2022 er et lakmus-år for bæredygtige virksomheder

Malene Thiele, CSR-chef Dansk Erhverv

Af:

2022 tegner til at blive året, hvor virksomheders CSR-rapportering bliver forretningskritisk

Skrevet af; Malene Thiele, CSR-chef Dansk Erhverv


Har man haft naturfag, så kender man lakmus-prøven: En simpel måde at bestemme om en opløsning er sur eller basisk. På samme måde kommer danske virksomheder i 2022 til at skulle lakmusteste om deres forretning er ’grøn’ eller ej. Med grøn mener jeg for eksempel, om virksomhedens økonomiske aktiviteter forebygger eller tilpasser til klimaforandringer, beskytter vand eller hav, bidrager til cirkulær økonomi, forebygger eller bekæmper forurening eller beskytter biodiversitet. En positiv effekt er dog ikke nok. Virksomheden må selvfølgelig heller ikke skade miljøet væsentligt. Og så skal man overholde FN’s og OECD’s retningslinjer for arbejdstagerforhold og menneskerettigheder, både i egen forretning og i værdikæden. 

Den bæredygtige lakmustest
Dér har du den: Lakmustesten. Den kaldes også for EU’s Taksonomiforordning, og den måler ikke PH-værdien, men om en virksomheds aktiviteter er grønne og bæredygtige eller ej. Testen kan anvendes af virksomheder såvel i Polen, Tyskland og Danmark. Det er en klar fordel. Med testen i hånden kan investorer og andre finansielle aktører afgøre, om et givent selskab eller projekt er en bæredygtig investering. 

En håndsrækning til business casen 
Hvordan belønnes selskaberne så for deres anstrengelser? De selskaber med aktiviteter, der takseres som bæredygtige, får nemmere adgang til finansiering. På den måde geares det finansielle system til at understøtte den bæredygtige omstilling. Det betyder, at business casen for CSR får en håndsrækning. Den har CSR-folk arbejdet på siden 1987, hvor Brundtlandrapporten præsenterede muligheden for at kombinere økonomisk udvikling med hensynet til miljø. For en børsnoteret virksomhed bliver bæredygtighedsrapportering nu afgørende for at tiltrække bæredygtig finansiering.

Fra kvalitativ til kvantitativ disciplin 
CSR, bæredygtighed, samfundsansvar, eller hvad man ønsker at kalde det, har med andre ord udviklet sig fra at være kvalitativ til at blive en langt mere kvantitativ disciplin: Fra at være frivilligt og primært kommunikationsbaseret har området undergået en professionalisering med ophæng i markant flere regulatoriske krav og rammer. Det er blevet et fagområde i egen ret, hvor data, dokumentation og teknisk viden og specialisering vokser i betydning. 

CSR-funktionen er under forandring
CSR-rådgiveren er også vokset ud af kommunikationsafdelingen. I stedet for at referere til kommunikationsdirektøren eller marketingdirektøren, ses det nu også, at CSR-folk refererer til CFO’en/finansdirektøren. Mange steder har CSR-rådgiveren fået titel af ’Director’ med tilhørende personale- og budgetansvar. Det hænger bl.a. sammen med de nye datakrav, som virksomhederne står overfor. Taksonomiforordningen betyder, at bæredygtighed er blevet en finansiel risiko, fremfor kun at være et spørgsmål om omdømme.

Dominoeffekt i forsyningskæden 
Det er dog ikke kun de børsnoterede virksomheder, der kan forvente at blive målt på deres nuance af grøn. Kravene sætter gang i en domino-effekt i forsyningskæden. De store virksomheder får i stigende grad brug for data fra deres underleverandører, for eksempel om klimaeffekten af deres indkøb eller data om antallet af kvinder i ledelsen hos leverandøren. Faktum er, at når de store virksomheder skal rapportere, så resulterer det ofte i datakrav til samarbejdspartneren eller underleverandøren. På den måde er det i sidste ende de færreste danske virksomheder, der kan se sig fri fra bæredygtighedsrelaterede krav fra kunder eller samarbejdspartnere. Det ses også i Dansk Erhvervs medlemsanalyser. 

Virksomheder presser hinanden
Analysen ’Alle Ombord’ fra november 2021 viser, at det er virksomhederne, der presser hinanden. Hver fjerde virksomhed (26 pct.) oplever et stigende forventningspres fra deres B2B-kunder i forhold til at engagere sig i CSR og bæredygtighed. Medarbejderne er den andenstørste kilde til pres (18 pct.). Det er kun én ud af 10 virksomheder, som oplever et stigende politisk pres. Det er med andre ord markedet og kampen for at tiltrække og fastholde medarbejdere, der flytter virksomhederne imod mere CSR og bæredygtighed.

Data er det nye guld 
Data er det nye værdifulde råstof, og lige nu bygger EU femsporede motorveje for udveksling af data om virksomhedernes arbejde med bæredygtighed. Data giver compliance, men det giver også nye forretningsmuligheder. Hvis en leverandør i tillæg til et konkret produkt fx også kan oplyse kunden om de relaterede bæredygtighedsdata, så giver det konkurrencefordele. Der sker desuden det, at de offentlige rapporteringssystemer i stigende grad vil bero på rapportering i digitalt format fremfor i PDF-format. Det gør sammenligninger på tværs af lande, brancher, sektorer og år langt nemmere for analytikere og lovgivere. 

Året 2022 er dermed et forvarsel om, at det er tid til at støbe bæredygtighedsdata og -rapportering ind i virksomhedernes kommunikation og strategi. CSR-rådgiveren bliver ikke arbejdsløs lige foreløbigt. 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DortheT02
Farmaceuten som game changer
Handlingsplan
Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau
Victor_1
Databeskyttelse er måske den mest oversete faktor i digitaliseringen

Læs også

Mette_Bjøkvik-2 copy
Dansk Erhverv: EU-regler ruller ind over danske virksomheder
Ny lovgivning for arbejdsgivere ruller ud over danske virksomheder i en lind strøm i denne tid. Mange virksomheder er godt med. Det...
A white keyboard with a red key and the whistleblower word
Sådan etablerer virksomhederne en whistleblowerordning 
Virksomheder med mere end 50 medarbejdere skal nu have en whistleblowerordning. Sibilum guider til, hvordan virksomhederne får etableret den...
DSC02069-2
Kom godt i gang med tidsregistrering
De nye tilføjelser til arbejdstidsloven træder i kraft den 1. juli, og det får betydning for alle danske arbejdsgivere, der skal indstille...