Det er nemt nok at gøre os grønnere og fattigere. Det skaber bare flere problemer, end det løser.
Skrevet af; Alex Vanopslagh, Liberal Alliance
Det er teknologi, der gør det muligt for 99 % af os at leve et liv, hvor vi ikke slider os selv ihjel på marken. Det er teknologi, der gør, at vi bor i opvarmede huse med el og varmt vand, og at vi i dag kan blive behandlet for alverdens ting, der førhen ville slå os ihjel. Det er teknologi, der giver os muligheder for at gøre ting, ingen af vores forfædre i deres vildeste fantasi kunne forestille sig. Men teknologi kommer ikke af sig selv. Hvorfor havde de ikke biler i faraoernes Ægypten eller computere i Inkariget? Fordi den teknologiske udvikling først for alvor tager fat, når der er de samfundsmæssige betingelser for at bryde med vanetænkning og prøve ting af.
Det er sådan, vi slap den videnskabelige og teknologiske revolution fri i Vesten i løbet af de seneste århundreder. Ved at gøre det tilladt at sætte spørgsmålstegn ved gængse idéer om, hvordan det hele hænger sammen. Ved at tillade åben debat og kritik. Og ved at gøre det muligt for folk selv at score en gevinst fra deres opfindelser. Sådan slap man de ufattelige kræfter løs, som gemmer sig i menneskelig kreativitet. Teknologisk udvikling, frihed og kapitalisme går hånd i hånd. Sådan kom vi hertil, hvor vi er nu, og sådan skal vi klare den grønne omstilling. Det skal ikke være os politikere, der forelsker os i bestemte løsninger og dumstædigt står fast på dem.
Gumpetung planøkonomi med politikernes yndlingslegetøj har aldrig skabt noget stort. Problemet er ikke så meget, at man ikke kan nå det mål, man sætter sig for. Problemet er, at omkostningerne med alt andet altid bliver enorme. Vi kunne godt blive CO2-neutrale i morgen, hvis vi forbød stort set al teknologi, der bruger fossil energi og lukkede for al import udefra. Og så ville massevis af danskere sulte ihjel, og vi ville være banket tilbage til middelalderen.
Så den grønne omstilling skal ske ved, at vi finder grønne løsninger, der er bedre end de sorte. Det er også tanken bag vores forslag om en ensartet CO2-afgift, så vi tænker CO2-udledningen ind i alle produkter og den energi, der bliver brugt til at producere dem. Så lader vi det komme an på en prøve uden at have kåret en vinder på forhånd. Desværre ser man den præcis modsatte tankegang i fx venstrefløjens forbenede og årtier lange modstand mod kernekraft, der jo trods alt har leveret grøn og stabil energi lang tid før, nogen havde sat den første vindmølle op.
I 60’erne begyndte man i Frankrig at satse på kernekraft, og det har været en guldrandet investering for franskmændenes grønne omstilling, da de i dag får hele 2/3 af deres energiforsyning fra kernekraftværker. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur betyder det, at Frankrigs strøm er mere end dobbelt så grøn som i Danmark, fordi vi herhjemme som bekendt stadig primært bruger fossile brændsler, når solcellerne og vindmøllerne ikke rækker.
Jeg aner ikke, om kernekraft er vejen frem for Danmark i dag. Men det gør Dan Jørgensen eller Ida Auken eller Pia Olsen Dyhr heller ikke, selvom de selv er overbeviste om det. For på grund af folketingsbeslutningen af 1985 er det forbudt for myndighederne overhovedet at overveje, hvad kernekraft kunne spille af rolle i dansk energiplanlægning. Det er da for dumt! Så lad os afskaffe den folketingsbeslutning og få en Niels Bohr- kommission til at undersøge potentialet i kernekraft. Det er egentlig svært for mig at forstå, at nogen vil stå i vejen for at undersøge alle muligheder i den grønne omstilling.
Og selv hvis kernekraft ikke er det rigtige valg for Danmark, leverer kernekraft en enorm del af Europas grønne strøm. Og mange lande har planer om at bygge nye kernekraftværker. Men Danmark bekæmper via EU andre medlemslandes forsøg på at tænke kernekraft ind i den grønne omstilling, og det er simpelthen hul i hovedet. Kernekraft er en velkendt teknologi, der stadig bliver udviklet med nye reaktortyper. Men der er også gang i alle mulige andre spændende udviklinger inden for forskellige energiformer. Elbiler og på længere sigt ellastbiler er et godt eksempel. Det samme er fusionsenergi, der henter energi fra at fusionere atomer i stedet for at spalte dem (som i almindelig kernekraft) eller power-to-X, som er et lidt udefinerbart begreb for måder at omdanne fx vindmøllestrøm, der ikke er brug for i elnettet, til fx syntetisk brændstof. Det er mange politikere efterhånden blevet begejstrede for, men det ville være dejligt, at man ikke på forhånd forelskede sig i bestemte løsninger.
Så vi skal have en markeds- og teknologidrevet grøn omstilling, og helt ærligt – selvfølgelig kan vi klare det. Vi skal ikke blive grønnere og fattigere – det er nemt nok -, men derimod grønnere og friere. Med ny teknologi, frihed og kapitalisme.
