Skrevet af; Morten Bødskov, erhvervsminister
Danske life science-virksomheder er blandt de førende på det globale marked for lægemidler og medicinsk udstyr. Med udgangspunkt i dygtige virksomheder, et stærkt sundhedsvæsen og internationalt førende forskningsmiljøer er life science blevet en central dansk styrkeposition, som står for næsten tyve pct. af al dansk vareeksport. Væksten inden for life science har i høj grad været drevet af vores evne til at udvikle innovative sundhedsløsninger-. Det går helt tilbage til dengang August Krogh hjembragte tilladelsen til at fremstille insulin og Aage og Johanne Louis-Hansen udviklede stomi-posen.
Vi har som samfund brug for iværksættere og deres evner til at udvikle innovative sundhedsløsninger – både fordi de kan blive til driftige virksomheder med gode arbejdspladser såsom Novo Nordisk og Coloplast, men også fordi de kan være med til at løse konkrete sundhedsudfordringer. Det er én af styrkerne ved iværksætteri inden for life science– og det skal vi holde fast i.
Vi har heldigvis en stærk grobund for at kunne fortsætte med at udvikle innovative sundhedsløsninger. Dansk sundhedsvidenskabelig forskning er blandt de bedste i verden takket været massive investeringer i grundforskning og fri forskning. En tredjedel af de offentlige udgifter til forskning og udvikling går til sundhedsvidenskab, mens life science-industrien står for ca. en tredjedel af erhvervslivets samlede investeringer i egen forskning og udvikling.
Men fremtidens iværksættere og innovative sundhedsløsninger opstår ikke af sig selv. Det kræver blandt andet, at det bliver lettere at omsætte den værdifulde viden fra forsknings- og vidensinstitutioner til kommercielle løsninger, teknologier og produkter. Det skal vi fx gøre ved at bringe forskning, sundhedsvæsen, risikovillig kapital, etablerede virksomheders R&D-afdelinger og startups tættere sammen i innovative partnerskaber. For vi har brug for både nye og etablerede kræfter. Derfor skal vi holde fast i, at det skal være let at starte en virksomhed i Danmark. At man ikke bliver mødt med unødvendigt bureaukrati, når man skal sikre intellektuel ophavsret og patenter.
Og endelig skal vi jo også sikre, at vores velfærdssamfund bruger de gode løsninger, som danske virksomheder laver. Det giver både bedre velfærd og et udstillingsvindue for omverdenen, der kommer alle til gavn – patienter, virksomheder, sundhedsvæsnet, og i sidste ende også dansk økonomi. For en stærk life science-sektor løfter os alle sammen. Derfor skal vi skabe endnu bedre muligheder for dansk iværksætteri inden for life science.
Vi er international konkurrencedygtige, men har behov for lige vilkår
Danmark har på internationalt plan etableret sig som et land, hvor der udklækkes kreative og innovative ideer baseret på forskning af høj kvalitet. Mulighederne for at skabe virksomheder som bygger videre på opfindelserne, er også forbedret inden for de sidste år, f.eks. med Novo Nordisk Fondens etablering af BioInnovation Institute og indførelsen af forskning- og udviklingsfradraget. Men på trods af disse tiltag er niveauet på både indirekte og direkte støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark desværre stadig helt i bunden i forhold til OECD-gennemsnittet og de nabolande, som vi normalt sammenligner os med.
Danske biotekselskaber har samme høje videnskabelige niveau som f.eks. kollegaer i Sverige, USA eller Storbritannien, men ulige adgang til kapital, for det er desværre ikke attraktivt at være investor i Danmark. Hvor iværksættere i Sverige kan tiltrække investorer med 25% beskatning af gevinster fra unoterede virksomheder og vores britiske kollegaer kan tilbyde investorer skattefradrag for investeringer og skattefrihed for gevinster gennem deres Enterprise Investment Scheme, så må de danske investorer, som er så heldige at få afkastning på deres høj-risiko investering i start-up selskaber, betale den 3. højeste skat på investeringsindkomster i hele OECD. Med det fornyede fokus på life science, så håber jeg, at vores politikere vil smøge ærmerne op og give danske iværksættere lige så gode muligheder for at starte innovative selskaber og tiltrække den nødvendige kapital, som vores kollegaer i andre europæiske lande har.
Liv og løsninger i lægemiddeludvikling
Danmark har et meget rigt miljø for lægemiddeludvikling takket være succesrige, fondsejede lægemiddelvirksomheder og en tidlig etablering af biotekvirksomheder i 90’erne og 00’erne. Den forskning, der bedrives i disse virksomheder og i det akademiske miljø, danner et økosystem, der gør, at der i Danmark udvikles avancerede teknologier af meget høj kvalitet, der kan danne grundlag for udvikling af moderne lægemidler. Økosystemet muliggør udvikling og udveksling af kompetence mellem virksomheder og mellem akademia og virksomhederne. Hvert nyt lægemiddel, der når markedet, er et resultat af teknologiudvikling og kompetence, der er langt bredere, end hvad man ser reflekteret i det enkelte lægemiddel. Uden en rigdom og mangfoldighed i forskning og udvikling – hvor langt de fleste lægemiddeludviklingsprojekter ikke når markedet – vil det ikke være muligt at lave de få, succesrige lægemidler med stor betydning for sygdomsbehandling. For at Danmark kan udnytte og videreudvikle sin position inden for lægemidler, er det afgørende at vedligeholde og videreudvikle dette økosystem. Det kræver;
– at der er midler til at udvikle teknologier – også dem, som ikke bliver til lægemidler
– at der er finansieringsmuligheder – både for de tidligste projekter og for dem, der skal tage springet ind i midt-fase-udvikling (klinisk fase-2)
– at dansk forskning og udvikling inden for lægemiddelområdet indgår i internationale samarbejder.
