Sponseret indhold

Der mangler 425.000 lastbilchauffører i Europa og tallet vokser

Af:

Transportbranchen har længe advaret om alvorlig mangel på arbejdskraft, men situationen er ikke blevet bedre. Chaufførmanglen vokser lige nu over hele Europa, og det kan få konsekvenser for forsyningssikkerheden i Danmark, fortæller Henriette Kjær, der er politisk chef i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport.

Manglen på lastbilchauffører har været en af de allerstørste udfordringer for transportbranchen de seneste mange år. Men i de senere år er problemet blevet så stort, at både små og store vognmandsvirksomheder har problemer med overhovedet at få deres lastbiler ud på vejene, selvom de har ordrebøgerne fulde.

-Vi har medlemmer, som må sige nej til kunder, der ringer rundt og efterspørger transport. Ikke fordi vores vognmænd ikke vil tage imod opgaven, for de har såmænd lastbiler nok. Men fordi de ikke kan rekruttere chauffører nok til at køre i dem, siger Henriette Kjær, politisk chef i ITD, som er en brancheorganisation for 700 store og små vognmandsvirksomheder i Danmark.

-Så vognmændene må lade fuldt funktionsdygtige lastbiler stå på gårdspladsen, som kan koste hundrede tusindvis af kroner hver måned. Og det presser mange vognmandsvirksomheder så meget, at de overvejer deres fremtid i branchen, siger Henriette Kjær.

Transportbranchen hårdt ramt
Og situationen blandt ITD’s medlemsvirksomheder er ikke enestående. 

Tal fra Danmarks Statistik viser, at mere end 6 ud af 10 transportvirksomheder føler sig begrænset af mangel på chauffører, og tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering viser, at netop lastbilchauffører er en af de stillingsbetegnelser, som det er allersværest at rekruttere til, og hvor mange stillingsopslag i øjeblikket ikke bliver besat. 

Uden for Danmarks grænser er tendensen den samme. Den internationale vejtransportunion IRU overvåger chaufførmanglen internationalt, og ifølge deres tal mangler der 425.000 lastbilchauffører i Europa. Det svarer til, at hver 10. job som lastbilchauffør ikke er besat, og ved udgangen af 2022 forventer IRU, at det tal stiger til 14 procent.

En tikkende bombe
Og det bør få alarmklokkerne til at ringe, mener Henriette Kjær. 

– Vi skal tage chaufførmanglen meget alvorligt, især når den også ser ud til at vokse i hele Europa. For det skaber flaskehalse i hele forsyningskæden. Og det rammer ikke kun transportvirksomhederne men hele det danske samfund. Det kræver politisk handling både herhjemme og i EU, siger Henriette Kjær.

IRU’s seneste rapport viser også en anden bekymrende tendens på europæisk plan, som man også ser i Danmark, nemlig at gennemsnitsalderen på chauffører bliver højere og højere. 

-På europæisk plan er gennemsnitsalderen for lastbilchauffører oppe på 47 år, og herhjemme er halvdelen af alle vores lastbilchauffører over 50 år gamle. Og når vi samtidig har svært ved at tiltrække yngre chauffører til branchen, så mener jeg, det er en tikkende bombe for hele vores transportsystem, siger Henriette Kjær, som minder om situationen i England efter Brexit.

– Vi har i Danmark ikke tilstande, som dem vi så i England efter Brexit, hvor manglen på lastbilchauffører skabte kaotiske tilstande og akut varemangel flere steder. Men vi vil gerne advare om, at situationen er alvorlig, når man ser på fremtidsudsigterne for at sikre forsyningen herhjemme, siger Henriette Kjær. 

Efterlyser politisk handling 
ITD opfordrer derfor til, at man sætter tempoet gevaldig i vejret fra politisk side med at finde løsninger på chaufførmanglen. 

– Det har været svært at råbe politikerne op, men vi fornemmer, at både transportministeren og de transportpolitiske ordførere på Christiansborg har indset problemet og faktisk gerne vil medvirke til at gøre noget ved det. Men tallene taler sit tydelige sprog – der skal handling til nu, siger Henriette Kjær og tilføjer.

 -Det gælder alt fra initiativer, der får flere unge til at søge ind på transportuddannelserne, fastholdelse af chauffører, der allerede er i branchen, et eftersyn af de mange regler og risiko for bøder, som vores chauffører bliver udsat for, til bedre vejinfrastruktur og mere kapacitet på rastepladserne, så de lovpligtige hvil kan overholdes. Det er en bred palette, der skal kigges på, siger Henriette Kjær

Vi har medlemmer, som må sige nej til kunder, der ringer rundt og efterspørger transport. Ikke fordi vores vognmænd ikke vil tage imod opgaven, for de har såmænd lastbiler nok. Men fordi de ikke kan rekruttere chauffører nok til at køre i dem.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DSC_0970
Faciliteterne der baner vejen for lægemidlerne
BH-highres
Forretningsrejsende mødes i Danmark
Intro 2
Den moderne leder skal lære fra sig

Læs også

Erik Østergaard portrætfoto copy
Omstilling kræver gode rammer
Der skal fortsat transporteres varer rundt i landet samt ind og ud over grænsen. Det kommer i endnu højere grad til at foregå på lastbiler...
Bring 2
BRING ØGER FARTEN PÅ OMSTILLINGEN TIL ELBILER
Allerede i dag leverer Bring pakker til 1,4 mio. danskere med el-drevne varebiler, og siden 2012 har koncernen reduceret CO2-udledningen...
jesper-kronborg-2-Vm1TRlFjSWFEMDF4dEJxUHdzdG0wVllDZStZPQ2
Starten til den grønne omstilling er gået, og Danmark skal rykke nu for ikke at sakke bagud
Hvis den grønne omstilling var et kapløb, har startskuddet lydt, og Danmark hænger i startblokken. Rammevilkårene for de danske transportvirksomheder...