virksomheden
DK_Langelands Plads^J Fredriksberg_PHOTO @gamasj
Certificeret og formstabilt Kebony-træ vinder frem overalt

Læs også

_0D49705
Iværksætteri blomstrer og styrker lokalsamfundet
Sidste år satte turisme ny rekord på Grønland, og det afspejles i antallet af tilbud til adventureturisterne, der besøger det majestætiske...
DSC00316_@vegasti1
Grønland har mange af de løsninger som verden har behov for...
Skrevet af Mads Qvist Frederiksen, adm. direktør, Arctic Economic Council I 2050 forventer FN at vi vil være 9,7 milliarder mennesker...
EVE-2569-02-A330neo delivery to Air Greenland-VIP group-04
Grønland baner vejen for bæredygtig infrastruktur
Grønland tager med tre nye lufthavne og miljøvenligt fly et stort skridt mod en mere bæredygtig og effektiv infrastruktur, der...