Sponseret indhold

Komfortable bygninger er et afgørende kort i kampen om fastholdelse og rekruttering af medarbejdere

Af:

Intelligente bygninger bliver også en vigtig faktor i virksomheders arbejde med at fastholde arbejdspladsen som et attraktivt sted for medarbejdere at være professionelle, kreative og gøre karriere, siger Jesper Skou, direktør i Siemens Smart Infrastructure.

Det tror jeg, at en del større virksomheder kæmper med lige nu. På grund af corona har mange medarbejdere fundet ud af, at det er fedt at sidde derhjemme. Nu skal de i en eller anden udstrækning tilbage på arbejdspladserne, og samtidig skal vi bevare nogle af de gode takter, som fleksibiliteten i arbejdslivet medfører. Men det er vigtigt at holde gang i virksomhedens liv og det nærvær og den kreativitet, der udfoldes, når folk mødes hen over skrivebordet, ved kaffemaskinen, eller når der skal oplæres nye medarbejdere. Det er jeg selv meget bevidst om i Siemens Smart Infrastructure. Vores virksomhed er ikke bare x antal hundrede individualister, der lige så godt kunne sidde derhjemme eller hos konkurrenten.”

Arbejdspladsen skal være komfortabel. Det er ikke kun kantinemaden, som afgør, om arbejdspladsen er et rart sted at være.

”Indeklimaet har dokumenteret effekt på koncentrationsevnen, og når arbejdsmiljøet styres intelligent, får medarbejderne bedre mulighed for at trives og være effektive.”

For meget plads?
Bygninger, der fungerer godt, er også mere behagelige at opholde sig i for medarbejderne, lige som virksomheden får bedre styr på sine fysiske aktiver. Kort sagt: Svarer faciliteterne til virksomhedens reelle behov?

”I det daglige kan du sørge for, at temperatur, ventilation og køl svarer til, hvor dine medarbejdere befinder sig, og hvor mange de er. Lige nu siger en tommelfingerregel, at hver gang du sparer en krone på at reducere dit energiforbrug, kan du typisk spare ti på at optimere dit pladsforbrug, fordi du har data, der viser, hvordan din bygning bliver brugt. Har du flere lokaler, end du har brug for? Hvor meget kan du eventuelt udleje til andre, sætte i dvale eller sælge fra? Og skal du bygge mindre næste gang?”

Større sikkerhed
For en række af Siemens Smart Infrastructures kunder bliver sikkerhed stadig mere vigtigt, og den intelligente bygning kan understøtte virksomheders arbejde med risk og sikkerhed på nye, effektive måder.

”Der er jo egentlig allerede mange værktøjer til rådighed, for systemer til adgangskontrol og overvågning er ikke noget nyt. Men der har manglet løsninger til at udnytte de mange data, som virksomheder genererer. Umiddelbart banale informationer kan have stor værdi. Har en dør været åben eller blokeret i påfaldende lang tid, og er et personalekort blevet forsøgt brugt, efter at det er blevet spærret, eller på et tidspunkt, hvor medarbejderen har registreret ferie? Intelligens sikrer, at virksomheder kan arbejde proaktivt med deres sikkerhed. Selv om vores danske samfund i udgangspunktet er båret af tillid, er det i lyset af eksempelvis Ukraine-krigen og forsyningskrisen blevet mere klart for en del virksomheder, at de har behov for at have et skarpere øje på deres data for at finde de unormale tilfælde, der kan have betydning.”

Mere værdifulde bygninger
Mere intelligente bygninger vil også lette virksomheders arbejde med ESG-rapportering, påpeger Jesper Skou, fordi teknologien giver mulighed for at opsamle data om energiforbruget fra mange bygninger på tværs af de forskellige leverandørers energisystemer.

”Kravet om ESG-rapportering, som vil ramme stadig flere virksomheder de kommende år, vil også lægge et pres på dårlige bygninger. De vil ikke være attraktive for en progressiv virksomhed at flytte ind i. Mere energieffektive bygninger vil også kunne opnå en højere husleje lig med højere værdiansættelse, så det er også en motivation for professionelle investorer. Der kommer en tættere sammenhæng mellem energieffektivitet og den husleje, du kan opkræve. Vi ser også realkreditinstitutter tilbyde bedre finansiering til bygninger, som har et godt energimærke. Det vil ikke længere være ren økonomi, men også virksomhedernes målsætninger og commitments, der kommer til at drive udviklingen af erhvervsbyggeri.”

Der kommer en tættere sammenhæng mellem energieffektivitet og den husleje, du kan opkræve.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
NY Nadja Kostow og Rasmus Emsvang
Fremtidens speditører uddanner sig i Danmarks energimetropol
WasteApp_1_CMYK
Affald kan håndteres med et klik i en app
lasse
Er 3. gang lykkens gang for regeringens nye model for værdiansættelse?

Læs også

Bucher_CityFlex_C40e_2
​​Hvem spænder ben for grøn transport?​ 
Samfundets øjne er stift rettet mod den grønne omstilling, og på hvordan vi hver især – virksomheder, kommuner og private – kan bidrage...
Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Nu kan danske virksomheder få testet deres AI-produkter til Smart Cities
Tirsdag den 27. juni åbner digitaliseringsminister Marie Bjerre (V) en konference for Test- og Eksperimenterings-Faciliteterne (TEF)...
Trifork 1
Dansk softwarefirma bygger intelligente kontorbygninger
Trifork udvikler blandt andet software til Smart Buildings og IoT. På trods af at byggebranchen giver mulighed for at anvende en række...