Sponseret indhold

Energirenovering med omtanke

Af:

Faktisk er der ofte langt bedre økonomi i at foretage en energirenovering af bestående ejendomme frem for at rive ned og bygge nyt. Miljøet vinder også stort, men energirenoveringen skal være økonomisk rentabel og teknisk forsvarligt.

Aktuelt afvikles der mange offentlige energirenoveringsprojekter inden for skoler, daginstitutioner og andet offentligt byggeri, men der er så sandelig også mange projekter i gang med erhvervsbyggerier. Mange af disse bygninger lever hverken energimæssigt eller ydelsesmæssigt op til dagens krav, og disse to ting hænger sammen. Navnlig med hensyn til gældende krav om CO2-aftryk er der store gevinster at hente ved at renovere, herunder energirenovere, frem for at bygge nyt, indleder partner Jesper Christensen fra JL Engineering A/S.

Kan opfylde mange formål
Når en ejendomsejer eller -administrator beslutter sig for at gennemføre en energirenovering kan der ligge en række årsager til grund, som eksempelvis image, økonomi, grøn tankegang – eller nogle af FN’s verdensmål, som mange organisationer og virksomheder gennem de seneste par år har forpligtet sig til at efterleve. Og ganske ofte en kombination af flere årsager. Men hvor skal man starte?

”Først og fremmest skal man have dannet sig et virkelig godt overblik over den pågældende bygning og dennes tilstand. Typisk foretager man en energirenovering samtidig med at man renoverer bygningen forbedringsmæssigt og indeklimamæssigt. Desuden er der naturligvis noget økonomi i det: det skal kunne hænge sammen. Eksempelvis ser vi aktuelt på en 80 år gammel bygning, der i udgangspunktet er sund og konstrueret ved hjælp af nogle gedigne materialer. Først afdækker vi potentialet for efterisolering af tag, vægge og terrændæk, og udskiftning af vinduer med stor respekt for bevaring af det arkitektoniske udtryk. Det er meget vigtigt at bygningen bevarer sin kulturelle arv og den eksisterende arkitektur – og det tager vi udgangspunkt i. Med skyldig hensyntagen til bygningens anvendelse nu og i fremtiden” uddyber Jesper Christensen.

Får valuta for pengene
Når man taler om energirenovering kan projektet nemt komme til at ’løbe af sporet’ forstået på den måde at man i den gode sags tjeneste nemt kan bevæge sig (for) langt ud. Det er vigtigt at man er opmærksom på, at ejer/lejer får valuta for pengene uden at økonomien løber løbsk.

”Alfa og omega er et lavt energiforbrug, god komfort og et godt indeklima med lokaler som lever op til ønskerne og den ydelse, der må forventes. Handler det fx om en moderne kontorbygning drejer det sig endvidere om at få opgraderet bygningen passivt, så den nemmere kan skabe det ønskede indeklima. Det handler eksempelvis dels om at montere bedre vinduer i forening med en fornuftig solafskærmning. Herved minimeres varmetabet, men samtidig minimeres mængden af solvarme om sommeren også – som dermed reducerer behovet for køling. Der findes vinduer på markedet, som kan reducere varmetilskuddet fra solen med næsten 80%, men de har en blå/grøn farve – så en 60% reduktion af solvarmetilskuddet er normalt realistisk, hvis man samtidigt tænker æstetik. Når man har gennemført alle fornuftige tiltag, kan man begynde at behandle enkelte tilbageværende ”symptomer”, vha. et friskluftsskifte og evt. mekanisk køling mv. 

Faktisk kan man på den måde få en ældre bygning til at yde på stort set linje med en ny” fastslår Jesper Christensen.

Solceller eller ej
Der er ingen som helst tvivl om at solceller er en genial opfindelse – men de skal anvendes og opsættes med omtanke. Især ved bygninger, der af en eller anden årsag har et udseende og/eller en arkitektur, som det er vigtigt at bevare.

”Først og fremmest skal et solcelleanlæg dimensioneres således at bygningen kan bruge sig ’egen’ strøm. Nogle ynder at opsætte tilstrækkeligt mange solceller på et energimæssigt dårligt byggeri, som dermed ’konverteres’ til et lavenergibyggeri – men bygningen bruger jo stadigvæk den samme, store energimængde og er i min optik ikke et lavenergibyggeri. ”Så hellere lave et sundt hus fra starten – eventuelt suppleret med solceller på en klog måde – det er mere seriøst” pointerer Jesper Christensen.

JL Engineering arbejder med FN´s Verdensmål
Man har valgt at fokusere på tre af FN’s verdens- mål i arbejdet med byggeri og renovering. Derfor screener JL Engineering for løsninger inden for tre følgende verdensmål i deres projekter:

• Sundhed og trivsel

• Rent vand og sanitet

• Bæredygtig energi

JL Engineering arbejder blandt andet med renovering, ombygning og nybyggeri af:

• Skoler og institutioner

• Kontor og erhverv

• Industri og Laboratorier

• Pleje og sundhed

• Huse og lejligheder

En energirenovering tager afsæt i en energiforbedringsplan, som kan være forbedring af følgende områder:

• Belysningsanlæg

• Efterisolering af tag, ydervægge og terrændæk.

• Udskiftning eller etablering af ventilationsanlæg

• Optimering af varmecentralen

• Køleanlæg

• Klimaanlæg og solafskærmning

• Vinduesudskiftning og tætning

Læs mere på www.jl-eng.dk

Korrekt udført og effektiv ventilation kan genanvende op imod 85% - 90% af varmen.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
NY Nadja Kostow og Rasmus Emsvang
Fremtidens speditører uddanner sig i Danmarks energimetropol
WasteApp_1_CMYK
Affald kan håndteres med et klik i en app
lasse
Er 3. gang lykkens gang for regeringens nye model for værdiansættelse?

Læs også

Jacob_13_HIGH-vand-byggeri
E-mobilitet og PtX bliver hjørnestenene i omstillingen af transporten
Transportens grønne omstilling er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner. Der har været flere bud på alternativer til de fossile...
Produktbillede 1
Avanceret batteri- og ladeteknologi til de danske elbiler
Den danske virksomhed Nerve Smart Systems står bag en avanceret og intelligent batteriteknologi, som gør det muligt at placere firmaets...
sign
Fremtidens mobilitet er delt
I en tid, hvor flere og flere mennesker flytter ind til de større byer og vi anskaffer os flere og flere biler, udvikler mobilitetsbegrebet...