Generationsskifteskatten for familieejede virksomheder er igen landet på den politiske agenda. Efter skatten blev banket i vejret under den tidligere regering, har den nye SVM-regering nu planer om at sænke skatten med en halv milliard kroner.
Det er godt, men det er også for uambitiøst og for lidt, lyder kritikken nu fra Det Konservative Folkepartis finansordfører, Rasmus Jarlov.
– Det eneste rigtige er, at vi fjerner generationsskifteskatten helt og aldeles, så Danmark kan komme væk fra at være det eneste land i Skandinavien, som har en så åndssvag og uretfærdig skat, siger Rasmus Jarlov.
Med den seneste melding fra den nye regering fortsætter generationsskatten som et tovværk i det store politiske tovtrækkeri inde på Christiansborg. Den seneste borgerlige regering valgte at sænke skatten, hvorefter den efterfølgende og rene socialdemokratiske regering tredoblede skatten igen. Og nu sænker den nye SVM-regering så skatten en smule. Men kun med en halv milliard kroner ifølge regeringsgrundlaget, hvilket er mindre end den tredobling, som den rene socialdemokratiske regering gennemførte i sidste valgperiode. Det er med andre ord gået to skridt tilbage og et frem for alle de familieejede virksomheder, som ønsker generationsskifteskatten fjernet helt og aldeles.
– Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre tager både vækst og arbejdspladser ud af virksomhederne, når de vælger at beholde generationsskifteskatten. Hvis vi vil sikre, at de familieejede virksomheder skal forblive på danske hænder, så skal skatten helt væk, siger Rasmus Jarlov.
I dag er cirka 850.000 mennesker beskæftiget i de familieejede virksomheder. Og hele 9 ud af 10 små og mellemstore virksomheder er familieejede. I Det Konservative Folkepartis skatteplan har partiet valgt at afsætte 4,2 milliarder kroner til at udfase arveafgiften fuldstændig, så de familieejede virksomheder ikke skal skære i egenkapitalen eller igennem fyringsrunder på grund af skatten, når virksomhederne går i arv.
Danskerne ønsker heller ikke skatten
Følger man den politiske debat om generationsskifteskatten, hører man tit argumentet om, at de rige familier bare bliver endnu rigere. At det er helt fair, at der lægges skat på, når en virksomhed går fra den ene generation til den næste. Men de argumenter fra den politiske venstrefløj køber Rasmus Jarlov ikke.
– Jeg forstår ikke dem, der mener, at man skal straffe en virksomhed og dets medarbejdere, fordi sønnen eller datteren overtager ejerskabet. Tværtimod giver man den næste generation nogle meget svære betingelser og en virkelig dårlig start, når den familieejede virksomhed skal finde penge til betale for overgangen, siger Rasmus Jarlov.
Og meget tyder på, at Det Konservative Folkeparti ikke står alene med det synspunkt. En Epinion-undersøgelse fra 2022 viser, at hele 69 procent af danskerne støtter en afskaffelse af generationsskifteskatten. Målingen er foretaget blandt 2.000 danskere på tværs af politiske partier. Heraf siger 86 procent af de adspurgte også, at de familieejede virksomheder er vigtige for vækst og arbejdspladser i Danmark.
Et generationsskifte bør ikke være svært
Et andet væsentligt argument for at fjerne generationsskifteskatten er den langstrakte juridiske proces, som virksomhederne trækkes igennem, når den næste generation skal overtage. For mange virksomheder er det en årelang og kostbar proces, som er forbundet med stor økonomisk usikkerhed. Familiernes retssikkerhed bliver ofte sat på prøve, og især de små og mellemstore virksomheder kan have vanskeligt ved at blive enige med staten om den rigtige værdiansættelse. Ifølge Rasmus Jarlov er det endnu et godt argument for at afskaffe beskatningen.
