Vidste man ikke bedre, ville man tro, at gågaden mellem Christiansborg og Nørreport var Danmarks mest attraktive placering for butikker, restauranter og cafeer. Men sådan er det ikke. Tværtimod er Købmagergade den af strøggaderne, der mest trænger til nye investorer med nye ideer. I usædvanligt mange butikker bliver de forbipasserende for tiden mødt af lukkede døre og tildækkede vinduer, som forrest til højre i billedet.
Traditionelt er strøgejendomme blevet betragtet som noget af det sikreste, man kunne sætte penge i, og priserne har været derefter. Men først kundernes søgning mod internettet i stedet for fysiske butikker, siden coronaen,…