Non-profit organisationen Green Building Council Denmark mærker en tydelig tendens henimod flere projekter med bæredygtigt DNA fra lokalt producerede materialer, genanvendelse af eksisterende bygningsmasse og cirkulært producerede materialer frem for at tære på klodens jomfruelige råmaterialer. Green Building Council Denmark står bag den mest udbredte bæredygtighedscertificering af bygninger i Danmark, DGNB, og et stigende antal projekter omhandler renoveringer.
“Med FN’s seneste klimarapports klare besked om, at CO2-udledningerne senest skal toppe i 2025 og halveres i 2030, står det klart at byggeriet, med sine 40 procent af de globale udledninger, er en central del af løsningen. Kombineret med råvaremangelen i kølvandet på coronapandemien og Ruslands invasion af Ukraine er der lige nu et stort incitament til at genbruge og renovere den eksisterende bygningsmasse frem for at rive ned og bygge nyt fra bunden,” fortæller Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark.
For at nedbringe den miljø- og CO2-mæssige belastning fra byggeriet er man ifølge Mette Qvist nødt til at kigge på belastningen fra hele bygningens livscyklus, inklusiv hvad de enkelte bygningskomponenter har kostet på CO2-kontoen.
Bygherrer går forrest
”For at fremme den grønne omstilling af byggeriet er det en god idé at kigge på vores hjemlige materialebank, herunder gamle byggematerialer fra nedrivnings- og renoveringsprojekter. De kan nemlig hjælpe os med at gøre os uafhængige af materialer langvejs fra, som også giver et stort transportmæssigt CO2-aftryk. Ligesom genanvendelse og cirkulær produktion er mindre energikrævende end byggematerialer, der skal laves fra bunden,” forklarer Mette Qvist.
Mange af de DGNB-certificeringer, der lige nu er i pipeline, har netop øget fokus på renoveringer frem for at bygge nyt fra bunden, cirkulært producerede materialer og genbrugsmaterialer, og den udvikling spår Mette Qvist er kommet for at blive. Store brancheaktører som PensionDanmark og NREP, der var blandt de første, der tog DGNB-certificeringerne til sig, stiller ifølge Mette Qvist i stigende grad også krav om materialer med dokumenterbart lavt CO2-aftryk til både nybyggeri og renoveringsprojekter.
Slut med brug og smid væk-kulturen
”Green Building Council Denmark slog for præcist 10 år siden døren op til et lillebitte sekretariat i Danmark bestående af en direktør og én medarbejder. Dengang var interessen for dokumentation og certificering af byggeprojekters bæredygtighed mildt sagt lunken, og vi blev mødt med hvad der minder om skepsis og ligegyldighed. I de seneste år er interessen for at bæredygtighedscertificere byggeri dog nærmest eksploderet, og 120 store projekter er DGNB-certificeret mens 400 er i støbeskeen,” fortæller Mette Qvist.
En stor del af grunden til, at DGNB-ordningen har udskiftet outsider-rollen med rollen som den mest benyttede bæredygtighedscertificering for byggeriet i Danmark, er, ifølge Mette Qvist, adgang til valide data om blandt andet CO2-aftryk i hele bygningens levetid – Green Building Council Denmark har med BUILD i front, udviklet det digitale redskab LCA (livscyklusanalyse på bygningsniveau med fokus på indlejret energi i byggematerialerne og energi krav i den efterfølgende drift), som i dag benyttes af hele branchen og ligger til grund for de skærpede klimakrav i bygningsreglementet fra 2023.
”Allerede inden coronapandemien og invasionen af Ukraine var der en udtalt knaphed på klodens jomfruelige ressourcer og råmaterialer. For eksempel sand, stål og gips. Hvilket rimer godt på en større andel af byggeprojekter baseret på den eksisterende bygningsmasse, genbrug af materieler og cirkulær produktion af materialer. Alle byggeprojekter er nu uløseligt forbundet med behovet for at genbruge og recirkulere byggematerialer. Vi har ganske simpelt ikke råd til brug og smid væk-kulturen, hvis vi skal opfylde Paris-aftalen og halvere de globale udledninger i 2030, for ikke at tale om de kommende stramninger i bygningsreglementet med bl.a. krav om beregning og dokumentation af miljøpåvirkninger og ressourceforbrug i hele bygningens levetid,” fortæller Mette Qvist og slutter:
”Det bliver pludseligt et meget detaljeret klimaregnskab, der synliggør bygningens miljø- og CO2-aftryk, som bliver klart forbedret ved brug af genanvendte og recirkulerede materialer fra den hjemlige materialebank.”
