Med 25 år som professionel rådgiver om CSR, kan jeg særligt dele en glæde ved mit erhverv: Den enorme udvikling og professionalisering, der er sket inden for CSR, siden jeg startede. Helt specielle har de senere år været, efter at finanskrisen og COVID-19 pandemien har sat en stor streg under ’build back better’.
Dette CSR-tillæg kunne ikke udkomme på et mere afgørende tidspunkt i CSR-udviklingshistorien. EU-regulering findes allerede for årsrapportering og bæredygtige investeringer. Her i februar følges tråden op af EU-Kommissionen med decideret adfærdsregulering for CSR, der dækker al virksomhedsaktivitet i EU.
Kært barn har mange navne
Corporate Social Repsonibility (CSR), Corporate Responsibility (CR), Corporate Sustainability, Responsible Business Conduct (RBC), eller danske ord, som samfundsansvar, ansvarlig virksomhedsadfærd, socialt ansvar, bæredygtighed har i den grad gjort billedet mudret for virksomheder, der i dag vil starte rejsen. Uanset hvilken betegnelse virksomheden bruger, er det en god ide lige at bruge et par linjer på at definere, hvad den mener.
Definition af virksomhedens samfundsansvar
Den definition, vi anbefaler virksomheder at bruge flugter med EU’s definition og er:
”Virksomhedens Samfundsansvar er, hvordan virksomheden tager ansvar for at bidrage til, samtidig med at håndtere risici for negative indvirkninger på, internationalt aftalte principper for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed.”
Den tredelte bundlinje
Den sidste del af definitionen bygger på FN og internationale organisationer definition af ’bæredygtighed’. Bæredygtighed handler ikke kun om miljøet, men også social og økonomisk bæredygtighed. For at en virksomhed skal kunne kalde sig samfundsansvarlig, skal den kunne navigere alle tre bundlinjer, hvorved det bemærkes, at økonomisk bæredygtighed omfatter alle elementer af korruption, hvidvask, konkurrence, svindel og skatteunddragelse.
To dimensioner af samfundsansvaret
Som det kan ses af definitionen, er der to dimensioner af samfundsansvaret:
Virksomhedens bidrag til bæredygtig udvikling,
Virksomhedens løbende arbejde på at håndtere risici for negative indvirkninger.
Strategisk CSR
Bidraget til bæredygtig udvikling er de områder, hvor virksomheden gør en særlig forskel for bæredygtig udvikling. De fleste virksomheder bidrager i deres grundessens til elementer af social eller miljømæssig bæredygtighed; ellers risikerer de hurtigt at blive overflødige. De leverer produkter eller services, der opfylder et reelt behov, altså et af kerneelementerne af social, miljømæssig eller økonomisk bæredygtighed. Det handler om at identificere disse elementer og beslutte, hvordan og hvor meget virksomheden vil bidrage. Novo Nordisk var den første medicinalvirksomhed i verden, der satte strategisk fokus på retten til sundhed. Både fokus og aktiviteter skal bibringe en tilstrækkelig differentiering til konkurrenterne. Det kaldes ’strategisk CSR’ og dette element er og skal være frivilligt.
CSR Compliance
Den anden dimension: At virksomheden løbende skal identificere risici for negative indvirkninger på alle kerne-elementerne af de tre bundlinjer, gøre noget aktivt for at forebygge eller afbøde disse risici, måle effektiviteten af indsatsen og ikke mindst være gennemsigtig herom, er den aktivitet, der nu bliver lovpligtig i EU. Den kaldes kort ’CSR Due Diligence’, som kan oversættes til ’nødvendig omhu for bæredygtighed’.
Det kan lovgiver gøre, fordi ledelses-processen siden 2011 er veldefineret gennem FN’s og OECD’s Retningslinjer; den internationale minimumsstandard for samfundsansvaret. Lovgiver kan trygt læne sig op ad et globalt rammeværk og dermed være rimelig sikker på, at lovkravene flugter med tilsvarende krav i andre dele af verden. Så sent som i sidste uge annoncerede Japan, at man vil introducere ’mandatory due diligence’ også baseret på standarden.
FN’s og OECD’s Retningslinjer
Den internationale minimumsstandard for samfundsansvaret blev enstemmigt vedtaget i FN i 2011. FN’s Retningslinjer fastlægger minimumskriterierne for det ledelsessystem, enhver virksomhed skal have på plads i forhold til social bæredygtighed. OECD’s Retningslinjer kopierede ledelsessystemet og udvidede dets anvendelse til at omfatte miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Det globalt aftalte minimum gør det væsentligt lettere for alle aktører at holde hinanden til ansvar. For det trænede øje er det ikke svært at fastslå, om en given virksomhed møder standardens krav til de tre dele af ledelsessystemet:
- Politikerklæring
- Proces for nødvendig omhu (due diligence)
- Adgang til genoprejsning gennem effektive klagemekanismer.
Danmark i førertrøjen
Flere danske virksomheder, store som små, har allerede taget skridtet og ’gør det bare’. Vi vurderer, at Danmark er det land, der forholdsmæssigt har flest virksomheder, der møder minimumsstandarden 1:1.
Lige fra store virksomheder som Molslinjen og Aalborg Forsyning – til mellemstore som Contour Design, SSG og Configit, og små, som SNOW studio og Cafe Evald implementerer de standarden. Alle fra forskellige brancher og med forskellige risici-profiler. Polaris Private Equity viser vejen for investorerne.Investorerne kan bruge standarden til at screene, stille krav og i aktivt ejerskab. Den danske kapitalfond Polaris Private Equity er bedst praksis hos brancheorganisationen PRI. Brancheorganisation Danmarks Restauranter & Caféer viser vejen med initiativet REGA. Et unikt samarbejde blandt restauratørerne, der vil gøre en forskel for alle der arbejder i og nyder tilbuddene fra branchen, men kan også styrke Danmarks position som foretrukken gastronomi-destination.
Mængden af danske virksomheder, der ’bare gør det’, vil stige kraftigt de kommende år. Implementeringen skaber værdi, tryghed og forudsigelighed, og vil cementere Danmarks position som ledende nation inden for bæredygtighed.
