Cybersikkerhed er en fælles opgave

Adobe Stock lembergvector

Af:

Danmark er blandt verdens mest digitaliserede samfund, og derfor bør cybersikkerhed også være en topprioritet. Cybertruslen mod Danmark og danske virksomheder er konkret, kompleks og reel. Vi skal derfor gøre vores yderste for at være forberedt, og vi skal styrke robustheden i vores digitale infrastruktur og i vores cyberforsvar.

Skrevet af; Natasha Friis Saxberg, adm. direktør, IT-Branchen, Thomas Flarup, chef for Center for Cybersikkerhed, Poul Noer, fagchef for telepolitik, Dansk Erhverv, Rikke Hougaard Zeberg, branchedirektør, DI Digital, Morten Baadsgaard Trolle, chefkonsulent, FiberAlliancen, Dennis Larting, chef for TeleDCIS & Jakob Willer, direktør, Teleindustrien


Vi lever i et gennemdigitaliseret samfund. Bare ét enkelt vellykket cyberangreb kan være en trussel mod fundamentet for den danske infrastruktur. Jeg er derfor enormt glad for, at vi nu på tværs af flere organisationer er gået sammen om at udarbejde en ny strategi, som gør vi kan stå stærkere mod det høje trusselsniveau” udtaler Natasha Friis Saxberg, administrende direktør i IT-Branchen.

Cybersikkerhed handler ikke kun om de tekniske løsninger og om overvågning og beskyttelse af it-systemer, sensorer og firewalls. Det handler i høj grad også om at sikre stærke kompetencer og om samarbejde og videndeling mellem virksomheder og organisationer i både den private sektor og den offentlige sektor.

Hvis vi skal sikre en robust og sikker digital infrastruktur i Danmark, så skal vi være gode på alle parametre. Vi skal have gode tekniske løsninger. Vi skal have de mest kompetente medarbejdere, som er på forkant med udviklingen. Og vi skal organisere os, så vi kan samarbejde effektivt og dele viden og informationer. Det er netop erkendelsen af, at vi bliver stærkere og mere effektive ved at samarbejde og løfte i flok, der er baggrunden for, at en række branche- og erhvervsorganisationer i samarbejde med Center for Cybersikkerhed har taget ansvaret for at udarbejde en ny strategi for cybersikkerhed på teleområdet som et bidrag til og en opfølgning på regeringens nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi.

Cybersikkerhed er en national holdsport
Essensen af strategien er, at vi skal styrke den fælles indsats og samarbejdet mellem de samfundsvigtige områder, internt i telebranchen og med Center for Cybersikkerhed. Teleinfrastrukturen er fundamentet for så mange dele af samfundet, at cyberangreb og digitale nedbrud kan have fatale og længerevarende konsekvenser. Vores erhvervsliv, offentlige myndigheder og andre samfundsvigtige områder kan ikke fungere uden en sikker og robust teleinfrastruktur. En tidligere forsvarsminister har sagt, at cybersikkerhed er en national holdsport. 

Det er et meget præcist billede på det samarbejde, som vi ønsker at etablere. Alle parter er villige til at indtage sin plads på holdet og tage et fælles ansvar. Vi har allerede i dag et tæt og konstruktivt samarbejde, men vi kan nå endnu længere. Det er en ambition, som vi vil løfte og indfri i fællesskab. En af de helt store udfordringer på cybersikkerhedsområdet er, om der vil være medarbejdere og specialister nok til at løfte opgaverne, som skal løses i alle dele af samfundet, herunder på teleområdet. Det er en udfordring, som skal løses både i uddannelsessystemet og ved kompetenceudvikling i det offentlige og hos virksomhederne.

Styrket kompetenceudvikling
Med den nye opdaterede strategi for cybersikkerhed på teleområdeter er der netop sat fokus på at styrke kompetenceudviklingen på cybersikkerhedsområdet. I regi af den decentrale cyber- og informationssikkerhedsenhed på teleområdet vil der blive igangsat fælles øvelses- og efteruddannelsesaktiviteter, ligesom branchen vil deltage aktivt i øvelser og uddannelsesaktiviteter koordineret fra og udbudt af Center for Cybersikkerhed.

Tilsvarende er der gode tiltag i strategien, der skal fremme hurtig og effektiv udveksling af viden om potentielle eller igangværende angreb. Det skal muliggøre hurtig respons, der kan være helt afgørende for at dæmme op for et angreb. Derfor er partnerne enige om at lancere mere effektive processer for rettidig vidensdeling, og at der skal måles og evalueres på resultaterne. Det må være en fælles national målsætning, at mangel på kompetencer og kvalificerede medarbejdere eller svagheder i vidensdelingen aldrig må blive en reel sårbarhed for hverken det offentlige eller for virksomhederne.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DSC_0970
Faciliteterne der baner vejen for lægemidlerne
BH-highres
Forretningsrejsende mødes i Danmark
Intro 2
Den moderne leder skal lære fra sig

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...