Overvejer du at undlade at montere en dampspærre i forbindelse med efterisolering af et tagrum, stiller det store krav til både tilstrækkelig lufttæthed i loftskonstruktionen og tilstrækkelig ventilation af loftsrummet. Utætheder og manglende ventilation medfører risiko for skimmelvækst på overfladerne i tagrummet – og det kan få store konsekvenser for indeklima, konstruktion og sundhed.
Skrevet af; Louise Skøtt Gadeberg, BYG-ERFA
Et ønske om at reducere energiforbruget til opvarmning er ofte årsagen til, at man påbegynder en efterisolering af loftskonstruktioner, f.eks. i boligbyggerier og andre bygninger med tilsvarende fugtbelastning. Ofte er tagkonstruktionerne ventilerede og tagrummene uudnyttede, og traditionelt udlægges eller indblæses ny isolering over loftskonstruktionen. I efterisoleringsarbejdet kan det være fristende at udelade dampspærren – for loftskonstruktionen er jo tæt og loftrummet velventileret. Men her er det værd at stoppe op og genoverveje, om det er risikoen værd at udelade dampspærren, mener Eva B. Møller, professor på DTU.
Hun har i samarbejde med Erik Brandt, civilingeniør på BUILD, og Thor Hansen, civilingeniør på Teknologisk Institut, udarbejdet erfaringsbladet ’Efterisolering af loftskonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum’, der er udgivet af Fonden BYG-ERFA og redegør for, hvordan der kan opstå fugtproblemer, og hvordan det vurderes, om der er behov for at forbedre konstruktionen, inden der efterisoleres.
”I praksis kan det virke som en god ide at springe dampspærren over, fordi den skal ligge under isoleringen og monteres og tætnes mod spærene og tagfoden. Men jeg kan ikke understrege nok, at dampspærren i arbejdet med efterisolering kun bør udelades, hvis der er tale om en tilstrækkelig lufttæt loftkonstruktion og et tilpas velventileret tagrum – hvilket kan være svært at sikre i praksis”, siger Eva B. Møller.
Risikabelt af gamble med fugtbalancen
I nogle tilfælde fører simpel efterisolering uden etablering af dampspærre til fugtproblemer i tagrummet, f.eks. skimmelsvampevækst på træmaterialer og undertage. Fugtproblemerne, der ofte skyldes manglende lufttæthed i loftskonstruktionen mod det opvarmede rum og/eller utilstrækkelig ventilation af tagrummet, kan have store konsekvenser for indeklima, sundhed og bygningens konstruktion.
”Overvejer man alligevel at foretage en efterisolering uden indbygning af dampspærre, kræver det den eksisterende loftskonstruktion kan bedømmes som lufttæt, at tagrummet er ventileret i overensstemmelse med gældende retningslinjer, samt at efterisoleringsarbejdet hverken nedsætter loftskonstruktionens lufttæthed eller ventilationen af tagrummet”, konstaterer Eva B. Møller.
Men de faktorer kan blive udfordret, hvis man samtidig med efterisoleringen ønsker andre ændringer, der påvirker loftets tæthed.
”Nogle gange vil man gerne montere lamper i loftet, bore en projektor op eller andet. Men det kan påvirke lufttætheden af loftet, så loftet ikke længere er lufttæt, og der nu kan trække varm luft og fugt fra boligen eller kontoret op i luftrummet, dvs. der opstår konvektion, noget en tæt dampspærre forhindrer”, siger Eva B. Møller.
Undgå konvektion – og diffusion
Den største fare for fugt i konstruktionen kommer som beskrevet ovenfor fra konvektion, hvor varm, fugtigt luft flyttes fra f.eks. beboelsesrum til tagrum, hvorefter luften afkøles og fugten fortættes med potentielle skader i konstruktionen til følge. Konvektion forhindres ved at gøre konstruktionen lufttæt, f.eks. ved at tætne alle gennemføringer og samlinger i dampspærren og tilslutninger til vægge. Men så enkelt er det alligevel ikke.
”Selvom konstruktionen er lufttæt og der ingen konvektion er, kan diffusion via materialer, der ikke er diffusionstætte, få fugt fra boligen til at vandre op i tagrummet, hvor det så skal ventileres bort. Her vil det være en fordel med en tætsluttende dampspærre, der kraftigt reducerer og næsten forhindrer denne diffusion, samtidig med at loftet er lufttæt”, forklarer Eva B. Møller.
Hun understreger dog, at er tagrummet uden fugtproblemer, og ændres der IKKE på loftets lufttæthed og ventilation, kan der efterisoleres uden dampspærre. Det gælder uanset om efterisoleringsmaterialet er cellulose baseret (træ eller papir) eller traditionel mineraluld. Tykkelsen af efterisoleringen spiller heller ingen rolle.
”Men en tæt dampspærre sikrer dog både tilstrækkelig luft- og diffusionstæthed, og derfor er montering af en dampspærre den sikreste løsning”.
