3 Hurtige

Af:

Foto: Flickr. / Mårten Persson

New Yorks bystyre vil ombygge kontorer til boliger

I Danmark er mange kontorer blevet konverteret til boliger i de seneste 10-20 år, men der har i langt de fleste tilfælde været tale om ret små lokaler, der i øvrigt oprindeligt er opført som boliger, og som altså blot bliver ført tilbage den oprindelige anvendelse. I New York kan der komme til at ske konverteringer i en helt anden skala, rapporterer The Economist: Borgmester Eric Adams og delstatens guvernør Kathy Hochul vil give skattefordele til dem, der ombygger bl.a. de kontorejendomme, vi kender fra byens berømte skyline. Ombygningen kan være til mere moderne kontorer, men altså også til boliger, eller til en blanding af begge dele.

Baggrunden er, at New York, ligesom flere andre af verdens helt store metropoler, stadig lider under eftervirkningerne fra coronatiden. Mange ansatte, der i situationen blev sat til at arbejde hjemmefra, havde efterfølgende ingen trang til igen at bruge flere timer dagligt på pendling. Konsekvensen er, at der nu er langt mindre liv i gaderne på Manhattan. De lokale restauranters omsætning er f.eks. faldet med 23 pct. Det er det, som politikerne nu vil gøre noget ved. Skatterabatten til ejendommenes ejere er kun et af 40 punkter i en samlet plan.

Der har dog allerede være skeptiske stemmer i debatten. De ikoniske kontorejendomme er meget dybe, og de inderste kontorer har ikke adgang til vinduer. Det er svært at forestille sig boliger uden vinduer. Så kunne man i teorien lade en skal af boliger omkranse kontorer på hver etage, men det vil næppe motivere de ansatte til at kaste sig ud i pendling i tog og på motorveje, hvis de end ikke kan få et blik ud over byen, når de bliver kaldt ind på chefens kontor.

Visualisering: ATP Ejendomme

APT klar til at gå i gang med ny multiejendom på Vibenhus Runddel

Sådan set er Vibenhus Runddel blot endnu et stærkt befærtet vejkryds. Men de hoppende frøer i skorstenen på Toms tidligere chokoladefabrik, og i nyere tid en metrostation, har givet runddelen en særlig plads i københavnernes bevidsthed. Og nu får den endnu en feature: I løbet af foråret går ATP i gang med at opføre en blandet kontor- og ejendom på den side af Jagtvej, der vender ind mod byen.  Selskabet oplyser i en pressemeddelelse, at ejendommen ny er navngivet 21Ø, og at Raundahl & Moseby er valgt som totalentreprenør.

”Hjørnet ved Vibenshus Runddel modsat Fælledparken er kendt for de fleste københavnere, og her opfører vi en bolig- og erhvervsejendom, som vi mener på alle måder lever op til denne centrale placering,” udtaler Jan Johansen, ejendoms- og udviklingsdirektør i ATP Ejendomme og fortsætter: ”21Ø skal være en hub for de mennesker, der bor og arbejder i ejendommen, og samtidig signalere en åbenhed, som inviterer naboer og nærmiljøet indenfor.”

21Ø bliver udformet som en fleksibel ejendom med kontor, butik og boliger. Boligerne forventes klar til indflytning primo 2025, mens kontorlejemålene vil stå klar senere samme år. Kontorejendommen på 9000 kvm. opdeles i 18 lejemål på mellem ca. 200 og 800 kvm. Der bliver ca. 600 arbejdspladser i bygningen. Boligejendommen bliver på ca. 6000 kvm., hvoraf en eksisterende ejendom mod Jagtvej indgår. Der indrettes i alt 77 lejligheder til udlejning: 26 ungdomsboliger, 47 familieboliger og 4 store syvværelses lejligheder, der udlejes som møblerede værelser.

Bygningens facader udføres i en blanding af lyse og mørke teglsten. Taget beklædes med mørke metalplader, og der etableres en stor tagterrasse for ejendommes beboere, oplyser ATP Ejendomme. Dissing+Weitling er arkitekterne bag projektet, mens EKJ er rådgivende ingeniører.

PR-foto: Sportmaster

Sportmaster søger nye og større lokaler – vil i forhandling med udlejere

Ejere af butiksejendomme går gennem en tumultarisk tid: Trods hjælpepakkerne var coronatiden hård for mange af lejerne, og det nye håb, der blev tændt efter genåbningen, hvor overraskende kunder vendte tilbage til de fysiske butikker, blev hurtigt overtrumfet af den forringelse af købekraften, som inflationen bragte med sig.

Men at alt fremdeles ikke er gråt i gråt, illustreres af en pressemeddelelse fra en af de kæder, der var hårdest ramt under coronaen: Sportmaster. Den blev i maj sidste år købt af den britiske retailer Frasers Group, og den nye ejer vil nu ændre strategien, så butikkerne bliver større og mere oplevelsesorienterede – tilsvarende den såkaldte elevationsstrategi, man kører efter i andre lande. 

Frasers Group skriver: ”I takt med, at vi udruller vores elevationsstrategi i hele koncernen, ser vi en fantastisk mulighed for nu også at forbedre butiksoplevelsen for Sportmasters kunder. Vi har set strategien succesfuldt udfoldet i Storbritannien med investeringer i dels eksisterende butikker og dels åbningen af nye oplevelsesdrevne flaship-butikker, der skaber både trafik til butik og øger omsætningen. Vi ser frem til at lancere og udfolde fordelene ved strategien for Sportmaster.”  

”Timingen i ændringerne i butiksstrukturen ligger ikke fast og vil afhænge af både igangværende og kommende forhandlinger med udbydere af butikslokaler samt eventuelle ejendomskøb,” oplyses det videre.

Til Dagbladet Børsen oplyser Andreas Holm, adm. direktør i Sportmaster – der fratræder, når ændringerne er implementeret – at det er et trecifret millionbeløb, der skal investeres i nye butikker, men at der også vil forekomme lukninger af nogle af de eksisterende butikker. Det er også muligt, at kæden skifter navn.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
frit
Garant for begge sider
2
Når teamet spiller sammen vinder virksomheden
DK_Langelands Plads^J Fredriksberg_PHOTO @gamasj
Certificeret og formstabilt Kebony-træ vinder frem overalt

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...