Sponseret indhold

ESG – et stadig større konkurrenceparameter

Af:

Virksomheder bruger i stigende grad ESG som et redskab til at sætte ord på forskellige indsatser inden for bæredygtighed og socialt ansvar. Strategien kan styrke konkurrenceevnen.

Hvor meget CO2-udledning står den enkelte virksomhed for, og er der styr på leverandør- og medarbejderforhold? ESG handler om, hvordan virksomheder tænker i bæredygtige løsninger i forhold til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter. Stadig flere større danske virksomheder flager deres ESG-indsatser til omverdenen i årsrapporten og på hjemmesiden. En udvikling, der er eskaleret i takt med en fortsat større bevågenhed om, hvordan virksomheder tager samfundsansvar og stræber efter at begrænse miljøpåvirkningen.

Også ejendomsbranchen kan med fordel indtænke ESG i sin forretning. Jacob Østergaard Skyum, Senior Asset Manager hos PenSam, mener, at det vil blive et konkurrenceparameter.

”Udlejere af erhvervsejendomme bliver i stigende grad kigget efter i sømmene, når erhvervslejere er på udkig efter et nyt lejemål. Lejemålet skal gerne afspejle de holdninger, virksomhederne selv måtte have til for eksempel CO2-reduktion, energibesparelser eller arbejdstagerrettigheder.”

Nødt til at følge med
Ikke kun større virksomheder vil have gavn af at indtænke ESG. Også mindre virksomheder kan med fordel fremhæve deres indsatser for at bevare konkurrencedygtigheden, mener Jacob Østergaard Skyum.

”Mindre virksomheder er måske ikke forpligtet til at rapportere om social ansvarlighed og bæredygtige investeringer, men for at bevare konkurrencedygtigheden er de nødt til at følge med,” siger han og fortsætter:

”Alle bolig- og erhvervslejere ønsker i højere grad at bo og arbejde i mere bæredygtige ejendomme, så det er i alle investorers interesse, store som små, at skabe de bedste rammer for, at det kan lade sig gøre.”

Individuelle mål
Ønsker man som virksomhed at tage spadestik til en ESG-strategi, har Jacob Østergaard Skyum nogle råd til, hvordan man kommer godt i gang. Første step er at få beskrevet, hvor virksomheden gerne vil bevæge sig hen. Endnu findes der ikke én fælles standard for, hvad en virksomhed bør rapportere på, når det kommer til ESG, så målene kan være ret individuelle. I strategien kan det blandt andet fremgå, hvilken målsætning der er for ejendomsporteføljen – ønsker man for eksempel at sænke CO2-udledningen, stræbe efter en mere cirkulær økonomi, hvor materialer i højere grad genbruges, gå efter bestemte certificeringsordninger eller tage afsæt i nogle af FN’s verdensmål?

”Mange virksomheder vælger at koble ESG med FN’s verdensmål eller lader sig certificere ud fra eksempelvis ISO- eller bæredygtighedscertificeringer. Alt sammen redskaber, der skal sikre, at virksomhederne lægger sig i selen for at anvende de mest bæredygtige løsninger – og kan dokumentere, at de gør en forskel,” siger Jacob Østergaard Skyum.

Mindre virksomheder kan også vælge blot at opstille individuelle mål – vigtigst er, at man viser, at man er med på vognen, råder Jacob Østergaard Skyum.

Code of conduct
I ESG-strategien vil det også være relevant at nedfælde en såkaldt code of conduct, der kan omhandle, både hvordan virksomheden selv handler ansvarligt over for medarbejdere og kunder, og hvilke krav virksomheden stiller til sine leverandører. Endelig råder Jacob Østergaard Skyum til at holde fast i sin ESG-strategi, når den er skrevet, og ikke lade sig lokke af gode tilbud.

”Det er en jungle derude, og der er mange leverandører om buddet, som gerne vil levere bæredygtighed til ejendoms­porteføljerne. Har man ikke gjort sig nogle overvejelser, kan man lynhurtigt blive overtalt af nogle gode salgspitches og blive trukket lidt rundt i manegen.”

Hvad er ESG?
ESG efterspørges blandt andet af investorer, når de skal vurdere et selskabs evne til værdiskabelse og langsigtede vækstmuligheder.

Environment - Hvordan behandler virksomheden miljøet – hvordan er deres energiforbrug, og hvor meget CO2 udleder de?

Social - Virksomhedens sociale og samfundsmæssige påvirkning – hvordan behandler virksomheden sine medarbejdere, overholdes menneske- og arbejdstagerrettigheder, hvem er virksomhedens samarbejdspartnere, og er der nogen indsats målrettet lokalsamfundet eller en god sag?

Governance - Hvordan er styringen af virksomheden - virksomhedens ledelsesstil, hvilke rettigheder har aktionærerne, og er regnskabet gennemskueligt?

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
1-alternativ-Breitling_P40_1076_20932_19-02-19
Luftfarten ligger i Breitlings DNA
2-MEDIA_BLAZE_DALI_KATCH21302
Bring den gode lyd tilbage i stuen
Retouch by: Wetouch Imagework
Verdens, måske, mest bæredygtige sofa

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...