Innovationshøjden er stor, når vi trues
Kan det være derfor investorer oftest bidrager med lige nøjagtig for lidt til at nå næste milepæl i udviklingen? Eller er det fordi den lille akademiske iværksætter ikke har fyldestgørende forudsætninger for at kunne vide, hvad der skal til og dermed ikke får begrundet størrelsen på de ansøgte investeringer godt nok. Hvordan kan vi sikre investeringerne matcher behovet i den globale udviklingsplan? En idé er ikke innovativ før den er udviklet og realiseret i praksis. At udvikle life science produkter er et særdeles reguleret og tværfagligt område. Der skal sættes et hold, som sammen kan definere konteksten for at bringe idéen frem og samtidig lukke de værste faldgruber undervejs fagligt såvel som globalt.
Tidlig rådgivning før de større investeringer og endda før investeringer søges i det hele taget, kunne være med til at sikre en mere gennemtænkt international udviklingsplan og dermed kortere tid til kommerciel milepæl. Der skal bruges et kommercielt estimat for markedsstørrelse og før det kan laves, skal det defineres, hvilket behov produktet forventes at opfylde på det globale marked. Lad os holde iværksætteren i hånden som et ”plug-in” udviklingsteam helt fra start og tegne de mange mulige veje videre fra idé til produkt. Flere innovative løsninger vil komme længere hvis massive investeringer sker ikke alene i grundforskning og fri forskning, men også i hvordan idéen kan realiseres i praksis og nå ud globalt.
Den grønne omstilling kræver opskaleringsanlæg
Fra genanvendelige ressourcer er det muligt at producere de fleste af de kemikalier og produkter, som er baseret på olie, og som vi i dag bruger i vores samfund. Det er endda muligt at producere fra CO2, som bliver udledt fra industrielle kilder. På DTU Biosustain har vi gennem en årrække fokuseret på udviklingen af sådanne teknologier, og det er også lykkedes at starte kommercialiseringen af udvalgte produkter. De fleste er i dag enige om, at den grønne omstilling, hvor vi som samfund skal væk fra fossile ressourcer og samtidig mindske udledningen af drivhusgasser, er afgørende for jordens fremtid. Dog mangler der en vigtig faktor på den politiske dagsorden. Forskning og kommercialisering af biobaserede produkter er omkostningstungt, og venture investorer er desværre sjældent interesserede i at investere i produktionsanlæg til opskalering.
Men hvis den rivende udvikling af teknologier for produktion af biokemikalier skal blive i Danmark og komme ud på markedet, er det afgørende, at der er adgang til opskaleringsanlæg, hvor forskere kan teste deres gennembrud i industriel skala. Det skal også være attraktivt for udenlandske investorer at investere i Danmark, og det er specielt vigtigt at tiltrække de langsigtede investorer, som er interesserede i produktion. Teknologier, som bliver udviklet på universiteterne, skal have god mulighed for at blive patenteret, og selve processen skal give mulighed for den tidskrævende udvikling i laboratoriet og ikke forcere en kommercialisering. Fokus på disse områder vil hjælpe med at sikre, at Danmark kommer til at være førende inden for produktion af genanvendelige kemikalier og en central bidragsyder i den grønne omstilling.
Et stærkt iværksættermiljø kræver investeringer
Dansk life science er en ubetinget succeshistorie. Vores lille land har formået at understøtte virksomheder, der i dag hjælper millioner af mennesker verden over og hele tiden udvikler nye behandlingsmetoder, ny teknologi, nye lægemidler og meget mere. Og samtidig er det virksomheder, der giver en stor del af succesen tilbage til det danske samfund. Derfor skal vi have flere af den type virksomheder – Og det kræver investeringer. Heldigvis har Danmark et stærkt start up-miljø. Men vi kan fortsat blive meget bedre til at få flere succesfulde start ups videre op i den erhvervsmæssige superliga.
For det første skal vi sikre en konkurrencedygtig aktieindkomstbeskatning. Vi er i stærk konkurrence med udlandet, når det handler om at sikre investeringer til nystartede virksomheder. Derfor skal vi sikre, at det er attraktivt at placere sine penge i danske virksomheder. For det andet skal rammerne for tech trans-kontorerne efterses. Det er dem, der administrerer muligheden for at løfte idéer fra universiteterne og ud i eksisterende og kommende virksomheder, men i dag fortolker de reglerne for restriktivt og forskelligt på tværs af universiteterne. Det gør, at virksomheder og forskere har vanskeligt ved at videreudvikle opdagelser til konkrete produkter.
Det er blot to konkrete områder, som vi kan styrke, hvis vi vil forbedre muligheden for, at vi også i fremtiden kan skabe store danske life science-succeser. Men det kræver, at vi bliver ved med at investere i området.
