Sponseret indhold

Hybride cloud-datatjenester kan understøtte bæredygtighed

Af:

NetApp mener, at corona-pandemien kan vise sig at blive en katalysator for en positiv forandring. Både for den måde, vi arbejder og bor på, og for mere klimarigtig opbevaring af data.

Corona-pandemien har givet os mulighed for eftertænksomhed, for at stoppe op og spørge os selv ”er det virkelig sådan, vi gerne vil arbejde og leve?”

Verden over, især i den privilegerede verden med kontorjobs, hvor de ansattes arbejde ikke kræver fysisk tilstedeværelse, gør ledere sig for tiden meget grundlæggende overvejelser om indretningen af fremtidens arbejdsliv. Der tales om downsizing af kontorkvadratmeter fordi der ikke længere er samme behov for fysisk tilstedeværelse. Medarbejdere søger mod det nære, det lokale, uden tvivl stadig under indtryk af pandemien. Det kan også aflæses af tal for brug af den offentlige transport. Som det fremgår af en artikel andetsteds i Den Hybride Arbejdsplads, så er passagerne ikke vendt tilbage i nær samme omfang til busser, tog og metro, fordi de, selv efter coronaen har sluppet sit værste tag i samfundet, stadig gør brug af delvist hjemmearbejde og andre transportformer.

”Jeg ser en fremtid, hvor vi i højere grad arbejder, om ikke isoleret hver for sig hjemme i privaten, da i lokale hubs, tæt på bopælen, hvor man lokalt kan opnå et arbejdsfællesskab og socialt samvær med andre mennesker, gerne på tværs af arbejdspladser, og i langt mindre grupper og i et mindre antal end i fortidens kontorfabrikker og åbne kontorlandskaber,” siger Matt Watts, Chief Evangelist ved NetApp.

Alle blev ramt på samme tid
”Der vil i sagens natur være forskelle mellem de enkelte industrier, men det bemærkelsesværdige ved corona-pandemien er, at vi alle, over hele kloden, næsten simultant blev ramt af samme lammende hændelse,” siger Matt Watts, og fortsætter:

”Heldigvis havde mange virksomheder allerede inden pandemien flyttet en række af deres systemer til SaaS-udbydere såsom M365, hvilket muliggjorde fortsat drift nogenlunde uhindret. Andre virksomheder måtte i al hast opsætte VPN-forbindelser og lignende løsninger for overhovedet at få adgang til data og køre de nødvendige applikationer. En anden gruppe virksomheder havde ikke råd eller tid til at foretage dyre investeringer i hardware løsninger,” forklarer Matt Watts.

Der var ofte slet ikke tid at fragte og konfigurere udstyret. De søgte i stedet tilflugt i skyen med cloud løsninger, der umiddelbart var hurtigere at igangsætte og skalere.

En katalysator for positiv forandring
”Og nu skal det blive interessant at se, hvordan de toneangivende spillere finder deres ben igen, og om nye mønstre samtidig bliver hjulpet på vej af ny lovgivning og incitamenter,” siger Matt Watts, der personligt er af den opfattelse, at corona-pandemien kan vise sig at blive en katalysator for en positiv forandring.

”Efterhånden ved vi alle, at det er en bunden opgave at finde veje til bæredygtighed. Og det gælder i alle dele af samfundslivet. Teknologien, og ikke mindst smart brug af teknologi, kan hjælpe os med at reducere vores C02-udledninger,” siger Matt Watts.

Dels skal vi i stadig højere grad kunne arbejde delvist hjemme, delvist på den gamle kontorarbejdsplads, agilt, på farten, fra hvor som helst i verden, smidigt og fleksibelt, med effektiv adgang til data og uden at kompromittere sikkerheden, trods et multipolært antal adgangspunkter. Dels betyder ny datahøst og udvikling af nye applikationer, at virksomheder skaber ufattelige mængder data, hvilket i sig selv er et miljø- og klimaproblem. Og ganske meget af denne data bliver skabt til ingen verdens nytte.

