Virksomheder i EU bliver inden længe mødt med krav om at kunne dokumentere deres bæredygtighed. Kravene vil også sprede sig til mindre virksomheder, der fungerer som leverandører til de store. Danske virksomheder skal derfor holde sig klar til at kunne levere de ønskede oplysninger, hvis de vil være relevante, vurderer ekspert, der samtidig peger på, at revisorerne får en central rolle med at validere oplysningerne i virksomhedernes bæredygtighedsregnskaber.
Skrevet af; Anders Lau, kommunikationschef og Ellen Marie Friis Johansen, chefkonsulent, FSR – danske revisorer
Der er nye EU-regler på vej, der vil stille krav til de største virksomheder om at rapportere om deres arbejde med at skabe en bæredygtig forretning. Reglerne, som er funderet i det såkaldte CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive), forventes at blive vedtaget inden sommerferien 2022.
Reglerne betyder, at ikke-finansielle regnskabsoplysninger om fx virksomhedernes CO2-udledninger vil få samme status og validitet som de finansielle oplysninger i regnskabet. Ambitionen er, at det om få år er muligt at måle, veje og sammenligne virksomhedernes arbejde med miljøpåvirkning, klimaaftryk og sociale forhold på samme måde, som man i dag sammenligner virksomhedernes økonomiske vækst, indtjening mv. Ifølge Birgitte Mogensen, der er formand for FSR – danske revisorers udvalg for samfundsansvar og bæredygtighed, er der en stor sandsynlighed for, at EU-Kommissionens krav til rapportering om bæredygtighed bliver vedtaget i 2022.
”Der er lagt op til, at EU-Kommissionens forslag skal vedtages inden sommerferien under det nuværende franske formandskab. Hvis det sker, er vejen lagt til, at en virksomhed kan blive målt og vejet om dets værdiskabelse efter nye parametre, hvor måleenheden hedder bæredygtighed,” siger Birgitte Mogensen.
Udviklingen accelererer
Kravene om at de store virksomheder i EU skal rapportere om bæredygtighed er vokset hastigt i de seneste par år. Udviklingen bliver drevet frem af EU, der i april 2021 fremsatte en bæredygtighedspakke, der blandt andet lægger op til, det i fremtiden skal være muligt at sammenligne virksomhedernes oplysninger om bæredygtighed. Det har bl.a. investorer behov for, når de skal træffe beslutning om, hvor de skal placere fremtidige investeringer. Her er det ikke længere nok at vide om en virksomhed arbejder strategisk med bæredygtighed. Her er der behov for at kunne følge forandringer og udvikling fx i virksomhedernes CO2-udledninger over tid.
”EU-kommissionen er meget ambitiøs og presser på for at få deres forslag igennem. Det er også nødvendigt, hvis vi skal løse de store miljømæssige og klimamæssige udfordringer, der er forude. Lige nu er der momentum og stor vilje til at løse disse udfordringer. Samtidig har virksomhederne mere fokus på deres samfundsansvar end tidligere,” siger Birgitte Mogensen og tilføjer:
”Derudover er investorer og andre, herunder den finansielle sektor, med til at drive udviklingen frem, fordi de har behov for et mere solidt grundlag til at træffe deres beslutninger på. Det er the perfect storm”.
Danske virksomheder skal med på toget
En undersøgelse udført for FSR af analyseinstituttet Wilke i 2021 viser, at mange borgere har svært ved at gennemskue virksomhedernes CO2-udledninger og derfor gerne vil være bedre informerede om virksomhedernes klimaaftryk. Birgitte Mogensen peger desuden på, at det er vigtigt, at danske virksomheder – store som små – er opmærksomme på udviklingen, hvis de skal undgå at blive hægtet af. Når de store virksomheder i EU bliver underlagt krav om at rapportere om bæredygtighed, vil kravene nemlig sprede sig til deres leverandører, mener Birgitte Mogensen.
”Danske virksomheder skal være klar til at møde de nye udfordringer og krav. Dansk erhvervsliv må ikke komme for sent men skal få sat holdet i deres forretning, så de kan levere de oplysninger, der bliver efterspurgt. Ellers er der risiko for, at de bliver valgt fra som leverandører eller vil få sværere ved at skaffe finansiering,” siger Birgitte Mogensen.
Revisorerne spiller en vigtig rolle
Med det nye udspil er det EU-kommissionens ambition, at regnskabsbrugerne fremover skal kunne stole lige så meget på virksomhedernes ikke-finansielle oplysninger om fx CO2-udledninger mv. som på de finansielle oplysninger i regnskabet. Det kræver, at oplysninger om bæredygtighed kan kvantificeres, så de er målbare og sammenlignelige. Dernæst kræver det, at oplysninger bliver blåstemplede af en uafhængig tredjepart. Netop her har revisorerne ifølge Birgitte Mogensen en vigtig opgave med at skabe tillid til hele virksomhedens regnskab.
”Et regnskab fra en virksomhed er på vej til at udvikle sig til en rapport med data om både finansielle forhold og forhold, der viser hvor bæredygtig virksomheden er. Men hvis oplysningerne skal være pålidelige og have værdi for regnskabsbrugerne, er der nødt til at være en uafhængig tredjepart, der efterprøver og erklærer sig om hele regnskabet. Alle data og informationer – finansielle såvel som bæredygtighedsdata – skal underkastes samme efterprøvning. Her kommer revisorerne til at spille en vigtig rolle,” slutter Birgitte Mogensen.