Det danske lejemarked er fortsat præget af boligmangel

Af:

Der er fortsat mangel på lejeboliger over hele landet, viser en analyse fra EjendomDanmark. Derfor er det vigtigt, at der fokuseres på at skabe bedre rammer for flere boliger fremfor at gøre det modsatte.  

Mange danskere vælger fortsat at bo til leje, og andelen af ledige lejeboliger er det seneste år faldet med 0,8 procentpoint. Det betyder, at tomgangen nu er nede på 3,3 procent, viser EjendomDanmarks seneste tomgangsrapport.

”Vi har brug for flere boliger, og derfor er det ekstremt vigtigt, at alle indgreb holdes op mod risikoen for, at det sætter byggeriet i stå,” siger adm. direktør Peter Stenholm, EjendomDanmark. 

Hovedstadens lejeboliger er de mest eftertragtede
I hovedstaden går man endnu engang et efterår i møde, hvor kun få lejeboliger står tomme. Tomgangsprocenten her ligger på blot 2,3 %, hvilket betyder, at det fortsat er i denne del af landet, at der er færrest ledige lejeboliger. Det er et fald på 1,4 procentpoint sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.

”Hovedstaden er stadig det område, hvor efterspørgslen på lejeboliger er størst. Det bliver særligt tydeligt i overgangen fra sommer til efterår, hvor mange starter en ny tilværelse i hovedstaden, men mange leder også forgæves efter en lejebolig. Tallene bekræfter, at der er behov for, at vi får bygget endnu flere lejeboliger, så vi kan imødekomme den store interesse for at bosætte sig netop her,” siger Peter Stenholm. 

Han peger også på, hvad der bl.a. kan være med til at afhjælpe de få ledige lejeboliger:

”Det er først og fremmest vigtigt, at man får tiderne for byggesagsbehandlinger ned, men også at den planlagte ændring i byggeloven om betingede byggetilladelse ikke gennemføres. Det vil forsinke byudviklingen og påvirke boligudbuddet. Det nye huslejeloft ventes også at have en stor betydning for muligheden for at igangsætte nye byggerier.”

Øget efterspørgsel på nordjyske lejeboliger 
I Region Nordjylland er chancerne for at finde en ledig lejebolig størst, men i løbet af det seneste år er der blevet væsentligt færre at vælge imellem. Tomgangsopgørelsen viser nemlig et fald på 1,1 procentpoint på blot ét år, og således ligger tomgangen nu på 6,0 % i den nordjyske del af landet.

”Som den største by i regionen er Aalborg naturligvis et trækplaster, og her har der været gang i byggekranerne. Tomgangen falder både i Aalborg og i den resterende del af Nordjylland,” siger Peter Stenholm. 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Semi truck
Transporterhvervet er helt klar til at indfri klimaambitionerne
DCIM101MEDIADJI_0730
Byggerier skal være skruet rigtigt sammen
1-butiken 1
Håndlavet i Australien, elsket over hele verden

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...