Sponseret indhold

Studielivet på ITU: Vi arbejder sammen omkring en fælles passion

Signe Bramsen Hansen foran hovedindgangen på IT Universitetet i København

Af:

Signe Bramsen Hansen er en af stadig flere kvindelige studerende på ITU. Her har hun på sin bachelor nydt det sociale studieliv og fundet inspiration i det faglige fællesskab. Nu tager hun hul på kandidatuddannelsen og drømmen om at skabe it-løsninger, der hjælper mennesker. 

Et nyt semester står for døren på IT-Universitetet i København, ITU, og for 24-årige Signe Bramsen Hansen markerer den netop overståede sommerferie, at hun har afsluttet sin bacheloruddannelse i Softwareudvikling og nu tager fat på kandidatuddannelsen i Datalogi.

”BA i Softwareudvikling introducerer dig bredt til it, og nu vil jeg gerne bruge min kandidat til at fordybe mig i machine learning, som jeg kun havde et enkelt fag om på bacheloruddannelsen,” siger Signe Bramsen Hansen.

Hjælpe mennesker gennem teknologi
Hun har altid haft et særligt mål med sin uddannelse:

”Jeg vil rigtig gerne hjælpe mennesker. I folkeskolen troede jeg først, at jeg skulle læse medicin, men så kom jeg i erhvervspraktik på et hospital og blev fascineret af, hvor meget teknologiske løsninger betyder for diagnosticering og behandling. I gymnasiet læste jeg bioteknologi, og inden jeg kom til ITU, blev jeg optaget på DTU’s Medicin og Teknologi. Dér fandt jeg ud af, at jeg primært var drevet af det tekniske og muligheden for at hjælpe mennesker ved hjælp af teknologi. Derfor skiftede jeg til Softwareudvikling på ITU,” fortæller Signe Bramsen Hansen.

Meget mere end kodning
I sit bachelorprojekt arbejdede Signe Bramsen Hansen indgående med kunstig intelligens og såkaldt ”eye-tracking” – studiet af øjets bevægelsesmønstre. Især teknologiens etiske problematikker optager hende.

“Eye tracking er et nyt felt, og de færreste er klar over, hvor meget data virksomheder kan udvinde fra billeder og videoer af vores øjne. Det er en teknologi, der blandt andet kan hjælpe med til at diagnosticere Alzheimers tidligt i forløbet. Det er utroligt spændende, set fra et sundhedsfagligt perspektiv, men omvendt kan man spørge: Vil man have, at virksomheder som Facebook og Google skal have adgang til den slags personfølsomme oplysninger? Det er et enormt komplekst emne. Bacheloruddannelsen i Softwareudvikling handler om meget mere end kodning. Der er en masse etiske spørgsmål, man skal tage stilling til,” siger Signe Bramsen Hansen.

Flere kvindelige studerende
På ITU er Signe en del af den voksende skare af kvindelige studerende. Siden 2015 har ITU haft et strategisk fokus på at tiltrække flere kvindelige ansøgere til de mest tekniske uddannelser: bacheloruddannelserne i Softwareudvikling og Data Science samt kandidatuddannelserne i Datalogi og Software Design. Indsatsen har båret frugt. Fra 2015 til 2021 er andelen af kvinder optaget på Softwareudvikling og Data Science steget fra 9 procent til 21 procent.

Selvtillidsboost på camp
Ingen eller begrænset erfaring med kodning skal ikke afskrække hverken unge kvinder eller mænd fra at søge ind på ITU, understreger Signe Bramsen Hansen.

”Jeg begyndte selv at kode i det små i gymnasiet, da jeg havde it som valgfag, men det var først, da jeg begyndte på bacheloruddannelsen på ITU, at jeg rigtig dyrkede det. Du behøver ikke særlige it-forudsætninger for at starte på softwareudvikling.”

I dag er Signe Bramsen Hansen selv så skarp en programmør, at hun underviser på ITU’s Coding Café og IT-Camp, hvor unge kvinder, der går i gymnasiet eller holder sabbatår, prøver kræfter med it i små grupper – og typisk oplever en stejl læringskurve.

”Du lærer rimelig hurtigt tilstrækkeligt om kodning til for eksempel at lave din egen hjemmeside, og det giver et selvtillidsboost at opdage, at man sagtens kan finde ud af det. Man finder også ud af, at det er virkelig sjovt at kode. På forhånd kan mange nye studerende, ikke mindst unge kvinder, være nervøse for, om de mangler viden om kodning, men det skal man ikke være, for der er mange initiativer og muligheder på ITU, der kan hjælpe en, hvis man har brug for det.”

Alle studier er svære
De sejlivede fordomme om it har Signe også mødt.

