Ny belysning på en supercykelsti i Gladsaxe Kommune tager både hensyn til biodiversitet og cyklister og er første trafikale anlægsprojekt herhjemme, der anvender smalspektret rødt led-lys på denne måde. Løsningen er designet af Light Bureau, der forudser mange nye projekter i fremtiden, hvor ny teknologi udnyttes til at tilgodese både natur og mennesker.
Der er et før og et efter den flagermusvenlige røde belysning på 700 meter af supercykelstien ved Skovbrynet i Gladsaxe. Det er ikke længere kun menneskets behov for tryghed og fremkommelighed, der styrer designet af lysløsninger på gader og stræder.
”For os er det her starten på en anden måde at arbejde med lys på. Fremover vil vi uden tvivl i højere grad undersøge, hvilke andre behov der kan være, og hvilken skade, lyset kan forvolde, når vi designer nye løsninger til anlægsprojekter,” siger Rune Brandt Hermannsson, senior designer og visualisator i Light Bureau – Part of AFRY.
Det første projekt i Danmark
Light Bureau har arbejdet tæt sammen med Gladsaxe Kommune om at renovere og opgradere belysningen på supercykelstien ved Skovbrynet, hvor der bor en flagermuskoloni. Som Verdensmålskommune ønsker Gladsaxe at gå forrest med at sikre de bedste forhold for både dyr, mennesker og biodiversiteten, og målsætningen var derfor at skabe en løsning, der gjorde det nemt og sikkert for cyklister at komme frem og samtidig tog det størst mulige hensyn til flagermusene.
Det er det første projekt af sin art i Danmark og et af meget få på verdensplan, hvor der arbejdes med så anderledes lys i vejbelysning.
Kunstigt lys skubber til balancer
Men kombinationen af kunstig belysning og naturhensyn indebærer et paradoks, som hvert projekt skal balancere.
”Grundlæggende er det jo en dårlig idé at gøre det, vi gør, for alt kunstigt lys, der bliver sat op, er en forlængelse af dagen. Hvert lyspunkt skubber til eksisterende balancer og systemer i naturen. Det har man ikke tidligere været voldsomt meget opmærksom på, når man lavede lys, men det vil komme nu,” siger Rune Brandt Hermannsson.
I Gladsaxe har man valgt først at slukke den nye belysning, når det er blevet lyst. Så sker der kun én forandring hver dag.
Dyr og menneskers behov
Med valget af det røde lys har man fundet en belysning, hvor både menneskets og flagermusenes behov kan tilfredsstilles.
”Mennesket øjne er indrettet til at bruge det fulde spektrum af lys. Fra de lange røde bølgelængder i den ene ende til de korte blå i den anden. Flagermus har til gengæld skruet helt ned for det røde lys. Det har de ikke brug for, fordi de er natlevende. Derimod er de meget følsomme over for det blå og det grønne lys.”
Det er afgørende for løsningen i Gladsaxe, at det valgte røde led-lys er smalspektret.
”Mange varme eller orange led’er har ikke kun det røde lys i sig, men også det blå. Det kan vi mennesker bare ikke se, fordi balancen er mod det røde. Vi sørgede for at finde en producent, der kunne hjælpe med at montere en velegnet smalspektret rød led-belysning, så flagermusene næsten ikke eller slet ikke kunne se lyset.”
Brug for mere forskning
Ifølge Rune Brandt Hermannsson er det stadig småt med forskning i, hvordan nye lysløsninger som for eksempel smalspektret rødt led-lys fungerer.
”Normalt laver vi vores løsninger på baggrund af eksisterende viden, men her er vi ude på kanten. Vi skal vide meget mere om, hvordan nye lysløsninger påvirker natur og mennesker, biologisk og sociologisk. Vi ved dog allerede, at hvid gadebelysning påvirker menneskets døgnrytme lige som elektronikskærme, mens det røde lys sandsynligvis piller mindre ved vores døgnrytme.”
Flere bølgelængder og bredere samarbejde
De brugere af supercykelstien, Light Bureau indtil videre har talt med, er tilfredse, selv om belysningen adskiller sig fra alt andet, der er set i trafikken.
”De har købt ind på præmissen. Ja, det ser virkelig underligt ud med det røde lys, men der er en god grund, og som blød trafikant kan man stadig finde vej, og man bliver stadig set af de andre trafikanter, når man skal krydse vejen,” siger Rune Brandt Hermannsson. Han er sikker på, at vi fremover vil se stadig flere nye anlægsprojekter med belysning på andre bølgelængder, end vi er vant til – og et endnu bredere samarbejde, når nye projekter skal føres ud i livet.
”Det røde lys er måske nok et ekstremt yderpunkt af, hvordan man kan gøre det, men der er ingen tvivl om, at vi i fremtiden i langt højere grad vil bruge de teknologier, vi har til rådighed, for at få belysning til at lyse mindre, i kortere tid og meget mere præcist end i dag. Vi vil mere og mere se lysforurening på linje med støjforurening og være mere bevidste om, at lys kan påvirke og måske endda genere mennesker eller dyr på en måde, vi ikke ønsker. Derfor vil vi som lysdesignere og rådgivere også helt naturligt skulle samarbejde med en endnu bredere gruppe af fagpersoner i for eksempel en kommune, hvor landskabsarkitekter, naturvejledere og biologer kan have vigtige bidrag til et nyt anlægsprojekt.”
