Den første ”rigtige” såkaldte DGNB Diamant-certificering blev uddelt i sidste uge. Modtageren var DTU Skylab i Lyngby. Yderligere 23 byggeprojekter er i pipelinen. Hensigten med certificeringen er ikke så meget at præmiere de flotteste bygninger, som det er at skabe en dialog om, hvad der fungerer godt i det enkelte tilfælde.
Det er nok de færreste danskere, der kender DTU Skylab. Men den snart ti år gamle institution kan vise sig at få en betydelig plads i historiebøgerne. Det er herfra, Danmarks Tekniske Universitet prøver at hjælpe de unge forskerspirer i gang med iværksætteri. Så måske vil der om et par årtier være et par store virksomheder, der kan sige, at det hele begyndte på DTU Skylab. Men foreløbigt har DTU Skylab som minimum sikret sig en note i historiebogen på en helt anden front: En tilbygning til dens domicil i Lyngby, der er opført med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond, har som den første i Danmark modtaget en fuld certificering, DGNB Diamant, for god arkitektur. Begivenheden blev markeret ved en ceremoni i sidste uge.
”Vi er stolte over, at det er lykkedes at komme i mål med et byggeri, hvor der er taget bæredygtighedshensyn til det niveau, hvor også høj arkitektonisk kvalitet bliver bemærket. En smuk og funktionel bygning har en længere levetid, samtidig med at den understøtter trivsel. Og alt dette er lykkedes, selvom det ikke var endeligt defineret, da rammerådgiverne gik i gang med projekteringen”, udtaler Lisbet Michaelsen, som er bæredygtighedskoordinator ved DTU Campus Service.
To trin
Bygherrer har i en årrække haft mulighed for at DGNB-certificere deres ejendomme for bæredygtighed efter standarderne sølv, guld og platin. Det foregår efter nogle i hovedsagen meget konkrete kriterier omkring f.eks. valg af materialer og processer. To yderligere certificeringer, som i lidt højere grad hviler på subjektive vurderinger, og som har mindre fokus på klimamæssig bæredygtighed, er kommet til. Det er DGNB Hjerte, som handler om trivsel og indeklima, og så altså DGNB Diamant, der fremmer god arkitektur.
Den sidste består af to trin. I det første indgår i bygherre og rådgiverteamet i en dialog med en bedømmelseskomite allerede under skitsefasen. I den anden og senere skal komiteen så evaluere, hvordan det er gået, når ejendommen står klar til brug. Middelfart Kommune var ved opførelsen af sit nye rådhus den første til at få en DGNB Diamant-certficering, men kun ved gennemgang af andet trin. Det skete i 2019. Nu har DTU Skylab altså som de første afsluttet begge trin.
Projekter i pipelinen
Forude venter en længere pipeline af byggerier, som også har lagt an til at opnå DGNB Diamant-certificeringen. Blandt de mere prominente kan nævnes den kunstige ø Kronløbsbassinnet i Nordhavn og Holistic Hotel i Ørestad – det sidste indeholder boliger til udlændinge, der i en arbejdsmæssig sammenhæng tager til et længerevarende, men ikke permanent, ophold i København. Bag DGNB Diamant certificeringerne står Danish Green Building Council sammen med Arkitektforeningen, som udpeger og uddanner fagdommere, der er vant til at indgå i bedømmelsesudvalg ved arkitektkonkurrencer. Alene foreningens direktør, Lars Autrup, har over årene deltaget i over 30 af den slags udvalg.
Arkitekterne vil naturligvis altid gerne have fokus på deres fagområde. Men ifølge Lars Autrup er der også udbredte problemer med arkitekturen under det omfattende byggeri i disse år. Derfor er der brug for motivation til at gøre det bedre. Lars Autrup har selv skarpe holdninger til emnet.
”Særligt boligbyggeriet er udsat for en tarvelighed i disse år. Det er sørgeligt at sige som arkitekt, at vi var bedre til det tidligere, end vi er i dag. Der bliver bygget masser af flotte og fantastiske huse rundt omkring, men det almindelige boligbyggeri, som folk køber dyrt i projektsalg, synes jeg har for lav standard. Det er ærgerligt,” siger han.
Ikke smagsdommeri
Den udenforstående, der hører om DGNB Diamant, kan godt få den tanke, at bygherre udsætter sig selv for smagsdommeri fra bedømmelsesudvalget. Noget, som ville være svært at håndtere, da smag og behag som bekendt er forskellig. Men ifølge Lars Autrup er det heller ikke det, der er tilfældet.
”Det er da en form for eksamen, bygherre skal op til. Men det interessante er, at man tidligt i projektet selv er med til at sætte kriterierne, som man så bliver bedømt på. Hvis man har bedt om et lyst og transparant rum, kan man vurdere, om det nu også er det, og det er ikke subjektivt. Det er en læring for bygherre på den måde at blive holdt op på sine egne ambitioner gennem dialog. Og hvis man har en ambition om at bygge bæredygtigt, er det en måde at sikre, at det hele ikke går op i teknik og praktiske løsninger, men at det også bliver en velfungerende bygning, som er rar at være i. Det er det, som DGNB Diamant skal sikre,” siger han.
Dialogen fungerer
”Når man i forbindelse med arkitektkonkurrencer sætter sig ned – arkitekt, direktør, borgmester, medarbejderrepræsentant og hvem, der ellers er med – kan man sagtens tale sammen om, hvad der er godt og skidt, hvad der virker, og hvad der opfylder ens intentioner. Jeg har kun en enkelt oplevet, at diskussionen kom til at handle om, hvad der var pænt og grimt. Når man kommer tættere på tingene og får talt om det, har det en langt større dybde, end bare om det er pænt,” fortsætter Lars Autrup.
For nogle af dem, der pt bygger med sigte på DGNB Diamant, er det tilsyneladende måske mest dialogen og samtalen, de er ude efter, mens den egentlige hædersbevisning med plakette og champagne i glassene er mindre vigtig for dem. I hvert fald er det ikke alle de 23 byggeprojekter, der er et eller andet sted i processen, som er sat til at gennemføre begge trin. Det kan dog lige så vel skyldes, at der er ”kø” i systemet.
