Normalt er det ejeren af kontorejendom, der indgår aftale med en facility manager, som så står for servicering af de forskellige lejemål. Men for tiden får i hvert fald DEAS også mange henvendelser fra lejerne, som vil høre, om det er muligt at spare energi i driften. Et af de store samtaleemner er installation af solceller – noget, som i givet fald kræver en aftale med udlejer.
Havde nogen spurgt for blot et år siden, havde den almindelige selvopfattelse nok været, at vi allerede levede i et energioptimeret samfund. Klimadagsordnen har længe været på dagsordenen og fået såvel virksomheder som private til at tænke over, hvordan man undgår energispild.
Men under de høje energipriser, der er gældende lige nu, har vi set, at der er meget mere at gøre, uden at vi skal leve med store afsavn. Energitunge virksomheder, f.eks. gartnerier og støberier, har lanceret omlægninger af produktionen, som rask væk sparer en tocifret procentdel af energiforbruget væk.
Men også i kontorlandskaber kan der spares betydelige mængder energi, hvormed lejerne kan tage toppen af energiregningen. Staten har bebudet, at den sænker temperaturen i sine lokaler til 19 grader, og adskillige virksomheder har fulgt eksemplet. Som en tommelfingerregel sparer man 5 pct. af varmeforbruget ved at sænke temperaturen med 1 grad. Men der er meget mere at gøre. Selv om driften af kontoret ligger i faste rammer, er aftalt med udlejer og nedfældet i en kontrakt, kan et opkald til sin facility management-manager absolut være umagen værd.
Travlhed efter sommeren
Hans Andersen, bæredygtighedschef i DEAS, er en af dem, som tager telefonen, når erhvervslejerne ringer – eller som i hvert fald skal medvirke til at løse deres problemer.
”Det, som sker lige nu, er, at vi ikke kun på arbejder vegne af ejerne af ejendommene, sådan som det ellers har været historisk. Nu begynder lejerne at tage direkte kontakt til DEAS op for at råbe om hjælp. Det er noget, som nærmest er opstået efter sommerferien. I flere tilfælde skal vi ud at give rådgivningsydelser direkte til lejerne, som arbejder med spareplaner,” fortæller han.
Henvendelserne kan f.eks. handle om, hvordan man justerer klimaanlægget, så man sparer på energien, uden at det går meget ud over komforten. I den henseende handler det ikke kun om at undgå at varme for meget op – det handler også om at undlade at køle ned de dage, hvor solen står ind ad vinduerne og varmer luften op.
”Specielt i de helt nye erhvervsejendomme går klimaanlæggene hurtigt i gang, så snart der bliver lidt varmt. Det oplever vi desværre, at der er mange, der ikke er opmærksomme på,” siger Hans Andersen.
Rift om solceller
Men hos mange lejere er det noget helt andet end temperaturen, de konkret har i tankerne: Elforbruget. Med moderne el-pærer er forbruget til belysning ganske vist faldet, men det er stadig bekosteligt at holde it kørende. Det problem kan lejerne for en stor del komme udenom, hvis de kan formå udlejerne til at installere solceller på taget. Så en del af DEAS’ arbejde for tiden er at formidle kontakten mellem parterne om dét spørgsmål.
”Der er en masse komplikationer med matrikelgrænser og andet. Men for en udlejer med en større erhvervsejendom er det stadig muligt at investere i solcelleanlæg, og så i virkeligheden forære strømmen til lejer, mod at man aftaler et finansieringsbidrag. Det laver vi flere anlæg med nu,” siger Hans Andersen. Som tommelfingerregel skal lejeren dog kun forvente, at solcellerne dækker 25 pct. af deres forbrug. I vinterens mørke timer er der f.eks. ingen hjælp at hente fra solcellerne.
Omvendt vil der også være timer, hvor lejeren ikke kan aftage hele produktion. Det er måske 30 pct., udlejeren vil kunne sælge på markedet. Hvor længe det kan ske til noget, der ligner de opskruede priser, vi ser lige nu, ved ingen. Det er chance, udlejer må tage. En ulempe er, at byggesagsbehandlingen kan trække ud. Det er især et problem i Københavns Kommune, oplyser Hans Andersen. ”Men når først tilladelsen er der, kan det gå hurtigt. De fleste leverandører har panelerne på lager. Sammenlagt skulle det kunne laves på fire-fem måneder,” siger han.
Hjemmearbejde atter i fokus
Ud over det peger Hans Andersen på en parameter, som de fleste virksomheder – mere eller mindre godvilligt – i forvejen håndterer: Hjemmearbejde. Dette blev som bekendt systematiseret for godt et par år siden for at undgå smittespredning. Mange medarbejdere kom til at opleve det som et gode, som de nødigt ville af med igen. For nogle virksomheder er det også helt fint, mens andre er modstandere af det. For de fleste er det dog vigtigt, at medarbejderne mødes jævnligt, så de slår knuder på sig selv for at gøre den fysiske arbejdsplads tiltrækkende.
I den nuværende situation kan en mulighed f.eks. være at samle medarbejderne over færre dage, så man de resterende kan slukke for varmen på i hvert fald nogle kontorer, og samtidig skrue ned for rengøring og måske kantinedrift. Om det umiddelbart er muligt, afhænger af kontrakten med facility management-udbyderen. Hos DEAS er man altid åbne over for tale om nye løsninger, oplyser Hans Andersen, der personligt er stor tilhænger af, at man bruger hjemmearbejdet til at spare på energiforbruget.
”Hvis man gjorde det til en ret, at folk kunne arbejde hjemme to dage om ugen, hvis det var praktisk muligt, ville man virkelig begynde at se besparelser på fossile brændstoffer. Der ville være besparelser både i byggeriet og i forbruget,” siger han.
