Tre developere har sat gang i den hidtil største ombygning af en kontorejendom til boliger i New York. På den måde løser man problemet med den tårnhøje tomgang, der er opstået, siden medarbejderne i byens berømte finansielle virksomheder under coronaen oplevede lettelsen ved at kunne springe den daglige pendling over.
I Danmark tænker ejendomsselskaber meget i, hvordan de kan gøre kontorejendomme lækre for brugerne. Faciliteterne skal understøtte samvær og fællesskab, og hvis man kan tilføje fitness-lokaler, restauranter, måske en frisørsalon og lignende, er det bare et ekstra plus. Men hvorfor ikke lægge disse goder ind i boligejendomme i stedet? Det er en model, man arbejder med ude i den store verden. Ikke mindst i New York, hvor tre developere har købt kontortårnet med adressen 25 Water Street, med henblik på at ombygge den til boliger. Den bliver den hidtil største konvertering af den art i the big apple.
Den 22 etager høje ejendom, der hidtil har været kendt som 4 New York Plaza, rummer i alt godt 1 mio. kvm. De skal give plads til 1200 boliger. Der vil altså være tale om meget store boliger – de mindste bliver med fire soveværelser. Men noget af pladsen skal også bruges til bl.a. diverse sportsfaciliteter, som basketballbaner og swimmingpools, lige som beboerne vil få adgang til tagterrasse.
Udløst af hjemmearbejde
En anden feature, som developerne har tænkt på, er, at mange nu om dage gerne vil have et kontor nær hjemmet, men ikke nødvendigvis i hjemmet. Derfor kommer ejendommen også til at råde over kontorfællesskaber. Tendensen til, at folk arbejder hjemme, er i sig selv bagtæppet for ombygningen.
Går man 50 år tilbage, boede der praktisk talt ingen mennesker i lower Manhattan, hvor ejendommen ligger, og hvor den berømte finansgade Wall Street ligger lige om hjørnet fra Water Street. Det var i den periode, hvor den finansielle sektor for alvor knopskød med nye typer af produkter og tjenester, og de finansielle virksomheder kunne bruge alle grunde og hver kvadratmeter i de skyskrabere, der blev bygget på dem.
Men langsomt bredte også boligerne sig i området. Denne udvikling kom der yderligere skub i efter den 11. september 2001 – terrorangrebet fik mange virksomheder til at søge andre steder hen. Ifølge The Economist er der i dag ca. 83.000 borgere, der har privatadresse i lower Manhattan.
Det tal står til at vokse betydeligt i de kommende år, for corona-tidens nedlukninger fik mange til at indse, hvor belastende de ofte timelange, daglige rejser til og fra arbejde var. De kræver nu at få lov at arbejde hjemme, i hvert fald nogle dage om ugen. Derfor har virksomhederne opsagt mange af de dyre kvadratmeter i lower Manhattan. Det har igen fået tomgangen til at skyde i vejret, og ejendomsselskaber søger altså nu at løse problemet ved at ombygge kontorer til boliger.
Byen skifter karakter
Det er meget langt fra alle kontorejendomme i området, der egner sig til ombygning – i hele New York anslår Moody’s Analytics, at det kun drejer sig om 3 pct. af metropolens 1100 kontorejendomme. I resten er bygningerne ikke egnede til boliger, infrastrukturen passer ikke til boligformål, eller myndighederne tillader ikke ombygning.
Men alene de ombygninger, der er i gang, og hvoraf 25 Water Street altså er den største, vil ændre Manhattans ansigt. Med faste beboere følger f.eks. behov for parker og legepladser. Beboere vil også på uformel basis sætte deres eget præg på et kvarter. Ligeledes vil de klage over støj og andre gener fra det lokale erhvervsliv. GFP Real Estate, Metroloft and Rockwood Capital købte sidste sommer 25 Water Street fra Edge Funds. Køberne har lånt en halv mia. dollars – ca. 3, 5 mia. kr. – til ombygningen.
Også i en række andre af verdens storbyer, hvor mange kontorer i dag står tomme, arbejder man med at omdanne dem til kontorer. F.eks. er Calgary i Canada fremme i skoene på det felt og giver økonomiske incitamenter til developere, der vil komme med pengene og stå for arbejdet. I Danmark er ombygning fra kontor til bolig ikke på samme et tema, og det er heller ikke så relevant her, fordi der er relativt kort mellem boligkvartererne og kontorejendommene i city. Det gør den daglige pendling meget mindre belastende.
