130 eksisterende ejendomme, som selskabet forvalter, skal certificeres for bæredygtighed. Certificeringen indebærer en pligt til at gå efter stadige forbedringer af ikke bare klimaregnskabet, men også f.eks. brugertilfredshed. For ejendommenes ejere er det vigtigt, at de opfylder kriterierne i et kommende EU-regelsæt om grønne investeringer.
I den digitale tidsalder kan man dårligt købe en pose karameller, uden at man bagefter bliver spurgt, hvad man synes om såvel karameller som oplevelsen med at købe dem. Så når lejerne i 130 ejendomme over det kommende års tid modtager et spørgeskema om, hvordan de opfatter deres lejemål, og om de trives i det, kan de nemt opfatte det som mere af det samme. Men i dette tilfælde er der mere i det. Det er ejendomsforvalteren DEAS, der sammen med sine kunder er i færd med at højne bæredygtighedsstandarden for ejendomme i Danmark.
Green Building Council Denmark har siden 2010 givet nyopførte ejendomme de såkaldte DGNB-certificeringer for bæredygtighed. Med en ny ordning bliver systemet også udstrakt til eksisterende ejendomme, og de 130 er blandt de første til at ansøge om den. Et element i certificeringen er brugeroplevelsen, og det handler ikke kun om den direkte effekt – at det naturligvis er godt, hvis beboerne trives. Indirekte er der også en sammenhæng mellem brugertilfredshed og den miljøvenlighed, som de fleste nok forbinder med bæredygtighed, forklarer Dorte Frilund Grøn, bygherrerådgiver og fagleder for bæredygtighed i DEAS.
”Tilfredse lejere hører også med, for når der er en god økonomi i ejendommen, er der også penge til at investere i f.eks. klimavenlige løsninger,” siger hun.
Grønt pr. definition
For at forstå baggrunden for den nye certificering, skal vi en tur ned i de store investorers maskinrum. Her er taksonomi for tiden et af de mest brugte ord. Det dækker over EU-regelsæt, der skulle være lige på trapperne, og som definerer, hvad der skal til, for at en investering kan bære prædikatet ”grøn”. Det er vigtig viden for f.eks. pensionskasserne, der er under pres fra såvel medlemmer som politikere for at investere mere grønt.
Og selv om reglerne altså ikke er helt på plads endnu, ved man naturligvis i det store og hele, hvad de kommer til at handle om. Og det er også ret sikkert, at netop certificeringer vil være et af de vigtige redskaber til at få anerkendt en certificering som grøn. AP Pension er et af de selskaber, hvis ejendomme DEAS nu skal gennemgå.
”For AP Pension spiller bæredygtighed en stor rolle. Ikke mindst når det kommer til vores ejendomsinvesteringer, hvor vi hele tiden arbejder for at vores ejendomme er mest muligt bæredygtige. DGNB-certificeringen er med til at dokumentere en række bæredygtighedskrav, men vi ser det også som en fremtidssikring af vores ejendomme. For det bliver uden tvivl standarden fremadrettet, og det er også kriterier, som virksomheder og borgere kigger på, når de kigger efter lejemål,” siger Peter Olsson, adm. direktør i AP Ejendomme.
Behov for værktøj
Den nye certificeringsordning opfylder et betydeligt behov i forhold til, hvordan tingene foregår lige nu. Investorerne har alt andet lige en præference for at købe nye ejendomme, fordi de er mere energieffektive og dermed har mindre CO2-udledning fra driften. Det er meget konkret og målbart for alle parter, inklusive beboerne.
Hvad man ikke umiddelbart ser, er derimod, at det den suverænt største CO2-udledning fra en ejendom opstår ved opførelsen af den. Det efterfølgende energiforbrug til opvarmning og belysning fylder mindre, selv om det løber over mange år. Derfor er det i langt de fleste tilfælde rent klimamæssigt en dårlig ide at rive gamle ejendomme ned og opføre nye. Der er behov for, at nogle tager sig kærligt af de gamle ejendomme, også selv om de er dyrest i løbende varmeudgifter.
”Man har længe haft behov for at gøre noget i forhold til den eksisterende bygningsmasse. Det er første gang, der kommer et processuelt værktøj, vi faktisk kan bruge, når vi skal lægge strategi for, hvordan vi skal gøre en ejendom bæredygtig. Det er ikke sådan, at ejendommen i sig selv bliver mere bæredygtig af at blive certificeret. Men en del af certificeringen er at lægge en plan for at gøre den bæredygtig,” siger Dorte Frilund Grøn.
Mange små skridt
Hun mener, at det pointsystem, certificeringen er bygget op omkring, ofte motiverer ejerne af ejendommene til at foretage klimainvesteringer eller at ændre på driften i en klimavenlig retning. Og netop alle disse små skridt er selve fundamentet for certificeringen: Der sker ikke noget den første dag, men ejerne af ejendomme forpligter sig til at foretage forbedringer, og der vil blive fulgt op på det med nye certificeringsrunder minimum hvert tredje år.
”Når en eksisterende bygning DGNB-certificeres, baseres evalueringerne på reelle, målte driftsdata. Det er de faktiske forhold, der danner grundlag for certificeringen. Vi får en målrettet indsats med helt konkrete løsninger, der optimerer driften,” siger teknisk chef Thomas Fænø Mondrup fra Green Building Council Denmark.
Et gennembrud
Foruden de 130 bolig- og erhvervsejendomme, DEAS kommer med, er der 25 bygninger og en portefølje af ejendomme allerede tilmeldt den nye certificeringsordning for gamle ejendomme. Den omfatter ikke kun boligejendomme, og DEAS har store forventninger til effekten af, at man nu kan få papir på bæredygtigheden.
”Vi ser den nye certificering som vejen til et gennembrud for at løfte den eksisterende bygningsmasse. Vi får samlet de mange data, som vi allerede indsamler, på en platform, så vi kan arbejde strategisk med dem og med at finde flere håndgribelige løsninger, der batter noget i en grøn optik,” siger Dorte Frilund Grøn, der også vurderer, at ejerne af ejendomme får mere for pengene end blot dét at kunne dokumentere, at de agerer bæredygtigt.
”Med en DGNB-certificering er der en klimagevinst, og det påvirker ejendommens værdi positivt. Uanset om det er kontorbygninger eller boliger, så er der altid en udgift, når et lejemål skifter lejere. Også her spiller DGNB for bygninger positivt ind ved at højne tilfredsheden,” siger hun.