”Jeg er tit blevet spurgt, om det ikke er alt for svært. Hvorfor har du valgt noget, der er så svært? Og det er helt korrekt, at det er svært. Heldigvis! Det er også svært at studere tysk, hvis man vil være virkelig god til det. Jeg tror, det handler om, at kodning for mange mennesker er en fremmed verden, og når noget er fremmed, virker det svært, fordi man ikke kender nok til det. Hvis man vil være virkelig dygtig til noget, kræver det, at man fordyber sig i det. Det gælder i princippet for alle uddannelser”

Meget erhvervsorienteret
En vigtig faktor, der letter manges studieliv på ITU, er det sociale samvær, for det er ikke mindst i kraft af det sprudlende studieliv, at de studerende på ITU tilegner sig det indimellem svære og komplicerede stof.

”Når man skal tage en videregående uddannelse, er noget af det vigtigste, at der er mulighed for at sparre med andre mennesker. Alle har indimellem brug for hjælp, når studiet bliver hårdt. Vi har også meget gruppearbejde, hvor man er tvunget til at arbejde sammen med andre – akkurat som i det erhvervsliv, vi senere skal ud i.”

I det hele taget er uddannelserne på ITU ifølge Signe Bramsen Hansen meget erhvervsorienterede.

”Typisk har vi først en forelæsning, hvor underviseren gennemgår et emne, og bagefter har vi øvelsestimer, hvor vi bruger den teoretiske viden i praktiske projekter. Her får man udviklet sit håndværk. Det at kunne kode og være it-specialist svarer i mine øjne til et håndværk. Uddannelserne er meget erhvervsrettede på den måde, at vi ud over det tekniske får en bred vifte af job-relevante kompetencer. I erhvervslivet handler det ikke kun om at kode. Du skal også kunne pitche idéer og kommunikere med kolleger og kunder. Derfor har ITU også kurser, der giver dig de kompetencer,” forklarer Signe Bramsen Hansen.

Faglighed og venskaber
Hun blev selv positivt overrasket over det fede studieliv, hun mødte på ITU.

”Jeg tror, at den sociale tvivl, man måske kommer med som ny, stammer fra vores tid i gymnasiet. Vi er vant til, at man bliver venner på baggrund af alt muligt andet end det faglige. På den videregående uddannelse er det derimod det faglige, vi er fælles om, og som er grundlaget for, at vi bliver venner og hjælper hinanden. Vi har en fælles passion om at opnå noget gennem den uddannelse, vi tager.”

Coding Café og IT-Camp er ITU’s tilbud til unge kvinder, der går i gymnasiet eller holder sabbatår og overvejer at tage en uddannelse inden for IT. Deltagerne prøver kræfter med at kode i små grupper, hvor de lærer hinanden at kende, de møder tidligere ITU-studerende, der fortæller om deres arbejde i tech-branchen, og de hører om, hvordan det er at studere Softwareudvikling og Data Science på ITU. Underviserne er kvindelige bachelorstuderende, og det hele foregår på ITU’s campus på Amager. Cirka 20 procent af deltagerne bliver efterfølgende optaget på ITU. I 2021 måtte ITU desværre afvise næsten hver anden 1. prioritetsansøger.
Udviklingen i optag af kvinder på Softwareudvikling og Data Science siden initiativerne startede:

  • 2015: 10 procent kvinder (9 ud af 89).
  • 2021: 21 procent kvinder (35 ud af 168).

Læs mere om:

IT-Universitet i København: www.itu.dk

Coding Café: www.itu.dk/codingcafe

IT-Camp: www.itu.dk/it-camp

Uddannelserne er meget erhvervsrettede på den måde, at vi ud over det tekniske får en bred vifte af job-relevante kompetencer. I erhvervslivet handler det ikke kun om at kode. Du skal også kunne pitche idéer og kommunikere med kolleger og kunder.

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
Intro 2
En ny og spændende tid – er det kun begyndelsen?
Kevin_frit_1_300dpi_avis
Vejen til succesfuld ledelse går gennem opgør med negativ social arv
Gitte K Nielsen - direktør - Danske Tegl1
Hvis vi kan, kan alle!

Læs også

Fotograf Sif Meinckewww.sifmeincke
Den generelle trussel fra cyberangreb i Danmark er meget høj 
Det samme er danske virksomheders kompetence til at levere løsninger, der kan beskytte samfundet, virksomheder og centrale institutioner. Så...
de-fem-storste-globale-risikoer-i-2024-og-2025 (1) copy_
Misinformation og cybersikkerhed er de største globale trusler
Over de næste to år vil AI-genereret misinformation være den største globale trussel skarpt forfulgt at cybersikkerhed. Det slår over...
Natasha-Friis-Saxberg-4-Storformat (1)
Cybersikkerhed er blevet et mange-hovedet monster
Der går ikke mange dage mellem, at man hører om en ny virksomhed eller branche, der har været udsat for et cyberangreb. Og det er måske...