Efter en længere årrække, hvor antallet af single-husstande har ligget stabilt, har det siden 2019 igen været i brat vækst. Det lægger nye lag til behovet for nybyggeri af boliger. Men det kræver analyser at se, præcis hvilke boliger, der bliver behov for – og hvor de skal ligge.
Mens ejendomsbranchen har været travlt optaget af at levere på den nye boligefterspørgsel under coronakrisen, og på at fortolke de signaler, der i samme anledning kom fra potentielle lejere, er der sket noget dybere og strukturelt, som vil have mere langsigtet betydning: Der er kommet flere singler. At flere og flere lever alene, ved de fleste jo nok. Eller rettere: De tror, de ved det. Det er nemlig mere nuanceret end som så. Gennem de seneste årtier har antallet af dem, der bor alene i en husstand, kun været svagt stigende, og målt i forhold til antallet af voksne danskere var der en top i 2007. Siden er andelen af singler faldet. Indtil nu, altså. I de allerseneste år er kurven igen stejlet. Det begyndte så småt i 2018, og fra og med 2019 er det gået stærkt.
Pres på behovet
Det er DI’s boligøkonom Bo Sandberg, der er faldet over tallene. Han hæfter sig ved, at det kun gør det endnu mere påtrængende at få opført nye boliger.
”For at sætte disse tal ind i en aktuel kontekst på boligmarkedet, er det ikke kun den corona-betingede ekstra boligefterspørgsel eller de stigende disponible indkomster i kølvandet på det økonomiske opsving, endsige det historisk lave boligudbud, der presser behovet for flere boliger. Den underliggende demografiske trend går i retning af flere singler, siger han.
”Det er en generel udfordring, at boligudbuddet har svært ved at følge med efterspørgslen. Og denne udfordring bliver kun større af den samfundsmæssige tendens til flere singler,” sammenfatter Bo Sandberg.
For de byggefirmaer, developere og investorer, der i praksis skal opføre de nye boliger, rækker udfordringen dog videre. For hvem er de nye singler, og hvilke typer af boliger ønsker de sig? Og hvor langt skal antallet af singler op, før kurven vender igen?
Forskellige slags singler
Populært sagt kan baggrunden for singlelivet beskrives med de tre S’er: Studerende, skilsmisser og seniorer. De studerende, eller mere generelt de yngre, er de klassiske singler, der efterspørger en mindre bolig. Her vil de relevante årgange blive noget mindre i de kommende år. I den anden ende af skalaen bliver der flere ældre, der bor alene, fordi ægtefællen er faldet bort. Men den efterladte vil ofte foretrække at blive i den fælles bolig, og når der endelig sker en flytning, vil det ofte ikke være til en almindelig lejebolig, men til en senior- eller plejebolig. Men så er der skilsmisserne. Her må almindeligvis mindst den ene af parterne lede efter en ny bolig. Men det er ikke nødvendigvis en lille bolig – dels er man bedre vant, og dels har man måske også børn, som der skal være plads til, når de kommer på besøg.
De unge elsker København
Det er særligt ejendomsbranchen med aktiviteter i København og Frederiksberg, der må gruble over, hvad det stigende antal singler kommer til at betyde.
For mange danskere kan livsforløbet beskrives kort: De bliver født i hovedstaden, men mens de endnu er små børn, tager forældrene dem med ud i forstæderne. Når de flytter hjemmefra, kommer de tilbage til hovedstaden, hvor de finder en partner og får børn – og cirklen kan begynde forfra. Dette mønster er meget tydeligt i tallene fra Danmarks Statistik. 18 pct. af de 0-årige bor i en af de to hovedstadskommuner, mens det kun er 8 pct. af de 16-årige. Herefter stiger andelen igen og når en top på 25 pct. hos de 27-årige. At København således især er en magnet for de unge, betyder, at mens antallet af singler på landsplan stiger i en pæn kurve, skøjter antallet af singler i København op og ned. Lige nu går det stejlt opad, men det kan hurtigt vende igen, når de unge årgange inden længe bliver ca. en femtedel mindre, og hvis de mange seniorer, der er på vej, viser sig hellere at ville bo tæt på natur end på byliv.
By og provins
Developeren FB Gruppen står bag mange af de senere års nybyggerier af boliger i og omkring hovedstaden. Derfor er selskabet nødt til at forholde sig til ændret boligforbrug – herunder i form af, at flere bor alene, fortæller adm. direktør Hans-Bo Hyldig.
”Boligbehovet øges, når der er kommer flere singler, og det påvirker helt klart vores disponering af boligerne. Men spørgsmålet er, hvilke typer singler man arbejder med. Det er meget vigtigt, at man differentierer mellem byerne og provinsen,” siger han.
”Prismæssigt betyder det at være single i hovedstaden alt andet lige, at man er nødt til at finde en mindre bolig. Dette behov tager vi højde for, når vi projekterer. Vi reducerer størrelsen på boligerne. Ikke nødvendigvis så vi bygger toværelses lejligheder. Det kan være en treværelses, hvor vi gøre værelserne mindre. Nogle af singlerne har jo børn periodevis, så de har behov for det ekstra værelse,” uddyber Hans-Bo Hyldig.
Modsatte trends
FB Gruppen har været i markedet i et par årtier nu, og i al den tid er de nye boliger blevet mindre og mindre. Københavns Kommune, der gerne vil fastholde børnefamilierne, stiller krav om, at en betydelig del af de ny boliger skal være store, men hen ad vejen er der blevet slækket på reglerne – i erkendelse af, at der nu engang skal være boliger til de mange singler. Hans-Bo Hyldig finder udviklingen interessant, fordi nybyggede parcelhuse samtidig bliver større og større. Det indikerer, at folk gerne vil have plads. Så risikerer nutidens investorer, at de om 10 eller 20 år står med en masse små boliger, som det er svært at få lejet ud?
”Vi udbyder det, markedet efterspørger, og lige nu efterspørger markedet mindre boliger, fordi der er så mange under 30 år, der er singler. Det bliver ejendomsejernes udfordring på sigt, når vi får en anden demografisk fordeling. Men for et stort ejendomsselskab med en meget stor population af boliger betyder det knap så meget, at der i enkelte ejendomme er mange små boliger. Der, hvor det kan have en betydning, er hvis man kun ejer en enkelt ejendom med f.eks. 40 lejligheder, der alle er små,” vurderer Hans-Bo Hyldig.