– Det kan være svært at blive enige om værdien på en virksomhed, og vi har desværre set for mange eksempler på værdiansættelser, som er alt for høje og dermed sender en alt for stor regning afsted til familierne, som vil generationsskifte. Så også med familierne og virksomhedernes retssikkerhed for øje mener jeg, at det rigtige vil være at få fjernet skatten fuldstændig, siger Rasmus Jarlov.
Men det er ikke SVM-regeringens plan. I stedet har regeringen ambitioner om at afsætte en halv milliard kroner til et bedre værdiansættelsessystem. Hvad der helt præcist menes med et bedre system er på nuværende tidspunkt ikke forklaret nærmere i regeringsgrundlaget. Men der har i mange år været et politisk ønske om at finde en bedre måde at værdiansætte virksomhederne på.
I 2021 fremlagde en ekspertgruppe nedsat af partierne bag 2020-finansloven en rapport om værdiansættelse ved generationsskifte. Ekspertgruppen kom med anbefalinger, som skulle give et mere retvisende billede af virksomhedens faktiske handelsværdi. Men det er på nuværende tidspunkt uvist, om den nye model for værdiansættelse vil tage udgangspunkt i ekspertgruppens anbefalinger, eller om Skatteministeriet vil udarbejde en egentlig ny model for værdiansættelse. Og selvom regeringen må ende med at bruge anbefalinger fra ekspertgruppen, så er det ikke godt nok ifølge Rasmus Jarlov.
– Jeg er bekymret på virksomhedernes vegne, når ekspertgruppen lægger op til, at embedsmænd i Skattestyrelsen skal gætte på virksomhedernes indtjening de næste 23 år. Og jeg hæfter mig også ved, at ”Vækst i generationer”-netværket med store familieejede virksomheder ikke er tilfreds med ekspertgruppens anbefalinger, siger Rasmus Jarlov.
Vækst i Generationer er et netværk med 15 af Danmarks familieejede virksomheder og mere end 200 associerede medlemmer, der primært består af små- og mellemstore familieforetagender. De er ikke enige i ekspertgruppens anbefalinger, og de kritiserer ligeledes, at ekspertgruppen kun bestod af eksperter samt embedsmænd fra Skatteministeriet, Skattestyrelsen og Erhvervsministeriet. Der var ingen repræsentanter for de familieejede virksomheder i ekspertgruppen.
Konservative vil også fjerne bo og gaveafgiften
Danmarks nye regering ønsker altså at bruge en milliard kroner på at gøre noget ved generationsskifteskatten. En halv milliard kroner til at sænke skatten og en halv milliard kroner til at få lavet et bedre system til værdiansættelser. Der står til gengæld ikke et ord om bo- og gaveafgiften i regeringsgrundlaget.
– Det er helt forkert, at vi har en skat på arv i Danmark. Når familierne allerede har betalt skat én gang af pengene, så skal der ikke betales endnu en skat, når nogen går bort, og familien skal arve. For mig er det et udtryk for et ekstremt samfund, hvor vi ikke anerkender, at folk har ret til at bestemme over deres egne værdier, når først de er blevet beskattet en gang, siger Rasmus Jarlov.
Står det til Det Konservative Folkeparti, så skal bo- og gaveafgiften ligesom generationsskifteskatten også fjernes helt. Partiet mener ikke, at staten skal tjene penge på dødsfald. Og staten skal heller ikke blande sig i, hvem der skal arve hvad. Procentsatsen for arveafgiften kan variere mellem 15 procent og 36 procent, alt efter hvem der skal arve.
I Sverige og Norge har man de seneste år fjernet skatten. Sverige afskaffede arveafgiften med virkning fra 2005, mens Norge afskaffede arveafgiften med virkning fra 2014. Arveafgiften indbragte den danske stat et provenu på 0,25 procent af BNP i 2021 – cirka 6,1 milliarder kroner. Så staten tjener gode penge på danskernes arv. Men det ændrer ikke på, at Det Konservative Folkeparti anser skatten som værende uretfærdig over for de mennesker, som har tjent og sparet igennem et helt liv, og som gerne vil give deres værdier videre.