Erhvervsdrivende betaler typisk alt for mange penge for deres betalingsløsning, mener stifterne af Advisoa, som på halvandet år har hjulpet 1600 kunder til markante besparelser. Interne data viser, at 9 ud af 10 betaler for meget for deres betalingsløsning.
Hver gang, man holder sit betalingskort eller sin mobiltelefon hen til terminalen i en butik eller på en café, betaler stedet et gebyr til den udbyder, der står for betalingsløsningen. Det samme gælder, når du handler med dit betalingskort på internettet. Faktisk er Danmark ét af de lande i verden, der tager imod flest kortbetalinger. Gebyret udregnes typisk som en procentdel af omsætningen, og det kan løbe op i rigtig mange penge årligt.
”De færreste erhvervsdrivende har overblik over, hvad det koster dem, og hvordan de rent faktisk kan spare en masse penge,” siger Emil Sunesen, stifter af virksomheden Advisoa.
Advisoa er en platform, der finder den bedste løsning på området på baggrund af samme filosofi som lignende platforme i andre brancher, der finder den bedste pris på forsikringer, hårde hvidevarer eller bilreparationer. Advisoa har samlet en række kompetencer fra markedet for at kunne tilbyde kunderne den mest optimale rådgivning, når det handler om betalingsløsninger. Gratis for kunden vel at mærke.
”Vores vigtigste opgave er at uddanne kunderne, så de kan vælge de rigtige løsninger,” understreger Emil Sunesen, som efter en årrække i branchen for to år siden besluttede at følge sin vision om at skabe bedre vilkår for danske erhvervsdrivende.
Markedet er uigennemsigtigt
Selvom Advisoa kun har halvandet år på bagen, har virksomheden allerede været med til at spare flere end 1600 kunder for i gennemsnit 40% af gebyrerne. Det repræsenterer i sagens natur en enorm værdi for den enkelte, som virksomheden med fordel kan bruge på erhvervsfremmende aktiviteter i stedet. Så hvorfor har de ikke gjort det for længe siden?
”Det er et marked, der er både uigennemsigtigt og kontrolleret, og hvor få sidder tungt på størstedelen, hvilket betyder, at prisniveauet holdes unaturligt højt. Det gør det umuligt for de enkelte virksomheder at gennemskue og forstå deres muligheder for dels at vælge og dels forhandle,” understreger Emil Sunesen.
”Fordi de ikke forstår systemet, betaler de unødigt meget for ydelsen, men samtidig er det enormt utrygt at skifte udbyder, fordi de ikke kan gennemskue eventuelle konsekvenser. Der, hvor det kan være rigtig slemt, er virksomheder med en stor omsætning, som i måske flere år ikke har kigget på deres betalingsløsning. Det kan have kostet dyrt.”
Mange tror også, at de er bundet af den betalingsløsning, de har, men mens man kan være bundet på leje af terminalen i fx 36 måneder, er man sjældent bundet på selve indløsningsaftalen, der bestemmer hvilke korttyper man kan tage imod – og hvad man betaler for at tage imod dem. Man kan sagtens beholde terminalen, men skifte udbyderen på indløsningen.
Betalinger er virksomhedens rygrad
”Betalinger er virksomhedens rygrad. Det er altafgørende, at betalingsløsningen fungerer, så virksomheden kan modtage betaling, men dernæst er det vigtigt, at man ikke betaler mere for det, end man behøver,” siger Gabriel Sativa, der er partner i Advisoa.
”Vi er kundens repræsentant og indleder med en rådgivning, hvor vi gennemgår kundens forretning og får et overblik over behovet. Efterfølgende sender vi det konkrete behov i udbud blandt de leverandører af betalingsløsninger, som vi samarbejder med,” fortsætter han.
På baggrund af de indkomne tilbud forhandler Advisoa herefter på kundens vegne for at opnå den mest fordelagtige pris.
Alle kan forhandle
Mange tror, at de er for ”små” til at forhandle og giver derfor op på forhånd, men det er der ingen, der er.
”Det kræver bare ofte viden, interne ressourcer og tid, som vores kunder ikke er i besiddelse af. Men det er vi. Vi har arbejdet for nogle af de største udbydere i branchen i mange år og ved derfor, hvor de kan trykkes på maven,” fortæller Gabriel Sativa.
Ofte er der ikke kun tale om en procent af omsætningen, men også tillægsgebyrer, variable omkostninger, osv. Beløbet trækkes tilmed straks på virksomhedens konto, hvorfor det er nødvendigt med hyppig bogføring.
”Og vi forventer kun, at det bliver værre i fremtiden, så der er al mulig grund til at forholde sig til det. Faktisk bør man kigge sin løsning grundigt igennem én gang om året for at sikre sig, at den lever op til ens behov.”
”Vi mener jo dybest set, at det burde gå den anden vej; vi lever i en digital verden, og det burde være gratis at overføre penge både for private og for erhvervsdrivende,” supplerer Emil Sunesen.
Ambitioner om at erobre Norden
Emil Sunesen er ikke den første, der har haft lyst til at udfordre markedet, men hidtil er Advisoa de eneste, der er lykkedes med det.
”Vi startede med 40.000 kr. og en god idé – og kom lynhurtigt i minus,” griner Emil Sunesen.
”Jeg samlede de bedste, jeg kendte, i branchen, og så ringede vi ellers canvas. I begyndelsen var det ikke så let at få udbyderne med, fordi vi selvfølgelig pressede markedet, men efterhånden som vi fik flere og flere kunder, kom udbyderne også med. I dag har vi størstedelen af alle udbydere med, også udenlandske.”
Og hvordan tjener Advisoa så penge på løsningen?
”Vi tjener penge ved, at den udbyder, der i sidste ende vælges, betaler et servicegebyr til os,” forklarer Gabriel Sativa.
Selvom det har været benhårdt undervejs, er det også gået utroligt stærkt.
”Næste mål er at komme ud i hele Norden. Det er der god basis for, for markedet er slet ikke, hvor det burde være. Vi er nu i gang med at søge en angel investor, som kan bidrage både med viden om området og med en sum penge at investere,” forklarer Emil Sunesen.
Gabriel Sativa supplerer: ”Når man har arbejdet i branchen i længere tid, ved man, at kunderne alene opfattes som KPI’er, og at det handler om at tjene mest muligt på dem. Det vil vi gerne være med til at ændre på.”