Sponseret indhold

Nadim Stub stopper som direktør i PropTech Denmark

Af:

Nadim Stub træder af som administrerende direktør i PropTech Denmark ved udgangen af året. Han efterlader en stærk organisation, der ser udviklingen som “naturlig og forventet”, forklarer Rasmus Juul-Nyholm, bestyrelsesformand i PropTech Denmark.

Efter knap tre år, først som stiftende medlem af bestyrelsen i PropTech Denmark, og de seneste to et halvt år som administrerende direktør, stopper Nadim Stub nu som direktør og daglig leder, da han tiltræder en ny stilling som Group Vice President, Digital Ventures & Partnerships hos DEAS den 1. januar 2022.

– Vores organisation er i fortsat udvikling, og derfor er det et godt tidspunkt at stoppe, og i øvrigt noget jeg har planlagt over længere tid. PropTech Denmark er et langsigtet projekt, og i den første fase under mit lederskab har fokus været på at skabe opmærksomhed om behovet for innovation, digital forandring og udvikle de grundlæggende rammer for foreningen. Det synes jeg, vi er lykkedes med.

– Vi har samlet det meste af ejendomsbranchen, og i gennemsnit får vi et nyt medlem om ugen. Hver måned afholder vi en til to events, og så har vi gennemført flere innovations- og uddannelsesforløb samt skabt en sund økonomi og en stærk organisation på rekordtid. Det er jeg meget stolt over at have været med til at skabe, siger Nadim Stub, der fortsat vil være tilknyttet PropTech Denmark som rådgiver på udvalgte projekter. 35-årige Nadim Stub har allerede afklaret sin fremtid og ser frem til nye, spændende udfordringer i ejendomsbranchen. 

Ventet ledelsesskifte
Ifølge Rasmus Juul-Nyholm, der har arbejdet tæt sammen med Nadim siden stiftelsen som bestyrelsesformand for PropTech Denmark, er der tale om et naturligt skifte.

– Det har hele tiden ligget i kortene, at Nadim Stub skulle bestride posten som administrerende direktør i to til tre år, og varetage den første meget udviklingstunge opstart. Nadim har netop derfor også skabt en stærk og robust ledelse omkring sig selv samt Innovation Director, Sofie Venndt, og Hub Director, Jakob Stoumman, som nu vil varetage den daglige ledelse. 

– Bestyrelsen og ledelsen er i øjeblikket i en strategiproces, hvor de første års prioriteter evalueres, og rammerne for foreningens næste prioriteter udstikkes. Uden at forhaste os vil vi også se på, hvordan ledelsen fremadrettet skal organiseres, og hvilke kapaciteter den næste fase i foreningens udvikling kræver. I den forbindelse er vi naturligvis åbne overfor henvendelser fra personer, som mener, de har noget at tilbyde, siger Rasmus Juul-Nyholm.

PropTech Denmark har i dag mere end 160 medlemmer og en stab på tilsammen seks personer.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
frit
Garant for begge sider
2
Når teamet spiller sammen vinder virksomheden
DK_Langelands Plads^J Fredriksberg_PHOTO @gamasj
Certificeret og formstabilt Kebony-træ vinder frem overalt

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...