ATP Ejendomme deler erfaringer om genanvendelse af byggematerialer

ATP Ejendomme fandt det ikke muligt at ombygge Swecos gamle hovedsæde i Glostrup. Men materialerne bliver genbrugt enkeltvis – og de boliger, der opføres på grunden, skulle gerne være mere holdbare. PR-foto: ATP Ejendomme

Af:

Selskabet er ved at nedrive en gammel kontorejendom i Glostrup. Materialerne bliver enten solgt til andre bygherrer eller knust og anvendt i konstruktionen af de boliger, der skal opføres på grunden. 

Genbrug af byggematerialer er en af de store dagsordner i byggeriet. Men det er ofte komplekst at gøre i praksis. Én ting er at ”evakuere” fine, gamle døre, vinduer og lignende. Det er forholdsvis ligetil. Sværere er det, når man skal sortere materialerne i selve bygningens konstruktion i mere eller mindre brugbare dele. ATP Ejendomme arbejder for tiden konkret med det i Glostrup, hvor man river Swecos gamle hovedsæde ned, for i stedet at opføre boligkomplekset Carl Bro Haven – opkaldt efter stifteren af det gamle ingeniørfirma, som siden kom ind i Sweco-koncernen.

”Ude på byggepladsen skal vi tænke lidt anderledes, end man har gjort tidligere. Det er nemlig helt centralt, at vi behandler alle materialer som ressourcer, som enten genanvendes direkte i sin nuværende form eller bearbejdes, så materialerne får en ny anvendelse,” udtaler Jan Johansen, ejendoms- og udviklingsdirektør i ATP Ejendomme, i en pressemeddelelse.

Tegl i flere kvaliteter
Et godt eksempel på, hvordan man griber det an, handler om taget på den gamle kontorbygning.

”Det var belagt med tegl – rigtig mange tegl. Efter mange års vind og vejr varierede de meget i kvalitet og var derfor svære at genanvende direkte. Der skulle derfor tænkes kreativt for at give dem nyt liv. Nogle tegl blev genanvendt ved at nedknuse dem og anvende dem til belægninger i gårdmiljøer, og så er det planen, at en betragtelig del af de overskydende tegl skal anvendes i orangeriet, som kommer til at stå centralt på grunden. Orangeriet skal danne rammen for fællesaktiviteter for beboerne i Carl Bro Haven,” skriver ATP Ejendomme.

Også betonen i den gamle ejendom bliver genbrugt i det nye byggeri. Se nedtagne betonkonstruktioner blive nedknust og herefter sorteret efter kvalitet og størrelse. Den nedknuste beton indgår i det nye byggeri i forskellige opbygninger og bygningsdele. Dermed sikres en høj grad af genanvendelse. Der var dog også komponenter, som kan genbruges direkte. Det gælder f.eks. gipspladerne, som viste sig at være i fin stand. Også vinduerne får et nyt liv. Hverken gipsplader eller vinduer bliver dog en del af Carl Bro Haven. De bliver i stedet solgt til andre byggerier.

Lang holdbarhed
Den helt optimale form for genbrug er, hvis man kan lade konstruktionen i den gamle ejendom blive stående, og opføre en ny ejendom omkring den. På den måde minimerer man CO2-udledningen fra byggeprocessen. I dette tilfælde var det dog ikke muligt at bevare konstruktionen. Til gengæld har ATP udvalgt byggematerialer efter, at de har langt holdbarhed, så der går mange årtier, før nogen engang i fremtiden skal overveje, om de kommende boliger skal renoveres eller pilles ned.

”Når vi bygger, er det ikke med det formål at sælge ejendommen, når den er færdig, men derimod for at beholde. Så når vi bygger i miljøvenlige og slidstærke materialer med langtidsholdbare metoder, kan vi gøre det med lige dele hensyn til miljø, klima og vores egen forretning,” afslutter Jan Johansen.

Mest læste på BusinessReview.dk

Lars Frelle-Petersen 3202
Digitaliseringen er dynamo for væksten
recycle-1244643--
Omstilling til cirkulær økonomi kræver en samlet indsats fra byggebranchen

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...