Nestlé går i disse år alle koncernens processer igennem med en tættekam for at reducere det globale CO2-aftryk. Det er et kæmpe arbejde, som også bringer nye indsigter, og giver medarbejderne i verdens største føde- og drikkevarevirksomhed endnu mere mening med jobbet.
Nestlé har sat sig tårnhøje mål for den grønne omstilling. Allerede i 2025 skal Nestlés globale CO2-aftryk være reduceret med 20 pct. i forhold til 2018, i 2030 skal det være halveret og i 2050 skal den førende globale føde- og drikkevarevirksomhed være fuldstændig CO-neutral. Hvis det lykkes, vil det i sig selv vil et signifikant bidrag til den grønne omstilling, men det vil også have mange positive afledte effekter hos branchen som helhed og dens mange underleverandører, ikke mindst fordi en så tung spiller kan være med til at få flere til at gå i samme retning.
”Alle taler om bæredygtighed, men for Nestlé er det ikke et nymodens fænomen. Vi har for længst taget stilling og vores holdning er klar: Nestlé blev skabt for lidt over 150 år siden. Hvis vi fortsat skal eksistere om 150 år, er der kun en vej, og det er bæredygtige produkter over hele linjen. Vi skal udvikle og tilpasse os.” Sådan siger Torben Emborg, adm.dir. for Nestlé i Norden og en mand med årtiers lang erfaring i udlandet i forskellige dele af den store Nestlé-koncern.
”Vi har især rykket på den grønne dagsorden inden for de seneste år, og været i gang med et kæmpe analysearbejde. Og konklusionen er, at der er ingen silver bullets – det er kun det lange seje træk, der dur,” siger Torben Emborg.
Ambitiøst Climate NetZero Roadmap
Det store analysearbejde er mundet ud i en meget ambitiøs og omfattende klimaneutralitetsplan. Den hedder Climate Netzero Roadmap, og skitserer hvordan verdens største føde- og drikkevarevirksomhed vil nå målet og hvilke indsatser, det kræver.
Hvad der også er bemærkelsesværdigt ved planen er, at en stor kommerciel virksomhed som Nestlé forpligter sig til at indgå i en bredere samfundspolitisk debat og hvor Nestlé vil presse på for at påvirke en grøn stillingtagen i både regeringer, erhvervsliv og civilsamfund. Det gælder også understøttelse af standarder, afgiftssystemer og bindende aftaler, der er fair og gennemsigtige. Og det gælder påvirkning af policy og reguleringen indenfor sektorer som landbrug, energi, logistik og emballage. Altså en endog meget bredspektret indsats for at skubbe på den grønne omstilling.
I sit Climate NetZero Roadmap skitserer Nestlé relativt detaljeret, hvilke CO2-reduktioner, der skal til, forretningsområde for forretningsområde.
Det gælder området mejeri og husdyr, der tegner sig for de største CO2-udledninger. Metodikken er at angive, hvor mange tons CO2e, området anslås at tegne sig for i 2030, hvis man blot lader stå til – og hvad udledning skal reduceres til i 2030. Her fremgår det at mejeri og husdyr anslås at ville udlede 50,6 millioner tons CO2e i 2030, men med målrettede initiativer arbejder Nestlé på at nedbringe udledningen til 29,3 millioner tons CO2e i 2030.
Tilsvarende projektioner og måltal for CO2-nedbringelsen skitserer Nestlé for områderne jord og skov (fra 37 millioner tons CO2e i 2030 til 14 millioner), emballage (fra 16,2 millioner tons CO2e til 10,1 millioner tons), brug af vedvarende energi (fra 9,7 millioner tons CO2e i 2030 til 3,8 millioner tons) og logistik (fra 10 millioner tons CO2e i 2030 til 6,5 millioner tons).
Hvordan?
Og hvordan gør Nestlé så rent praktisk – hvordan tager koncernen skridt til en mere bæredygtig levevis?
”For det første afprøver vi en formodning om en påtænkt reduktion er mulig – og praktisk gennemførlig. Det kan være i relation til et produkts komponenter, produktionsgange, emballage, transport eller andet. Hvis og når vi sætter i værk, så gennemgår vi efterfølgende, hvorvidt den formodede CO2-nedbringelse rent faktisk er opnået,” fortæller Birgitte Krenk, nordisk direktør for produktion og logistik i Nestlé.
Alle bæredygtighedsprojekter i hele Nestlé-koncernen bliver noteret i en stor database, der samlet viser hvor meget CO2, der løbende bliver sparet i hele koncernen.
