Arkitekternes verdenskongres i København viser internationale kongressers brede værdiskabelse

Af:

Når tusindvis af deltagere besøger København i forbindelse med større internationale kongresser, skaber det en stor turismeomsætning for byen. Men gevinsten stopper ikke, når den sidste kongresgæst er rejst hjem, for internationale kongresser har nemlig potentialet til at skabe en bred værdi for samfundet, der rækker langt udover den direkte turismeøkonomiske vækst. 

Til juli er København vært for arkitekternes verdenskongres, UIA World Congress of Architects. Kongressen, der er verdens største af sin slags inden for arkitektur, blev senest afholdt i Rio De Janeiro i 2020. Når den afvikles i København, forventes den at tiltrække mere end 10.000 besøgende fra hele verden, og det vil bl.a. kunne mærkes hos mange af de københavnske hoteller, restauranter og forretninger. UIA er samtidig et eksempel på, hvordan store internationale events kan afføde en langt bredere samfundsværdi.

Kongressen blev vundet til hovedstaden tilbage i 2017 i et samarbejde mellem Wonderful Copenhagen, Akademisk Arkitektforening, Realdania og Udenrigsministeriet. Og selvom den endnu ikke er blevet afholdt endnu, har den allerede sat et markant aftryk på hovedstaden. Med værtskabet følger nemlig titlen som verdensarkitekturhovedstad. En titel, som København bærer fra 2023 til 2026, og som alene i år afføder en lang række folkelige events og arrangementer samt en unik mulighed for Wonderful Copenhagen for at brande hovedstaden internationalt. Således har Københavns officielle turismeorganisation i årets to første måneder haft mere end 30 internationale medier på besøg UIA udgør også et stort eksportpotentiale for landets tegnestuer og byggebranche, der får mulighed for at showcase deres bæredygtige løsninger over for et stort globalt publikum. Samtidig giver mange internationale besøg lokale virksomheder adgang til den nyeste viden, trends og måske den næste kollega. 

”Vi har set fra tidligere kongresser, at når tusindvis af internationale specialister og beslutningstagere inden for et bestemt fagområde er samlet, skaber det en helt unik mulighed for at videndele, sparre og netværke på tværs af landegrænser, hvilket kan være med til at løse lokale såvel som globale udfordringer. For danske virksomheder, brancher og sektorer kan det derudover også være en fantastisk platform for talenttiltrækning. Det, at man får mulighed for at vise København og ikke mindst byens relevante viden-og fagmiljøer frem, kan være med til tiltrække nogle af de skarpeste hjerner inden for vigtige fagområder,” fortæller Kit Lykketoft, der er kongresdirektør hos Wonderful Copenhagen. 

Hvert år byder Wonderful Copenhagen, i tæt samarbejde med byens aktører, på omkring 100 internationale videnkongresser og vinder heraf ca. halvdelen til afholdelse i hovedstaden. Bag hvert bud ligger et stort forarbejde med at udpege de kongresser, der er relevante for København at byde på, mobilisering af lokal kongresvært fra det pågældende fagmiljø, organisering af samarbejdende aktører omkring værtskabet og udarbejdelse af et komplekst budmateriale, der skal sælge den danske hovedstad som værtsby. 

Derudover arbejder Wonderful Copenhagen – via sit Copenhagen Legacy Lab projekt – strategisk med netop at sikre en bred og ikke mindst langvarig værdi af store, internationale kongresser. Og netop en strategisk tilgang til tiltrækningen og afviklingen af kongresser har stor betydning for at sikre så meget værdi som mulig for byen.

”De internationale kongresser har et stort legacy-potentiale, og det kræver ofte, at vi så tidligt i processen som muligt får samlet de rigtige aktører på tværs af sektorer og fagområder og ikke mindst får identificeret en række outreach-aktiviteter, der skal sikre de bedst mulige afledte effekter,” forklarer Kit Lykketoft. 

Legacy er for længst blevet et konkurrenceparameter for destinationer, der byder på kongresser. Og det giver også rigtig god mening. Især når man som København går efter kongresser, der kan gøre en samfundsmæssig forskel. Copenhagen Legacy Lab været involveret i flere forskellige store, internationale kongresser inden for bl.a. life science, grøn omstilling og ICT, og det har resulteret i konkrete legacy-aktiviteter med fokus på bl.a. ny forskning, talenttiltrækning og udvikling af teknologi, der kan accelerere innovative løsninger.

”Vi står allerede stærkt pga. Copenhagen Legacy Lab, og jo skarpere vi er inden for området, des mere vil det komme København og dens borgere til gode.” 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Henning Langberg portræt ny 1
Ny innovationschef på Rigshospitalet: Hospitalets topforskning skal tegne fremtidens sundhedsløsninger
LMI Effective_Personal_Leadership
Din personlighed er din faglighed
View over businessman shoulder laptop screen and videocall diverse participants
Teams styrker holdånden i TDC Erhverv

Læs også

Mette_Bjøkvik-2 copy
Dansk Erhverv: EU-regler ruller ind over danske virksomheder
Ny lovgivning for arbejdsgivere ruller ud over danske virksomheder i en lind strøm i denne tid. Mange virksomheder er godt med. Det...
A white keyboard with a red key and the whistleblower word
Sådan etablerer virksomhederne en whistleblowerordning 
Virksomheder med mere end 50 medarbejdere skal nu have en whistleblowerordning. Sibilum guider til, hvordan virksomhederne får etableret den...
DSC02069-2
Kom godt i gang med tidsregistrering
De nye tilføjelser til arbejdstidsloven træder i kraft den 1. juli, og det får betydning for alle danske arbejdsgivere, der skal indstille...