Særligt for Grønlands unge, der kan have vanskeligt ved at se, hvordan de i fremtiden skal ernære sig i det moderne lokale samfund, er turismen at betragte som et guldæg. Særligt hvis erhvervet udvikles på en bæredygtig måde, som får grønlænderne til at tage ejerskab.
Grønland fascinerer de fleste, uanset om man allerede har været der eller håber på en dag at besøge landet. Det er de store kontrasters land med arktiske ørkener i nord og meget grønne landskaber i syd. Tidligere besøgende beskriver deres ophold i landet som livets største rejseoplevelse, og på listen over de ting, mange ønsker at nå i livet, står et besøg i Grønland helt oppe i toppen. Og det hos mennesker over hele verden. Fordi Grønland er så anderledes end noget andet, vi kender, og selvfølgelig fordi naturen er så uendeligt storslået.
”Grønland har så mange unikke oplevelser at tilbyde turister, og vil vi gerne dele de oplevelser med mange flere. De nye lufthavne, der åbner i 2024, skaber helt nye muligheder,” siger Hjörtur Smárason, der er direktør i Visit Greenland.
”Hvis det skal lykkes, skal budskab og kendskab imidlertid udbredes endnu mere, end det er i dag. For samtidig at sikre, at vi vokser ansvarligt og med de rigtige turister, skal vi finde de partnere, der kan være med til lige netop det.”
Enestående muligheder
Nye lufthavne og Grønland som attraktiv turistdestination hænger uløseligt sammen. Derfor kommer det til at ændre vilkårene for turismen markant, når de tre nye lufthavne står klar.
”Vi står over for nogle enestående muligheder for at skabe den bæredygtige fremtid, vi gerne vil se i Grønland,” understreger Hjörtur Smárason. Han er selv er fra Island og har været en del af udviklingen af turismen i landet.
”Turismen reddede Island efter finanskrisen, og generelt er der stor glæde i landet over alt det positive, som turismen bringer med sig. Turisternes fravær under corona har været tydeligt mærket, og det har været en påmindelse om, hvor meget turisterne bidrager til velfærden på Island, og hvor stor gavn de lokale har af erhvervet.”
Den gode forberedelse
Hjörtur Smárason fortæller, at det er en helt anden oplevelse at rejse rundt i Island i dag end for 10 år siden. ”Vi ser landsbyer, der har fået nyt liv, og det er fantastisk. Selvfølgelig er der også blandt befolkningen på Island en bekymring for masseturisme, særligt i de små samfund. Problemet var størst, da der kom 1,2 million turister om året, fordi infrastrukturen var ikke på plads til at imødekomme de mange mennesker. Der manglede p-pladser, offentlige toiletter, overnatnings- og spisesteder. I dag er der blevet investeret og udviklet, så landet kan rumme de nu omkring 2 millioner turister årligt.”
Skal man sammenligne Island og Grønland, så er Grønland fire gange så stort som Island, når man fraregner, at 80% af landet er dækket af indlandsis. Der bor 370.000 mennesker på Island og kun 56.000 i Grønland. Pladsmæssigt bør det derfor ikke være et problem at modtage mange flere turister end de omkring 100.000, der gæstede landet i 2019, før epidemien begyndte at sætte dagsordenen.
”Det handler primært om at forberede det ordentligt og skabe en bæredygtig turisme, der ikke alene møder turisternes behov, men også grønlændernes og skaber vækst og velfærd i alle regioner.”
Der bliver lavet regelmæssige undersøgelser for at måle grønlændernes holdning til udviklingen, og den er positiv, særligt blandt de yngre generationer, som kan se, hvordan turister bidrager væsentligt til landets økonomi.
Sæsonudvidelse er et vigtigt parameter
I Grønland er der kun to årstider; en lang vinter og en kort sommer. De fleste turister vælger at besøge Grønland om sommeren, men om vinteren, når sneen lægger sig som en blød, hvid dyne over byer og bygder, har landet lige så store oplevelser at byde på. Dels er der alle de spændende udendørsaktiviteter i sne og på is som en tur i hundeslæde eller på snescooter, men indendørs i varmen venter også særlige oplevelser med lokalt køkken og et hjertevarmt folk, der gerne åbner deres hjem for gæster.
”En udvidelse af sæsonen er et af de primære fokusområder for fremtidens turisme i Grønland. Vi vil gerne udvide fra de nuværende 3-4 måneder til 6-9 måneder om året. Der skal ikke så mange turister til for at løfte levestandarden for 56.000 grønlændere.”
