3 Hurtige

Af:

PR-foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Herning 

Kopenhagen Fur fremlejer lagerhal efter lukning af minkerhvervet

For halvandet år siden lejede Kopenhagen Fur en lagerhal på knapt 10.000 kvm. i industrikvarteret HI Park mellem Herning og Ikast, bl.a. til brug for modtagelse af minkskind fra producenterne. Virksomheden kunne ikke ane, at dén aktivitet får måneder senere skulle gå over i historiebøgerne. Nu stod man med en udgift til husleje, uden en aktivitet til dække omkostningen med. Heldigvis indgik en ret til fremleje i den femårige lejekontrakt, og den ret har Kopenhagen Fur nu gjort brug af. Den nye bruger af ejendommen er Textile Logistics, der ekspederer varer til både engros- og privatkunder, og som i forvejen har flere lagerfaciliteter i området. Textile Logistics kan fortælle en anderledes positiv historie om fremgang og optimisme i kølvandet på coronaen.

“For fire et halvt år siden opkøbte vi en e-shop-virksomhed, der var gået konkurs. Tilknyttet virksomheden var et underbrand, som vi valgte at køre videre på. Siden da er det gået hurtigt, og vi er vokset fra fire medarbejdere og 1000 kvm. til 125 fuldtidsmedarbejdere og ca. 40.000 kvm. I takt med denne vækst er antallet af kunder selvfølgelig også steget, og vi samarbejder i dag med hele 65 forskellige mode- og livsstilsbrands,” udtaler direktør Torkild Lund.

Han ses til venstre på billedet – til højre er det Kasper Ladekjær, partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Herning, der har formidlet overdrageslen af lejemålet.

Foto: Flickr. / Peter Leth

Store stigninger i huslejen i de mest attraktive kontorer

Endnu er det usikkert, hvor mange kontorer der bliver brug for, efterhånden som virksomhederne får fastlagt deres politikker i henseende til hjemmearbejde. Men udlejerne synes ikke at være bekymrede. I hvert fald har de sat udbudspriserne pænt op i forhold til sidste år. Det viser en opgørelse fra Lokalebasen.dk’s magasin Ninetofive. I forhold til sidste år er priserne på kontorlejemål i Danmarks dyreste erhvervskvarterer og byområder steget i gennemsnit 4-6 pct. I øvrige danske byer og bykvarterer er huslejestigningen dog mere beskeden; op til et par pct. Det mest attraktive område i Danmark er København K, hvor gennemsnitshuslejen på de udbudte lejemål i oktober var 1650 kr. pr. kvm. Det er 6,5 pct. mere end for et år siden, og det kommer oven på nogle år, hvor huslejen havde ligget relativt lavt. Hellerup er næstdyreste kvarter med en husleje på 1625 kr. pr. kvm., og her har prisstigningen været endnu mere markant.

Frederiksberg C er et af de få steder, hvor huslejen er faldet. Til gengæld har der været høje huslejestigninger andre steder i kommuner, f.eks. i nybyggeriet ved Flintholm Station. Frederiksberg C er nu kun lidt dyrere end resten af kommunen. Det skal dog nævnes, at der er tale om udbudspriser – forhandlinger med lejere kan tage toppen af dem, og det har også betydning, hvilke specifikke lejemål, der har været i udbud.

PR-foto: Nordicals København

Nordicals: Ejendomsmarkedet i København er kommet igen efter let skuffende 2020

Sidste år trak det såkaldte Blackstone-indgreb og coronakrisen ejendomsmarkedet i København ned – omsætningen blev den laveste i fem år. Til gengæld tager hovedstaden revanche med særligt høj vækst i 2021, der ser ud til at blive et superår, når alle handler i fjerde kvartal er lukket. Det viser en opgørelse fra Nordicals.

”Betragter man København isoleret set, har 2021 allerede nu oversteget 2020-niveuaet, og på landsplan er volumen frem til udgangen af oktober stort set på niveau med den samlede transaktionsvolumen i 2020. Vi peger derfor på, at 2021 kan gå hen og overgå det hidtidige rekordår 2017, hvor volumen toppede med cirka 95 mia. kr.,” udtaler Jacob Lund (billedet), partner og CEO i Nordicals København.

”Den største sten i skoen mod en ny transaktionsrekord er det begrænsede udbud af ejendomme til salg – særligt i landets største byer. Der er et stort kapitalplaceringsbehov blandt investorerne og et generelt begrænset udbud, som næppe kan matche den massive efterspørgsel fra både ind- og udland,” uddyber han.

Ifølge Nordicals blev der til og med tredje kvartal handlet ejendomme i København for 34,3 mia. kr. Det er især gået stærkt med at sælge boligudlejningsejendomme, og i det segment isoleret set er der allerede tale om det bedste år nogensinde. 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
analysis-2030265_1920
Nyt håb for patienter med hjertesvigt og type 2-diabetes
WF16071press
Ledelse i en VUCA-tid
Claus Finderup Grove_CMYK
Datadrevet forretning skal på den strategiske dagsorden – også i små virksomheder

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...