Sponseret indhold

Springvand skal rense jetflys partikelforurening i lufthavne

Af:

Iværksættere udvikler ny teknologi, der kan fange partikler fra jetfly under takeoff. De første test tyder på, at metoden kan fjerne 70-90 procent af de skadelige partikler fra luften.

Der skal godt med brændstof til, når et jetfly accelerer hen over startbanen for at lette. Forbrændingen udløser en kraftig luftstrøm, der giver fart over feltet, men også en betydelig forurening med ultrafine partikler. Det giver en høj koncentration af partikler i luften i og omkring lufthavnen. Sådan behøver det måske ikke at være. Fire iværksættere bag en ny virksomhed, JPJT Environment ApS, har sat sig for at minimere problemet. Et pilotprojekt i 2020 har vist så lovende resultater, at Miljøministeriet har valgt at støtte den videre udvikling i 2021-23 med små 1,4 millioner kroner fra MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram). Projektet hedder ’Open Air Scrubbing’.

”Vores mål er at komme med en teknologisk løsning, der kan mindske luftforureningen fra lufttransport markant i særligt nærmiljøet,” siger en af de fire iværksættere, Tommas Leth, der civilingeniør i kemi og miljøteknologi.

”Både lufthavnens personale og bydele i nærheden bliver påvirket af luftforureningen, og en af nøglerne, hvis man fortsat vil bevare og udbygge luftfart globalt, er at finde løsninger, der kan mindske klima- og miljøbelastningerne,” fortsætter han.

Genanvendt vand skal opfange partiklerne
Jetflyene forurener allermest under accelerationen, og den del kan måske kontrolleres bedre end i dag. Idéen er at sprøjte vand ud over den koncentrerede jetstrøm lige bagved flyveren under takeoff. Vandet skal aktiveres med den rette dråbestørrelse, fordeling og overfladeladning, så det i luften kan trække rigtig mange partikler til sig – nærmest som en magnet.  Vandet opfanger dermed en stor del af partiklerne og løber ud i afløbssystemet under startbanen og videre i et regnvandsbassin. Tanken er at genbruge vand og regnvand efter en rense- og reaktiveringsproces, der fjerner partikler, olierester og anden forurening fra vandet.

”Vi har lavet forsøg sammen med Aalborg Universitet, der viser, at vi kan fjerne og opsamle et kilo partikler, sod og uforbrændte kulbrinter fra luften for hvert ton brændstof, der bruges. De næste forsøg skal vise, hvor meget af det, der er ultrafine partikler. Vi håber og tror på, at vi kommer til at kunne fjerne 70-90 procent af de skadelige partikler fra jetstrømmen, når vi har optimeret på processerne,” siger Tommas Leth.

Regnvandet bliver renset
De ultrafine partikler er under mistanke for at kunne forårsage forskellige sygdomme, fordi de trænger meget langt ned i lungerne. Men så snart partiklerne er bundet i vand, er de ikke nær så farlige. Vandet fra startbanerne indeholder dog mange andre stoffer, som også skal fjernes fra vandet, og en del af projektet bliver at finde frem til den bedste rensemetode.

”Slammet vil blive håndteret miljømæssigt forsvarligt med kemisk nedbrydning eller afbrænding. Det er ret små mængder, fordi partiklerne ikke vejer særligt meget, så selvom det måske skal håndteres på den ’dyre måde’, så er det småpenge i regnestykket,” siger Tommas Leth og vurderer, at der er tale om 2-6 tons partikler fra 100.000 flyafgange.

Københavns lufthavn følger projektet
Der er flere samarbejdspartnere i projektet. En af dem er Københavns Lufthavn, der blandt andet bidrager med viden om partikelforurening i lufthavne, sikkerhed og andre relevante emner for projektet. Lufthavnen har målt antallet af ultrafine partikler siden 2010 og har gennemført flere tiltag for at reducere udledningen. Blandt andet ved at ændre processer og brug af motorer ved håndtering af fly på jorden.

Ifølge lufthavnen har tiltagene været så effektive, at niveauet af ultrafine partikler stort set er uændret de seneste ti år, selvom antallet af rejsende er steget fra 21,5 millioner til 30,3 millioner i 2019. Lufthavnen ligger tæt på beboelse, og der har været meget stor bevågenhed fra lokalsamfundet om den partikelforurening, som er blevet målt på de omkringliggende veje. Selv i den tilstødende Københavns Kommune viser det sig, at lufttrafik står for 6 procent af forekomsten af NO2.

”På rejsen mod en mere bæredygtig lufthavn er vi i CPH altid interesserede i at følge projekter, der potentielt kan bidrage til dette. Derfor er vi naturligvis glade for muligheden for at følge med i dette projekt. Det er også vigtigt at understrege, at vi selv arbejder med en række tiltag og udviklingsprojekter med målet om at minimere emissioner. Vi har som lufthavn en målsætning om senest i 2030 at være emissionsfrie på driften, og så har vi og luftfartsbranchen et mål om, at udledningerne fra flytrafikken i Danmark er elimineret senest i 2050,” siger chef for Sustainability Services i lufthavnen, Inger Seeberg.

JPJT Environment ApS forventer, at de sammen med investorer er klar til at etablere det første mindre anlæg i 2024-2025.

MUDP (Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) har støttet projektet med 1.395.926 kr. ud af et samlet budget på 1.994.180 kr. i 2021.

Læs mere på www.ecoinnovation.dk

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DSC_0970
Faciliteterne der baner vejen for lægemidlerne
BH-highres
Forretningsrejsende mødes i Danmark
Intro 2
Den moderne leder skal lære fra sig

Læs også Helbredseffekter og eksterne omkostninger af luftforurening i København Kommune, 2020, Århus Universitet, DCE - Nationalt center for Miljø og Engeri.

Læs også

Jacob_13_HIGH-vand-byggeri
E-mobilitet og PtX bliver hjørnestenene i omstillingen af transporten
Transportens grønne omstilling er afgørende for at nå Danmarks klimaambitioner. Der har været flere bud på alternativer til de fossile...
Produktbillede 1
Avanceret batteri- og ladeteknologi til de danske elbiler
Den danske virksomhed Nerve Smart Systems står bag en avanceret og intelligent batteriteknologi, som gør det muligt at placere firmaets...
sign
Fremtidens mobilitet er delt
I en tid, hvor flere og flere mennesker flytter ind til de større byer og vi anskaffer os flere og flere biler, udvikler mobilitetsbegrebet...