”Det anslås, at 68 pct. af al data aldrig bliver benyttet igen og at teknologi, der anvendes til at opbevare disse data verden over udleder mere C02 end hele flyindustrien;” siger Matt Watts for at sætte det i perspektiv.

Det forekommer vanvittigt.
Derfor er det også et af NetApps kernepunkter, at kunderne i forbindelse med den generelle digitale transformation til skyen, skal blive mere bevidste om hvilke data, det er relevante at tage med sig over i skyen. En kritisk selvvurdering af egne data rummer også andre fordele. 

”I takt med stadig strammere krav til håndtering af GDPR og persondata vil virksomheden skulle spørge sig selv, hvilke data den i grunden råder over. Hvis virksomheden ikke kan gøre præcist rede for data, da har den et potentielt stort problem med compliance, og den risiko, der altid vil være forbundet med at migrere data,” påpeger Matt Watts. 

Samtidig er forståelsen af sit datasæt og klassificering af data en væsentlig del af en beredskabsplan og effektiv udnyttelse af en hybrid infrastruktur.

Slår på tromme for et Data Fabric
NetApp har de seneste fem-seks år talt meget om betydningen af et Data Fabric, en måde at håndtere data på tværs af lokationer og platforme, således at data er til rådighed dér, hvor de skal bruges, af kunder, medarbejdere, og af applikationer i en hybrid verden. Det er en tankegang, der passer som fod i hose til filosofien om den hybride arbejdsplads. At det skal være muligt for alle virksomhedens ansatte og interessenter at tilgå og arbejde med data, uanset hvor de befinder sig.

”Hos NetApp har vi en række nøglepunkter, som vi slår på tromme for, når vi taler om begrebet Data Fabric, siger Matt Watts.

”For det første er det vigtigt, at man som virksomhed ikke har bundet sig til en bestemt platform. For det andet skal løsningen være så enkel som mulig, og for det tredje er sikkerhed og kryptering afgørende vigtigt,” forklarer Matt Watts.

Et velordnet Data Fabric vil være en forudsætning for at udnytte de mange muligheder i den hybride og fleksible arbejdsplads.

”Uanset hvad er det afgørende, at man ikke binder sig til en bestemt software eller teknologi. Det er afgørende at have frihed til at vælge den rette service, og hele tiden holde sig for at øje, at morgendagens opfindelser kan gøre nutidens overflødige. Når vi bygger datainfrastruktur, skal vi hele tiden forholde os til nye løsninger, og ikke holde fast i etablerede sandheder om, hvad der er muligt,” siger Matt Watts.

Matt Watts, Chief Evangelist, NetApp
Matt Watts har sit helt eget univers på Watts Innovating (watts-innovating.com) hvor han deler sine tanker i form af interessante blogs, beskriver trends i tiden, og tankevækkende data og informationer. 

Matt Watt har arbejdet for softwarevirksomheden NetApp i mere end 15 år og har skrevet bogen ”The Third Wave – from storage to hybrid cloud data service”, som beskriver den voldsomme transformation i branchen og dermed på mange måder også historien om NetApp selv.

Om NetApp
NetApp, Inc. er en amerikansk softwarevirksomhed med hovedsæde i Californien. Selskabet er grundlagt i 1992 og tilbyder cloud-datatjenester til administration af applikationer og data både online og fysisk. NetApp er noteret på Nasdaq og indgår i det toneangivende S&P500-børsindekset.

NetApp tilbyder en omfattende portefølje af hybrid cloud data services, der forenkler håndteringen af applikationer og data på tværs af cloud-baserede og on-premise storage miljøer. Løsningerne fra NetApp hjælper virksomheder med at skabe næste generations datacenter gennem de nyeste storage- og data management muligheder. Resultatet er nem adgang til selv de mest komplekse datasæt, og nem udnyttelse af komplekse teknologier såsom kunstig intelligens.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
DortheT02
Farmaceuten som game changer
Handlingsplan
Sådan holder du dit ledelsesfaglige niveau
Victor_1
Databeskyttelse er måske den mest oversete faktor i digitaliseringen

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...