Hvordan kan vi tilpasse vores energisystem, så det bliver muligt at udnytte endnu mere vedvarende energi? Central styring af boligernes energiforbrug er et godt bud.
Det har taget 30 år at opføre 28 GW havvind i Europa, og en ting er alle enige om: I det tempo når vi ikke vores klimaambitioner om 70 procent reduktion i 2030 og et nul-emissionssamfund i 2050. Senest i 2030 skal der ifølge målene i Esbjerg Erklæringen være opført 65 GW offshore vind, så barometeret for Nordsøen og Østersøen står på heftig aktivitet og massiv industrialisering. Men flere vindmøller er kun halvdelen af svaret. De store mængder grøn energi skal også anvendes, hvis den grønne omstilling skal realiseres, og det kræver en betydelig tilpasning af vores energisystem på land.
Tilpas produktion til forbrug
Grøn strøm er en råvare, der umiddelbart kan anvendes til at tænde for opvaskemaskinen og lade elbilen, men skal vi for alvor lette klimatrykket, så skal strømmen kobles til andre sektorer som fx fjernvarme, transport og landbrug. Sektorkoblingen tager mange former, og gennem innovationsprojekter i Energy Cluster Denmark afsøges nye muligheder for at omdanne og forædle den grønne strøm og ikke mindst sikre, at vi bruger mindst muligt af den.
’Nordhavn Energidata i realtid’ er et EU’s regionalfond-finansieret innovationsprojektet hos Energy Cluster Denmark som viser, at den grønne omstilling også er en spareøvelse. I projektet aflæses energiforbruget i realtid direkte ved forbrugeren, og den tilgængelige data gør det muligt for forsyningsselskabet at tilpasse produktionen det faktiske forbrug.
Kummefryseren er det nye batteri
Projektet har vist, at CO2-udledningen per forbrugt kWh reduceres med 5-10 % i boligerne, og det har stor betydning for vores klimaregnskab. Omkring en tredjedel af den danske CO2-udledning kommer fra bygninger, og derfor er enhver reduktion af boligmassens udledning godt nyt for klimaet.
Her spiller en central adgang til energiforbruget i boligmassen en vigtig rolle. Når vi taler smart cities kan det ofte virke abstrakt; men det er faktisk ret konkret. Når forsyningen kan fjernstyre en varmepumpe i et hus og skrue op, når der er overskudsproduktion af el, og skrue ned, når der mangler – så bliver boligen til et batteri. da elbilerne har en større ladningskapacitet end varmepumpen har. Begge teknologier vil gå efter de timer med lavest elpriser på spotmarkedet. Det samme gælder for fjernvarmen, for elbilen, for opvaskemaskinen og alt det andet. Selv en kummefryser kan blive et energilager, hvis man kan give den et par ekstra frostgrader, når strømmen er billig, og slukke for den, når den er dyr. Det er en smart by!
Bygningsmassen skal lette udledningen
Man behøver ikke være en storby for at levere stærke eksempler på smart energiforbrug. I Listed; en lille by for enden af fjernvarmenettet på Bornholm, arbejder man med at lade Bornholms Energi og Forsyning overtage styringen af et halvt hundrede fjernvarmekunders termostater, for derigennem at reducere energiproduktion i fjernvarmen og reducere varmetabet i ledningsnettet. Flexibility Heat Grid Bornholm, som innovationsprojektet hedder, vil føre til en lavere CO2-udledning fra bygninger og dermed også bidrage til den grønne omstilling.
Blandt de foreløbige konklusioner af en analyse af elforbruget for Avedøre Green City er, at energifællesskaber især bliver interessant når der kommer mere fleksibelt elforbrug, især elbiler. Fællesskaber muliggør øget egetforbrug af elproduktion fra sol og vind og reducerer eksport og import ind og ud af fællesskabet. Der er et potentiale at udnytte. Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i forsyningsselskabet EWII, mener således, at fjernvarmesystemet rummer et kolossalt potentiale som lager: ”Hvis landets 2.500 fjernvarmeselskaber havde én fælles termostat, og temperaturen kunne styres fra centralt hold, kunne vi løse en stor del af lagringsudfordringen i den grønne omstilling,” siger Lars Bonderup Bjørn.
Fælles for alle løsninger er, at de bruger vores fælles viden om varme, energiproduktion og CO2-udledning til at sikre en større integration af vedvarende energi i energisystemet; en øget energieffektivitet og reduceret udledning. Spids elforbruget for Avedøre Green City ligger historisk d. 24. december i perioden kl. 17-18. Denne spids forventes ikke at kunne flyttes uden batterier eller lignende. Introduktion af vindmølle kan betyde at der i denne time importeres mindre el, men dette vil afhænge af variationen af vindproduktion. Tilføjelse af varmepumpe og elbiler øger spidsforbruget af el. Det er især med elbiler spidsforbruget stiger, hvis der ikke introduceres kapacitetsbetaling for brug af elnettet,
Tilføjelse af batterier øger i udgangspunktet spidsforbruget, da batterierne vil forsøge at lade i de timer med de laveste elpriser, og derved vil tilføjelse af batterier resultere i at den øgede spidsbelastning med elbiler og varmepumpe forøges, da alle teknologier vil forsøge at forbruge mest muligt når priserne er lavest. Tilføjelsen af en kapacitetsbetaling gør dog at batterierne i en højere grad vil bruges til at reducere spidsforbruget.
Tilføjelse af kapacitetsbetaling gør dog at elforbrug til elbiler, varmepumpe og batterier dog ligges i timer med højere priser på Nord Pool Spot, hvorved det er en balance hvor stor en kapacitetsbetaling bør være ift. den variable del. Nettoafregning af afgifter og tariffer for energifællesskabet (som helhed) øger egetforbruget af elproduktionen fra vind og sol, og derved reducerer årlig eksport og import af el fra energifællesskabet.
