EU er på vej med ny regulering, der skal udstikke reglerne for anvendelsen af kunstig intelligens. Baseret på erfaringerne fra det landsdækkende AI Denmark-initiativ kommer lovgivningen dog umiddelbart ikke til at stå i vejen for danske produktions- og servicevirksomheders anvendelse af teknologien.
Sidste år blev Danmark valgt til at stå i spidsen for det pan-europæiske samarbejde, der skal definere de overordnede rammer for anvendelsen af kunstig intelligens. Det skete gennem etableringen af et sekretariat hos den danske standardiseringsorganisation, Dansk Standard. Men en ting er standarder. Noget andet er, hvad man rent regulatorisk må samt især, hvad man ikke må. EU er nemlig på vej med en såkaldt AI Act, der kommer til at regulere kunstig intelligens, bl.a. ved kategorisere AI-applikationer i en række risikoprofiler. Og kan den nye lovgivning begrænse anvendelsen af kunstig intelligens herhjemme?
Kigger man f.eks. på sundhedssektoren, hvor mange virksomheder arbejder med personfølsomme data, kan de nye regler lægge begrænsninger på virksomhederne, men generelt er der fortsat vide rammer for at skabe innovative løsninger baseret på kunstig intelligens. Således har konsortiet bag det landsdækkende initiativ AI Denmark, som tilbyder virksomhedsforløb med fokus på kunstig intelligens, foretaget en analyse, der viser, at mange danske produktions- og servicevirksomheder umiddelbart ikke løber en betydelig regulatorisk risiko ved at arbejde med kunstig intelligens.
”Baseret på de virksomheder, som arbejder med kunstig intelligens under AI Denmark, kan vi se, at langt de fleste har rigeligt med plads til at udvikle nye innovative løsninger, uden lovgivningen bliver en stopklods,” siger Rasmus Bækby fra Alexandra Instituttet, der er en af partnerne i AI Denmark, hvor man hjælper danske virksomheder til at komme i gang med at integrere kunstig intelligens i forretningen.
Følg med i lovgivningsarbejdet
Han understreger dog også vigtigheden af, at man som virksomhed ikke blot kaster sig hovedløs ud i opgaven, men har blik for de regler og retningslinjer, der nu engang er gældende – og bliver gældende – på området. Desuden anbefaler Alexandra Instituttet, at virksomheder, der er i tvivl om reglerne, tager kontakt til Dansk Standard for at få fuld klarhed over standarder og lovgivning.
”Den såkaldte AI Act er ikke vedtaget endnu, men som det ser ud lige nu, vil det typisk være inden for de områder, hvor der er i forvejen er skrappe reguleringskrav, at den nye forordning kommer til at spille en rolle. Her tænker jeg blandt andet på finanssektoren og sundhedssektoren – men følg med i lovgivningsarbejdet,” lyder opfordringen fra Kasper Fænø Bay Noer, som ligeledes arbejder på Alexandra Instituttet.
Virksomheder er godt med
AI Denmark er søsat af Industriens Fond i et samarbejde med bl.a. Alexandra Instituttet, Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet, Københavns Universitet samt IT Universitetet. Over en 3-årig periode er planen, at 120 små og mellemstore virksomheder skal deltage i virksomhedsforløb, hvor de kan arbejde med at integrere kunstig intelligens i produkter, processer og produktion for at blive mere konkurrencedygtige og innovative.
”Vi har allerede haft 60 virksomheder igennem vores forløb, og det er vores indtryk, at ingen af disse umiddelbart kommer i konflikt med lovgivningen ved at implementere kunstig intelligens. Vores konklusion er således, at der er rig mulighed for danske SMV’er til at eksperimentere”, siger Rasmus Bækby videre.
Lovgivningen fra EU behøver i hvert fald ikke være en begrænsende faktor for at komme i gang, tilføjer han. Han understreger, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at det er vigtigt at efterleve de retningslinjer, der bliver udstukket for anvendelsen af kunstig intelligens, ligesom der også kan være en række etiske overvejelser at gøre sig. Men de første indikationer viser, at danske virksomheder er rigtig godt med, når det gælder om at anvende kunstig intelligens på en ansvarlig og etisk måde, lyder det fra Alexandra Instituttet.