Ældre Sagen håber, at samtlige partier i Folketinget vil vise mod og handlekraft i forhandlingerne, når fine ord og gode hensigter i regeringens udspil til sundhedsreform skal konkretiseres.
Ældre mennesker med flere sygdomme har ventet med længsel på en sundhedsreform, der vil sikre dem retten til værdig behandling. Regeringens udspil rummer mange gode hensigter. Men det har vi hørt mange gange før. Nu skal de kommende forhandlinger i Folketinget give os den reform, der er brug for.
Ældre Sagen savner fokus på patienten
Sundhedsreformen skal efter Ældre Sagens mening komme med konkrete forslag til løsninger på tre ting:
- hvordan patienterne kan få sikkerhed for sammenhæng i deres behandling
- hvordan problemerne med manglen på læge- og sygeplejefaglige kompetencer bliver løst
- hvordan ajourføring af lovgivningen bliver løst.
Fakta er, at der er nedlagt mange medicinske sengepladser på sygehusene. Samtidig er antallet af midlertidige pladser i kommunerne steget til 3200 – men uden at hverken ressourcer, læge- og sygeplejefaglige kompetencer eller lovgivningen er fulgt med i tilstrækkeligt omfang.
Risiko for brugerbetaling
Patienter på de 3200 midlertidige pladser i kommunerne risikerer at blive mødt af brugerbetaling på kost, vasketøj, medicin og befordring – en brugerbetaling de ikke ville få, hvis de var indlagt på sygehus. Sundhedsreformen skal give svar på, hvordan man som patient kan være tryg ved, at man får den rette medicin, ernæring og genoptræning – uanset hvor man bliver behandlet. Der kan være mange fordele ved behandling tæt på bopælen, fx når der blot skal tages blodprøver eller røntgenbilleder. Men sundhedsreformen skal give garanti for, at man er sikret ret til udredning, behandling og rehabilitering af høj kvalitet, så man kan undgå at blive genindlagt. Sundhedsreformen skal have en klar plan for, hvordan vi konkret får forebygget genindlæggelser.
Ældre Sagen ønsker opgør med kassetænkning
Der er brug for ambitiøse målsætninger for fælles økonomi og fælles ledelse mellem regioner og kommuner til gavn for ældre, medicinske patienter. Nærhospitaler til ukomplicerede undersøgelser, og sundhedsklynger, hvor akutsygehuset, kommuner og egen læge samarbejder, sikrer ikke i sig selv sammenhæng, tryghed og høj kvalitet. Behandlingen skal tilbydes ud fra faglige guidelines – og ikke ud fra budgethensyn i kommunerne.
Behandling for flere samtidige sygdomme kræver specialistviden
Ældre medicinske patienter har typisk flere samtidige sygdomme, en lang medicinliste og atypiske symptomer. Det kræver specialiseret udredning og behandling. Og det kræver en national handleplan, specifikt rettet mod den målgruppe for at sikre både sammenhæng og kvalitet. Kvalitetsplanen skal derfor indeholde krav til en ensartet indsats i overgangen ml. sygehus og kommunal behandling. Ikke kun for akutfunktioner – og ikke kun for enkeltstående, kroniske sygdomme. Men for helhed i behandlingen. Ældre mennesker med flere sygdomme har brug for en forløbskoordinator eller patientansvarlig sundhedsansat, som kan koordinere behandlingen på tværs af sygehusafdelinger, nærhospitaler, speciallæger, rehabilitering og egen læge.
Værdigheden halter i mødet med sundhedsvæsenet
Patienterne savner at blive set som hele mennesker, og det opleves som uværdigt, viser undersøgelsen ”en værdig behandling – ældre medicinske patienters oplevelser af værdighed i mødet med sundhedsvæsenet” 2020. Et særudtræk fra den seneste landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser for akut indlagte patienter (LUP 2020) for Ældre Sagen viser, at blandt akut indlagte patienter over 80 år oplever 27 pct. i nogen grad, at personalet spørger ind til patientens beskrivelse af sygdom/tilstand. 12 pct. af patienterne oplever i ringe grad eller slet ikke at blive spurgt om deres tilstand.
Ældre patienter savner sammenhæng
Patienter møder ofte skiftende behandlere, som giver modstridende anbefalinger. Det gør dem utrygge.
‘De gør det, de skal, og så er det overstået. Der er ikke noget med lige og snakke, hvordan går det. Det er bum bum bum, og så ud ad døren’ (Bent, 79 år; KOPA, 2020).
’Forleden kom der én og sagde, ’du skal hjem nu’. Så kom der en anden og sagde, at jeg måtte sgu da ikke tage hjem. Så de er ikke helt enige nogle gange’ (Inga, 75 år; KOPA, 2020).
Undersøgelsen viser, at blandt de akut indlagte patienter over 80-år oplever 22 pct., at information fra forskelligt personale kun i nogen grad stemmer overens, mens 7 pct. oplever dette i kun ringe grad eller slet ikke.
Systemet trumfer individets ønsker
Ældre patienter oplever, at sundhedsvæsenet prioriterer effektive arbejdsgange over deres behov og præferencer. Og at orienteringen om, hvad der skal ske i patientens forløb og hvornår, halter.
’Jeg havde ikke sovet i et par døgn. Og så kl. 2 om natten kom der gudhjælpemig en sygeplejerske ind og vækkede mig. Hun skulle tage mit sukkertal. Og så kl. halv 4 kommer hun ind og tænder lys, og nu skulle hun et eller andet. Så sagde jeg: Du skal ingenting!’ (Bent, 79 år; KOPA, 2020)
Undersøgelsen viser, at 21 pct. af de akut indlagte patienter over 80-år kun i nogen grad oplever at få tilstrækkelig med ro til hvile og søvn, og 11 pct. oplever, at dette er tilfældet i kun ringe grad eller slet ikke.
Patienternes egen viden bliver ikke anerkendt
Ældre patienter er eksperter i deres eget liv og sygdomsforløb. Alligevel bliver de sjældent inddraget i planlægningen af deres pleje og behandling.
’Den eneste, der har lyttet til mig og mine symptomer, er hende lægen oppe fra medicinsk afdeling. De andre har ikke tid. De hører ikke efter, hvad man siger.’ (Svend, 82 år, som gik med uopdaget mavekræft i to år; KOPA, 2020).
Blandt de akut indlagte patienter over 80 år oplever samlet 32 pct. kun i ringe grad eller slet ikke, at de er med til at træffe beslutninger om undersøgelser eller behandling.
