Coronaeftervirkninger er hoved-ansvarlig for tomme butikslokaler

Når det bliver sommer igen, vil det atter være muligt for de lokale at nye solen på Cafe A i indkøbscentret Hvidovre C. Men mange andre af den type spisesteder nåede ikke at skrabe penge nok sammen til at betale coronalånene tilbage. I stedet har de drejet nøglen om. Foto: Jon Lundshøj Møller

Af:

Antallet af små butikslokaler til leje er pludselig sprunget i vejret. Det skyldes især, at restauranter, caféer og lignende er lukket. For mange af dem var det stilstanden under coronaen, der blev fatal. De har ikke haft penge til at betale lånene fra hjælpepakkerne tilbage.

Hvis du ærgrer dig over, at din lokale restaurant, som du jævnligt brugte, er lukket, er du langt fra alene: Antallet af mindre butikslokaler, der er udbudt til leje, er tordnet op gennem 2022, fremgår det af Ejendomstorvet.dk’s markedsindeks, som bliver udgivet i samarbejde med EjendomDanmark og Dansk Ejendomsmæglerforening. Og det skyldes især, at små spisesteder, cafeer og og take away-steder har kastet håndklædet i ringen og er fraflyttet, uddybes det.

Sammenlagt er der kun sket en mindre stigning i udbuddet af butikslokaler, målt i kvm. Men det skyldes, at store butikker holder stand. Når det gælder små lokaler på under 200 kvm., er der kommet langt flere muligheder for potentielle lejere. Pr. 1. januar var der små 700 lokaler i denne kategori til leje på Ejendomstorvet.dk. Det er en stigning på ca. 25 pct. i forhold til kvartalet forinden, og det var ca. dobbelt så mange som den 1. januar sidste år.

Mange kunder efter coronaen
En del af udviklingen skyldes naturligvis, at også en del små detailhandlere har lukket for sidste gang. Forhandler man luksusbetonede varer, som forbrugerne uden de store problemer kan spare væk, har det været hårdt at komme igennem et år, hvor bratte prisstigninger på især energi og fødevarer fik danskerne til at stramme op på budgetterne.

Men ifølge parterne bag markedsindekset er det altså især spisesteder og lignende, der har drejet nøglen om. Men her er årsagen – måske lidt overraskende – ikke, at inflationen har fået kunderne til at holde sig væk. I hvert fald ikke, hvis man spørger restauranternes brancheforening, Horesta.

”2022 var faktisk langt hen ad vejen et godt år for restauranter. Efter at corona-nedlukningerne blev ophævet, var der mange, der benyttede muligheden for igen at gå ud og spise. Det blev de ved med, selv da inflationen blev høj. Det var først mod slutningen af året, at vi begyndte at se en opbremsning, og det kom oveni, at restauranterne selv var ramt af højere omkostninger. Hvis man så også under coronaen havde optaget statslige lån, som nu skulle betales tilbage, kunne det udløse konkurser,” oplyser Jeppe Møller-Herskind, kommerciel direktør i Horesta, til EJENDOMME.

Hvor denne situation naturligvis er ærgerlig for alle parter – især restauranterne selv, men også deres kunder og udlejere – indeholder den også et håb: Folk kan stadig godt lide at komme ud og spise, og hvis inflationen kommer under kontrol, og forårets overenskomstforhandlinger udløser lønstigninger, som igen bringer luft i forbrugernes budgetter, vil der være basis for, at nye spisesteder åbner.

Nemmere at hyre
I mellemtiden er et andet problem også om ikke løst, så reduceret, ifølge Horesta: Manglen på arbejdskraft. Dette problem toppede for et års tiden. Lidt besynderligt steg antallet af restauranter under coronaen, og samtidig kunne mange af de potentielle ansatte få bedre lønnede jobs som podere på testcentrene. I dag er der fortsat mangel på faglærte kokke, men det er blevet nemmere at finde øvrigt personale, oplyser Horesta. Set fra udlejer-side er det dog endnu for tidligt at sælge bjørnens skind, for det er stadig en udfordring at finde nye lejere til de tomme lokaler.

”Udlejninger tager længere tid end normalt, og særligt for de mindre lokaler kan vi mærke et fald i nye iværksættere. Der er simpelthen færre, som lige nu tør realisere drømmen om at åbne egen butik eller café med blandt andet høj inflation og mørke skyer over både dansk og international økonomi,” udtaler Joseph Alberti, analysechef i EDC Erhverv Poul Erik Bech, i en pressemeddelelse fra Ejendomstorvet.dk.

Danmark har ifølge Ejendomstorvet.dk i alt 20,1 mio. kvm. butiksareal, og ved indgangen til første kvartal 2023 var 551.000 kvm. udbudt til leje eller salg, svarende til 2,7 pct.

Mest læste på BusinessReview.dk

Lars Frelle-Petersen 3202
Digitaliseringen er dynamo for væksten
recycle-1244643--
Omstilling til cirkulær økonomi kræver en samlet indsats fra byggebranchen

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...