Danmark står overfor en samfundsmæssig udfordring. Antallet af danskere med kroniske lidelser som f.eks. diabetes, kræft, depression, høretab, hudsygdomme, blære-, tarm- og urologiske tilstande, er steget med knap 25 pct. de sidste 10 år. Det er desværre en udvikling, som vil fortsætte i takt med, at befolkningen bliver ældre. Allerede i dag er 4 ud af 10 danskere ramt af mere end én kronisk lidelse
Skrevet af; Peder Søgaard-Pedersen, chef, DI Life Science
Udviklingen i kroniske lidelser sætter sundhedsvæsenet under stort pres, og reducerer samtidigt antallet af hænder på arbejdsmarkedet. Det er vi som samfund nødt til at gøre noget ved. Både af hensyn til de mange kroniske patienter og deres pårørende. Men også af hensyn til de mange borgere, som vi gerne skal have til at holde lidt længere på arbejdsmarkedet, hvis vi skal kunne finansiere vores velfærdssamfund i fremtiden.
Langsigtet plan for fremtidens sundhedsvæsen
Der er heldigvis politisk enighed om, at det samlede sundhedsvæsen skal blive bedre til at sygdomsforebygge. Det vil begrænse behovet for alvorlig sygdomsbehandling, så danskernes sundhed forbedres og sundhedsvæsenets økonomi ikke løber af sporet. Men den politiske enighed er endnu ikke oversat til en langsigtet plan for udvikling af det danske sundhedsvæsen. Og meget tyder på, at den kommende sundhedsaftale ikke kommer til at levere varen.
Hvis vi vil have en sundere befolkning og et økonomisk bæredygtigt sundhedsvæsen i 2030, er vi nødt at investere i bedre forebyggelse, innovative behandlinger og et digitalt sammenhængende sundhedsvæsen. Men hvilke konkrete behov og krav vil fremtidens patienter have til sundhedsvæsenet? Og hvilke nye teknologier og arbejdsformer vil bedst imødekomme de behov og krav? Det er stadig spørgsmål, vi mangler svar på.
Et dygtigere, flittigere og sundere Danmark
Derfor undrer det mig, at sundhed ikke var med i regeringens udspil til et 10-årigt reformprogram. Her fremgik det, at vi som samfund skal være ”dygtigere” og ”flittigere” – men hvorfor ikke også ”sundere”? I DI mener vi, at sundhed bør indgå i regeringens reformprogram. Sundhed skal være en strategisk prioritet for Danmark på linje med grøn omstilling og digitalisering. Borgerne i Danmark skal have flere sunde og aktive leveår, og Danmark skal bidrage til mere sundhed i resten af verden.
Grunden til den ønskede prioritering findes i det enorme menneskelige og økonomiske potentiale. For flere sunde leveår til danskerne, for fastholdelse af flere ældre og kronikere på arbejdsmarkedet, for et økonomisk bæredygtigt offentligt sundhedsvæsen og for den økonomiske vækst i samfundet, som følger med øget eksport af danske sundhedsløsninger. Hvis vi formår at udvikle fremtidens sundhedsløsninger i Danmark, har vi mulighed for at øge eksporten af sundhedsløsninger helt op til 345 mia. kr. i 2030.
En ambitiøs sundhedsaftale
Det er naturligvis ikke en opgave som sundhedsvæsenet kan løse alene. Den skal løses i tæt samarbejde med virksomheder og private fonde. Det er ikke mindst på grund af samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og life science industrien, at Danmark er kommet sikkert igennem coronapandemien. De gode erfaringer skal vi bygge videre på. DI foreslår derfor, at der etableres et formelt samarbejde mellem sundhedsvæsenets aktører, private virksomheder og fonde om udvikling af fremtidens sundhedsvæsen i forbindelse med den kommende sundhedsaftale. Det samarbejde vil DI gerne være med til at etablere sammen med vores medlemmer i tæt dialog med sundhedsvæsenets aktører og regeringen.