Kunstig intelligens er kommet for at blive. Men potentialet er langt fra udnyttet endnu. Imidlertid viser en helt ny undersøgelse fra EU Kommissionen, at Danmark så absolut er i førertrøjen, når det gælder udbredelsen blandt danske virksomheder.
Tilbage i efteråret 2019 arrangerede den daværende borgerlige regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen et såkaldt Digitalt Topmøde. Det fandt sted i DR Byen, og her deltog ikke mindre end 7 fagministre, da Finansministeriet og Erhvervsministeriet præsenterede ”National strategi for kunstig intelligens. I denne står der blandt andet: ”Danmark skal gå forrest med ansvarlig udvikling og anvendelse af kunstig intelligens”.
”Netop begrebet ansvarlighed er essentielt, for kunstig intelligens kan jo anvendes på en lang række områder. I eksempelvis industrien venter et kæmpepotentiale, når det gælder produktionsoptimering, så her er det bare med at komme i gang. Til gengæld er det vigtigt, at vi opstiller og ikke mindst overholder en række etiske retningslinjer, når det f.eks. gælder personfølsomme data”.
Væk med skræmmebillederne
Det siger Rikke Hougaard Zeberg, der er branchedirektør i DI Digital. I den forbindelse er det vigtigt at få politikerne på banen, både nationalt og på EU-plan, hvilket imidlertid for længst er sket. En af opgaverne er naturligvis at mane de skrækbilleder i jorden, som vi f.eks. oplever i forbindelse med anvendelsen af kunstig intelligens i Kina, hvor den gennem ansigtsgenkendelse blandt andet benyttes til social kontrol.
”Anvendt etisk forsvarligt er der imidlertid et kæmpepotentiale ved brug af kunstig intelligens i eksempelvis sundhedssektoren. Herhjemme har der blandt andet kørt en række signaturprojekter i regionerne, hvor målet er at yde beslutningsstøtte til sundhedspersonalet – blandt andet i forbindelse med diagnosticering samt ikke mindst analyse af store datamængder”, forklarer Rikke Hougaard videre.
Danmark er klart i førertrøjen
Kunstig intelligens har imidlertid mange ansigter og er meget mere end blot én enkelt teknologi. Så også blandt de danske virksomheder venter et stort potentiale, og faktisk viser en helt frisk undersøgelse fra EU Kommissionen – det såkaldte Digital Economy and Society Index (DESI) 2022 – at Danmark er det EU land, hvor virksomhederne er længst fremme med anvendelsen af kunstig intelligens.
”Den dokumenterer, at ikke mindre end 24 pct. af de danske virksomheder i en eller anden udstrækning har taget kunstig intelligens til sig. På andenpladsen kommer Portugal med 17 pct. og på tredjepladsen Finland med 16 pct.”, uddyber Rikke Hougaard Zeberg. Udbredelsen er naturligvis mest markant i de større virksomheder, men interessant er det, at mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, ligger langt under.
Masser af potentiale i vente
Eksempelvis ligger Tyskland blot på 12 pct., og tager man gennemsnittet for hele EU, er det totalt set kun 8 pct. af virksomhederne, der har taget kunstig intelligens til sig. Dermed kan man formentlig godt tillade sig at konstatere, at danske industrivirksomheder, i hvert fald en tid endnu, har en klar konkurrencefordel, og netop set i forhold til konkurrencen fra udlandet er det et væsentligt faktum.
Rapporten viser endvidere, at det især er inden for informations- og kommunikationsteknologi, at anvendelsen er markant størst med en andel på 25 pct., mens f.eks. produktion og konstruktion, blandt andet repræsenteret ved byggebranchen, kun tegner sig for mellem cirka 5 og 7 pct. Potentialet blandt de mere traditionelle industrier er altså langt fra udnyttet.
Gevinst for bæredygtigheden
Det handler imidlertid ikke kun om at gøre tingene mere smart. Det handler også om at gøre dem mere bæredygtigt, for teknologi kan i rigtig mange sammenhænge være med til at reducere såvel materiale- som ressourceforbrug, hvilket både er med til at give et mindre CO2 aftryk og reducere påvirkningen af miljøet. Eksempelvis ser Rikke Hougaard Zeberg store muligheder inden for landbruget.
”Et godt eksempel er, når landmanden ved hjælp af kunstig intelligens kan sprøjte en mark med afgrøder helt ned på planteniveau. Det vil sige, at den enkelte plante får tilført lige præcis den mængde gødning, som den har brug for”, uddyber hun. I en tid, hvor miljø og bæredygtighed er i fokus, er det blot endnu et eksempel på de mange fordele, der gemmer sig i kunstig intelligens.
Regulering må ikke blive en barriere
Rikke Hougaard Zeberg er imidlertid godt klar over, at udbredelsen af kunstig intelligens skal gennemtænkes og implementeres omhyggeligt. På den ene side er det nødvendigt at beskytte borgeren og de data, der knytter sig til den enkelte, mens det på den anden side ikke må blive så besværligt for virksomhederne at tage kunstig intelligens i brug, at de helt afholder sig fra det.
”Løsningen er ét let tilgængeligt regelsæt på EU-niveau, der på den ene side sikrer, at kunstig intelligens bliver brugt etisk forsvarligt, og på den anden side gør det nemt for virksomhederne at bruge data og kunstig intelligens. Mulighederne er set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt så store, at vi ikke må tabe dem på gulvet”, slutter Rikke Hougaard Zeberg. Derfor gælder det om både at sikre borgernes dataintegritet og at sikre virksomhederne rimelige vilkår for at anvende data til at blive mere konkurrencedygtige.