Sponseret indhold

Viessmann lancerer ny energibesparende løsning i Danmark

1: Isbeholder (120 m3), 2: Energi via isbeholder, 3: Varmepumpe og regulering, 4: Samlet energi til bygningen via varmepumpen, 5: Energi med direkte drift via kollektor (luftabsorber), 6: Luftabsorber, 7: Tilført energi fra luftabsorber, 8: Energi til køling, 9: Varmegenvinding fra jorden, 10: Varmetab til jorden

Af:

Den innovative løsning er under udbredelse i Tyskland og bruges bl.a. af IKEA. Det handler om sol, luft, vand og varmepumper. 

Den grønne omstilling er en stor og kompleks transformationsfase, der kræver nye løsninger og adfærdsændringer på en lang række områder. Viessmann er blandt de globalt førende inden for opvarmnings-, industri- og kølesystemer og tilbyder en lang række forskellige bæredygtige, fremtidssikrede varmetekniske løsninger, mens virksomheden til stadighed arbejder med udvikling af nye innovationer. 

”Alle skal bidrage i den grønne omstilling, og det sker også over en bred kam. Igennem lang tid har eksempelvis boligsektoren bidraget ved at skifte til LED belysning i gange, kældre og opgange. Der har også været generelt stor fokus på at reducere vandforbruget, både koldt og varmt – helt ned til producenterne af armaturer, som sørger for mindre gennemløbning af vand. Men boligopvarmning er en anden stor udfordring, som vi skal løse på fornuftig vis,” siger Brian Kaarsberg, der er Senior projektingeniør i Viessmann. 

Der er forskellige løsningsmuligheder, og hvis man for alvor skal være med i den grønne omstilling, så kræver det, at man er villig til at investere i det. Nogle løsninger kræver større investeringer, men det er bestemt ikke ensbetydende med, at det er en dyr og dårlig investering, understreger Brian Kaarsberg.

”Ofte vil nye varmeanlæg have en tilbagebetalingstid på 5-8 år,” siger han. 

Varmeanlæggene findes i forskellige udgaver. Eksempelvis hybridanlæg, hvor en varmepumpe dækker 70-80 pct. af behovet, mens gas træder til som supplement i de resterende 20-30 pct., som totalt set kun dækker 4-6 uger om året, hvor vinterkulden gør det nødvendigt. 

Unikt varmepumpesystem fra Viessmann

Varmepumper i forskellige versioner fra en lang række producenter nyder stigende udbredelse i Danmark. Men Viessmann tilbyder også særlig løsning, som er helt ny i Danmark. Isbeholder er den daglige betegnelse, og som selv om det ikke umiddelbart lyder sådan, så er det et varmeanlæg. 

”Det er den mest bæredygtige løsning af alle, da den bruger både sol og luft på optimal vis,” siger Brian Kaarsberg. 

Man starter med at installere en stor vandtank i jorden af beton, som er fyldt med vand og en masse slanger. Samme princip som i jordvarme, her ligger slangerne blot i vandtanken. Vandtanken tilsluttes varmepumpen. På taget ligger der såkaldte luftabsorbere, som opfanger lufttemperaturen, forklarer Brian Kaarsberg.

”Så længe vandtemperaturen i betonbeholderen er højere end den temperatur, man kan få fra omgivelserne via luftabsorberne på taget, så trækker man energi fra beholderen. I det tilfælde, hvor temperaturen er højere oppe i luftabsorberne, så tager man energien derfra, når varmepumpen er i drift. Hvis varmepumpen ikke er i drift, og luftabsorberne har en højere temperatur end vandet i beholderen, så sendes der energi fra luftabsorberne på taget ned i beholderen. Man udnytter altså hele tiden solen og omgivelsestemperaturerne optimalt,” siger Brian Kaarsberg. 

Enten trækker man energi fra luftabsorberne, eller også trækker man energi fra beholderen. Og lige så snart temperaturen er lav i beholderen, og varmepumpen ikke kører, så genererer man varme derned fra luftabsorberne. Om sommeren har man mulighed for at bruge temperaturen i vandbeholderen til køling. Der er noget, der hedder naturlig køling, og det vil sige, at man sender noget af temperaturen i beholderen op via en separationsveksler. Man bruger altså ikke varmepumpen til at køle yderligere ned – det er blot temperaturen i beholderen, man sender ind på et kølesystem, f.eks. ventilation.  

”Det her er jo et supergodt system, som vil være oplagt i forbindelse med f.eks. anlæggelse af nye boligbyggerier, udvidelser og renoveringer – også indenfor den almene boligsektor. Fordelen er jo, at det er meget bæredygtigt – man skal kun have strøm. Så hviler det i sig selv. Det er sol og luft, der giver den energi, der skal være. Det er virkelig et system, der kan bidrage til den grønne omstilling. Det koster mere end et standardanlæg, men hvis vi virkelig vil den grønne omstilling, så skal vi være mere investeringsvillige og se investeringen i et langt tidsperspektiv. Og rådgiverne skal tænke mere ud af boksen og ikke forfalde til vanetænkning,” siger Brian Kaarsberg. 

Systemet er ganske udbredt i Tyskland, hvor bl.a. IKEA anvender det. Viessmann er blandt de få producenter, der kan tilbyde systemet i stor skala.  

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DortheT02
Farmaceuten som game changer
Handlingsplan
Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau
Victor_1
Databeskyttelse er måske den mest oversete faktor i digitaliseringen

Viessmann Gruppen er en af de internationalt førende producenter inden for opvarmnings-, industri- og kølesystemer. Det samlede produktprogram fra Viessmann byder på individuelle løsninger med effektive systemer og ydelser på 1,5 til 120.000 kilowatt til alle anvendelsesområder og alle energikilder. Viessmann har 22 produktionsselskaber i 11 lande samt salgsselskaber og repræsentationer i 74 lande og 120 salgsfilialer på verdensplan. Viessmann har i årtier leveret særligt miljøvenlige og energieffektive varmesystemer til olie og gas samt solvarmesystemer, træfyringsanlæg og varmepumper. Mange af Viessmanns løsninger regnes for at være milepæle inden for varmeteknik.

Læs mere på www.viessmann.dk

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...