Nukissiorfiit sørger for el, vand og varme til den grønlandske befolkning 77 forskellige steder i landet, der er kendt som verdens største ø. Målet er tæt på 100 pct. grøn energi i 2030 – og længere ude i fremtiden ligger der et muligt Power-to-X eksporteventyr.
Sektorplanen for energi- og vandforsyning, præsenteret i nov. 2017, beskriver 35 målsætninger for den offentlige energi- og vandforsyning i Grønland – og dermed det meste af Nukissiorfiits arbejde frem mod 2030. Nukissiorfiit er et forsyningsselskab, der ejes af Selvstyret og står for levering af el, vand og varme i Grønland.
”Helt overordnet skal det ses på den måde, at Grønland jo er et meget stort land, og det betyder at byer og bygder i meget lille omfang er tilknyttet hinanden. Kun to byer forsynes af det samme vandkraftværk, ellers har byerne deres egen hovedforsyning og nødforsyning af energi. Ambitionen er, at landet skal køre på 100 pct. grøn energi i 2030, men det kommer dog kun tæt på, for de sidste procenter kan blive meget dyre,” siger Kaspar Mondrup, CEO i Nukissiorfiit.
70 pct. af offentlig energiforsyning er grøn
I dag er 70 pct. af den energi, som Nukissiorfiit leverer til el og opvarmning baseret på grøn energi og kommer fra vandkraft. Forsyningsselskabet har fem vandkraftværker, og i efteråret 2021 besluttede Selvstyret, at der skal etableres to nye vandkraftværker. En udvidelse af Nuuk’s til den dobbelte kapacitet og et nyt vandkraftværk i Diskobugten, der skal forsyne to byer deroppe.
”Der er også andre byer i Grønland, hvor det kan betale sig at lave bynær energiforsyning i form af vandkraft, men de er ikke i spil i øjeblikket. I nogle bygder kan man med fordel lave mikrovandkraft. Der kigger vi på to steder i øjeblikket. Det ene er omkring en lufthavn og en bygd i Østgrønland og planen er, at de skal have delvis energiforsyning fra et mikrovandkraftværk.”
Det er ikke alle steder, der har mulighed for vandkraft, så nogle steder anvendes solceller som supplement til dieselgeneratorer. I sommerhalvåret, hvor solen er fremme næsten døgnet rundt, giver solceller rigtig god mening, og de leverer faktisk også bedre energi, når det er koldt. Mange steder er der også batterier, som betyder, at man vil kunne bruge energi fra solceller om dagen og fra batterier om aftenen. I vinterhalvåret titter solen dog slet ikke frem, så her må man bruge andre alternativer som f.eks. diesel – og vandkraft de steder hvor det er tilgængeligt. Selv om det er koldt, så er de store søer ikke bundfrosne.
Vindmøller kun i testfase
Vindmøller udgør ikke meget – to testvindmøller er aktuelt i gang, men det er ikke i den størrelsesorden, vi kender fra Danmark. I øjeblikket undersøges det, om det kan betale sig at installere vindmøller i den sydligste by i Sydgrønland.
”Vi leverer el, vand og varme til 77 forskellige steder i Grønland. Men man skal huske, at Grønland er kæmpestort og ikke forbundet på kryds og tværs som i Danmark. Nogle steder er den lokale helårs befolkning helt ned til 10 mennesker, og det betyder, at det heller ikke kan betale sig at lave et mikrovandkraftværk. Men man prøver at finde forskellige alternativer til at supplere diesel med i det omfang, det er realistisk.”
Affaldsforbrænding er også integreret i energisystemet flere steder i Grønland og anvendes typisk til fjernvarmeproduktion. For nylig blev det besluttet at skaffe finansiering til to nye forbrændingsanlæg. Et i Nuuk, hvor det eksisterende udbygges samt et i den næststørste by Sisimiut, 320 km nord for Nuuk ved vestkysten.
Over 90 pct. grøn energi i 2030
Kaspar Mondrup forventer, at de to vandkraftværker, der nu skal bygges, vil være færdige om 5-7 år, og dermed vil omkring 90 pct. af Grønlands offentlige energiforsyning være grøn i 2030. Og meget tættere når man ikke, fordi de sidste procent vil være for dyre at opnå i det enorme land. Det mere interessante ligger i det store energipotentiale, som Grønland har de steder, hvor der ikke ligger byer.
”Hvis man slår de områder sammen om vandkraft, så kan de i samlet energiproduktion komme på størrelse med de danske energiøer i Nordsøen og Østersøen. Vi vil kunne producere e-fuel – ammoniak, hydrogen og andet Power-to-X som alle taler om. Det næste man så kunne forestille sig er, at de steder, hvor man ikke har vandpotentialer til at etablere vandkraft – der kan man i stedet ombygge de nuværende dieselkraftværker og køre på ammoniak i stedet for,” siger Kaspar Mondrup. Han peger på, at Grønlands indlandsis reelt kan betragtes som verdens største batteri. Der er simpelthen energi til 800 år, hvis det smelter fra nu af.
”Hver gang isen smelter, så bliver de vandkraftpotentialer, vi taler om, væsentlig bedre. Inden for de seneste 17 år er de blevet 50 pct. bedre, fordi der er kommet 50 pct. mere smeltevand fra indlandsisen.”
Indlandsis og Power-to-X
Grønlands Selvstyre har nogle tanker omkring at finde veje til at tiltrække tung industri, der kan bruge disse vandkraftpotentialer eller som supplement kan lave Power-to-X, som kan eksporteres ud af landet. I første omgang vil man kunne blive selvforsynende med grøn energi til egen skibs- og flyflåde. Derefter vil de flydende brændstoffer kunne erstatte dieselværkerne, der findes alle steder i Grønland. Og længere ude i horisonten ligger så et potentielt eksporteventyr. Det er den langsigtede plan, men det er heller ikke færdigt i 2030.
”Vi kigger meget på Island, der er 20-30 år forud for Grønland i forhold til at industrialisere. Og de har jo løst opgaven og er 100 pct. selvforsynende med grøn energi i dag. De har tiltrukket fem aluminium smelteværker og flere mindre datacentre. I Grønland kunne man forestille sig den samme udvikling hvilket også indebærer stålvalseværker og reelt alt fra lakseopdræt til drivhuse. Verdens vandkraft potentialer er faktisk ved at være udnyttet. Men Grønland er et af de steder i verden, hvor der er en masse uudnyttet vandkraft,” siger Kaspar Mondrup.