Det er en tanke, særligt den unge befolkning byder velkommen, for det åbner helt nye beskæftigelsesmuligheder.
”Ved at udvide turismesæsonen bliver det meget lettere at få grønlænderne til at vælge at leve af erhvervet. Som det er nu, er turisme et sæsonjob eller et job for studerende, og få har råd til at vælge turismen som fag. Det er vigtigt at skabe et fundament, som gør det muligt at brødføde sin familie ved at arbejde i faget.”
Bæredygtighed hele vejen igennem
Et andet fokus i udviklingen af Grønland er bæredygtighed på flere planer, ikke mindst en social bæredygtighed, som inkluderer grønlænderne i stor respekt for, at det er deres samfund.
”Vi skal naturligvis ikke bare bygge 15 nye, store hoteller og etablere en verden, der eksisterer parallelt med det lokale liv. Udviklingen skal ske på grønlændernes præmisser og til gavn for det lokale samfund. Grønlænderne skal tage ejerskab på udviklingen,” understreger Hjörtur Smárason. Interessen for at bygge hoteller i Grønland er stor, for alle kan se, der er et marked, og både lokale og udlændinge investerer i Grønland.
”Det skaber optimisme, at man kan se en ende på Covid, og udover at der er blevet bygget to nye hoteller i Nuuk og et i Ilulissat, så er der flere på tegnebrættet. Best Western bliver fx den første internationale kæde i landet, men alt sker med en stærk lokal forankring, velvidende at det er en balancegang at holde fast i identiteten og samtidig udvikle samfundet.”
Udviklingen skal bidrage til kulturen ved at understøtte det eksisterende. Guider skal fortælle om livet før og nu, og det lokale håndværk skal styrkes som skindsyning og produktion af tupilakker, et åndeligt væsen fra den traditionelle grønlandske mytologi, der typisk skabes af rensdyrgevir, narhvalstad, fedsten eller dyreknogler.
”Grønland er epicenter for klimaforandringerne og skal tilpasse sig hurtigere end andre og finde nye indtægtskilder uden at skulle flytte fra bygderne. Antallet af slædehunde i Grønland er for nedadgående. I 1990 var der 35.000 slædehunde i Grønland, nu er der 15.000. Isen smelter, så hundene ikke længere kan bruges til fangst. Hvis man skal bevare hundene, skal man finde andre ting at bruge dem til, og turisme er helt oplagt.”
Ambitionerne er store
Målet er, at Grønland skal være en af verdens mest bæredygtige destinationer sidst i årtiet.
”Vi ser store muligheder, for turismen er ikke ret udviklet for nuværende, og hvis alle investeringer går i samme retning, er betingelserne for at lykkes helt optimale. Vi starter fra 0, og det er meget lettere end at skulle vende en eksisterende skude,” fastslår Hjörtur Smárason.
Vestkysten er den mest populære feriedestination i Grønland, men det er ikke kun her, landet skal vokse. Hele Grønland skal med på den positive udviklingsbølge, for alle egne af landet har unikke oplevelser at byde på.
”Pandemien har givet os meget at tænke på, ikke mindst i forhold til den måde, vi rejser på. Dels søger vi i langt højere grad naturoplevelser end tidligere. Alaska er kommet stærkt tilbage som turistmål i USA, ligesom the Highlands er det i Storbritannien. Grønland har den store konkurrencefordel, at intet andet sted kan tilbyde lige præcis det, som Grønland kan.”
Hjörtur Smárason mener, at turismetendensen er blevet skubbet fem år frem i tiden på grund af pandemien.
”Vi kunne allerede se tendensen, men den fik virkelig fart på under nedlukningen. Folk bliver bevidste om at være selektive og om at nå at opleve det, de virkelig brænder for.”
Begrebet Travel with Purpose har fået ny betydning, og Greta Thunberg har bidraget til en vis grad af flight shaming.
”Weekendture med fly rundt i Europa er ikke så moderne længere, vi vil hellere spare på flyrejserne og så vælge nogle unikke destinationer. Vi ønsker selvudvikling, og vi ønsker at bidrage til verden. Det, der tiltrækker os, er mødet med det autentiske og med naturen. Her er Grønland klart nummer et på listen over unikke oplevelser,” slutter Hjörtur Smárason.