”For det andet har vi entreret med det store bæredygtighedskonsulenthus South Pole, som har hjulpet os med at udvikle ens standarder, men som også tilvejebringer baseline studies og en uafhængig komponent i vores bæredygtighedsarbejde. Vi kan altså ikke bare ’påstå’, at vi har nedbragt CO2-udledning på et givent område. Vi har en ekstern eksperts ord for det,” siger Birgitte Krenk. Og så er der opfølgning.
”Vi gør hvert år rede for vores fremskridt i den grønne omstilling. Det er efterhånden blevet en lige så vigtig del af rapporteringen som årsrapportens tal for omsætning og resultat. På den måde kan du sige, at vi opererer med flere bundlinjer i Nestlé,” siger Birgitte Krenk.
Giver medarbejderne endnu mere mening med jobbet
Som tidligere antydet er den grønne omstilling en kolossal opgave for Nestlé fordi koncernen har sat sig for, at den skal være så tilbundsgående.
”Vi går alle vores brands igennem og kortlægger de for nuværende sorte aspekter, dvs. områder, hvor vi synder i det store CO2-regnskab. Men det er også en interessant opgave for vores medarbejdere, og jeg mærker i stigende grad, hvordan flere og flere Nestlé-ansatte kaster sig engageret ind i arbejdet med den grønne omstilling. Det giver en stor motivation i ens job at man faktisk kan hjælpe og tage konkret handling mod klimaforandringer. På den måde er den grønne omstilling med til at give endnu større mening med jobbet,” siger den nordiske direktør for produktion og logistik.
Markedskræfter og samarbejde med konkurrenter
Via ændringer i produktporteføljen har Nestlé desuden selv en meget direkte mulighed for at dreje forbruget i mere bæredygtig retning.
”Der er eksempelvis ingen tvivl om, at vi skal spise mindre kød. Derfor har vi også fart på forskning og udvikling af flere plantebaserede produkter, hvor vi forsøger at efterligne kød, så det stadig ligner kød, men ikke er det,” siger Torben Emborg.
Han peger på, at markedskræfter og nudging kan være en perfekt kombination til at drive udviklingen i den rigtige retning:
”Vi skal hele tiden arbejde på at skabe løsninger, der er understøttet af efterspørgslen, og jeg vil hellere end gerne arbejde sammen med konkurrenter og interessenter over en bred kam om at finde de gode veje frem. Tænk hvis vi kan skabe en koalition af fødevarevirksomheder i den grønne omstillings tjeneste,” siger Torben Emborg.
Vi gør hvert år rede for vores fremskridt i den grønne omstilling. Det er efterhånden blevet en lige så vigtig del af rapporteringen som årsrapportens tal for omsætning og resultat.
– Birgitte Krenk, nordisk direktør Nestlé
Plastic og emballage
En af Nestlés konkrete indsatsområder er plastic, hvor det handler om at øge genanvendelsen.
”Plastic kan være et komplekst materiale og produktinnovationer har over tid gjort plastanvendelsen righoldig på komponenter. Men vi skal over mod mere enkle plastmaterialer, mono-materiale –ellers kan det ikke genanvendes. De såkaldte multi-layer plastic produkter, som ellers kunne en masse godt, må vi sige farvel til. Derfor har vi nu indledt et samarbejde med leverandører og andre interessenter om at udvikle nye alternativer i mono-materiale,” siger Birgitte Krenk.
Så er der smertensbarnet emballage, som vi generelt bruger alt for meget af i samfundet som helhed. Hos Nestlé er målet, at al emballage skal være genanvendelig og at engangsmateriale skal reduceres helt ned til en tredjedel ved udgangen af 2025.
”Udfordringen er, at infrastrukturen på mange strækninger mangler. I Danmark brænder vi eksempelvis emballage af, hvilket er helt forkert. Derfor støtter Nestlé for tiden forsøg i Sverige med opbygning af anlæg, der kan recirkulere emballage. Initiativer som vi også kan forestille os at gøre i Danmark, når infrastrukturen skal til at bygges. Men investorerne skal generelt være parate til at putte penge i nye genanvendelsesforløb, og her håber jeg, at flere vil være med til at løfte denne opgave,” siger Torben Emborg.
Emborg peger på, at industrien selv kan spille en rolle for at skubbe på opbygningen af den manglende infrastruktur. Det gælder f.eks. i forhold til virksomhedens populære Nespresso-kapsler til kaffe. Kapslerne består for en stor del af aluminium, som Nestlé nu tilbyder forbrugerne at indlevere til genanvendelse, da de i princippet kan genanvendes til det uendelige så længe de bliver sorteret korrekt. Nestlé arbejder i denne forbindelse med at få kapslerne til at indgå i den offentlige affaldsindsamling.
