CBRE: Vækst i nethandel kan opsuge al logistik-kapacitet lang tid endnu

For de fleste af os er nethandlens fremmarch især synlig i form af tomme butikker. Mere diskret har nethandlen også givet anledning til et stort netværk af logistikejendomme. Foto: Henrik Petit for Postnord.

Af:

Detailhandlere på nettet skriger på lagerplads. De må i nogle tilfælde betale høje huslejer i dårlige lokaler for at få kunne betjene kunderne. Der er heller ikke udsigt til bedring, for væksten i nethandlen vil fortsætte, vurderer CBRE, samtidig med at det er vanskeligt at bygge nyt.

For bare fem, eller i hvert fald ti, år siden, var det et etableret faktum, at ingen længere gad de gammeldags lagerhaller, hvor gaffeltrucks futter ind og ud og stabler paller i få meters højde. Moderne logistikejendomme skulle være godt 12 meter høje og følge de effektive standarder fra de globale logistikæder.

I dag kan man ikke desto mindre støde på tilfælde, hvor de gammeldags lagerhaller blive lejet ud til en højere kvadratmeterpris end de nye, oplyser analysechef Dragana Mariana fra CBRE. Det skyldes ikke, at verden er gået i bakgear. Der er derimod tale om, at virksomheder med succes inden for nethandel står i en nødsituation, hvor de er nødt til at udvide kapaciteten hurtigt.

”De seneste seks måneder er lejeniveauerne i logistikejendomme bare gået op og op. Lejerne har så meget brug for plads, at de er villige til at betale en merpris for at komme ind med det samme. De kan simpelthen ikke vente et halvt år på, at der bliver bygget noget nyt,” siger Dragana Marina.

Situationen er kritisk
Som omtalt tidligere her i EJENDOMME blev segmentet af logistikejendomme aldrig ramt af den forventede nedtur efter coronaen. Nok fandt meget af detailhandlen tilbage til fysiske butikker, men til gengæld betød de voksende forsyningsproblemer, at mange virksomheder ønskede at opbygge lagre. Det gav nye efterspørgsel efter kvadratmeterne i logistikejendomme.

Det er selvfølgelig godt for ejerne af disse ejendomme. Men efterspørgslen er også så høj, at det begynder at blive kritisk. Og ifølge en analyse, CBRE udgav lige op til sommerferien, kan det have lange udsigter, før problemet er løst, og virksomhederne igen inden for en rimelig tid kan finde den lagerplads, de har brug for.

CBRE har kigget på, hvordan nethandlen herfra vil udvikle sig, og hvad det vil betyde for lokalebehovet. Konklusionen er, at nethandlerne frem til 2026 vil efterspørge yderligere ca. 200.000 kvm. logistikareal, eller 20 hektar. Det kommer altså oveni, at der også er et efterslæb, der skal indhentes.

Væksten kommer, fordi danske myndigheder og virksomheder har haft stor succes med at drive digitaliseringen fremad. Specielt er vi i Danmark vant til at betale med kort og mobiltelefon, og vi er i det hele taget vant til at bruge mobil og pc i dagligdagen. Wifi og bredbånd er også ret godt udbygget i Danmark. Netop den slags er vigtige faktorer for væksten i nethandlen.

Fortsat vækst
På længere sigt er det nye logistikejendomme, der skal løse problemet. Dét har investorer fra ind- og udland for længst set, så også på den front er aktiviteten glohed. Men under de nuværende vilkår er der også stærke begrænsninger på, hvad de kan gøre.

”Mange investorer og udviklere er i gang med at bygge. Men deres problem er selvfølgelig, at der er mangel på byggematerialer. På den måde bliver mange projekter forsinkede, og kunderne i detailhandlen har altså ikke altid tid til at vente for eksempel et halvt år mere,” siger Dragana Marina.

I 2021 havde nethandlen med varer i Danmark ifølge CBRE en markedsandel på 16 pct., mod 10 pct. for fem år siden. Om yderligere fem år forventer CBRE, at markedsandelen vil være vokset til 19 pct. Væksten i markedsandelen er altså trods alt aftagende, men Dragana Marina tror, den vil vare ved længe endnu. F.eks. kan der komme et stort boost til den, hvis nethandel med dagligvarer for alvor bryder igennem.

 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
paper-3213924_1920
Konsulenthuset der tog sin egen medicin
2cureX
Hospitaler åbner for individuel kræftbehandling
3 (7)
Patienten som menneske

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...