Sponseret indhold

Investering af midler i Virksomhedsskatteordningen (VSO) – hvad må man?

Ronny Hviid Investeringsdirektør, cand.merc.jur. Blue Capital A/S

Af:

Selvstændige i Virksomhedsskatteordningen investerer i stor stil i udlejningsejendomme for lavt beskattet overskudslikviditet.

Ca. 200.000 danske selvstændige bruger VSO, da ordningen langt hen ad vejen modsvarer beskatning af erhvervsvirksomhed i selskabsform, dog mindre formalistisk og bureaukratisk.  Virksomhedsoverskud i VSO beskattes således – ligesom selskabsindkomst – med en foreløbig skat på 22%. Når overskuddet hæves af virksomhedsejeren til privatforbrug, beskattes det som personlig indkomst med op til ca. 56%, og ejeren godskrives den betalte foreløbige virksomhedsskat. Jo længere tid man kan udskyde med at trække pengene ud af VSO, desto større fordel vil man opnå, da topskattegrænsen stiger år for år. Topskattegrænsen er siden 2014 steget fra 449.100 kr. til 544.800 kr. i 2021. Herudover giver det mulighed for løbende at tilpasse sin årsindkomst til det mest optimale skattemiljø. 

Med udsigten til at se ind i en beskatning af opsparet virksomhedsindkomst ved hævning til privat-forbrug, vælger mange at lade overskudslikviditeten stå i virksomheden og i stedet investere pengene.  I takt med de senere års rentefald og især udbredelsen af negative renter, er selvstændiges interesse for investeringer af midler i virksomhedsordningen vokset ganske markant. Men rigtigt mange selvstændige er ikke fuldt ud klar over, hvad man reelt set må investere virksomhedens overskudslikviditet i. Her adskiller reglerne sig fra hvad man må i f.eks. et A/S eller i et ApS. Den store forskel er især den, at der ikke i VSO må investeres i aktier og visse typer af investeringsforeninger. Ligeledes må der heller ikke i VSO investeres i gælds- og/eller pantebreve medmindre det er i direkte forbindelse med virksomhedens drift samt visse alternative investeringsmuligheder som for eksempel investeringsvin. Sker der investering af VSO-midler uberettiget, vil det have den negative effekt, at investeringen vil have karakter af en privat hævning, som beskattes som personlig indkomst og typisk i topskatten.

Hvad der til gengæld må investeres i, og et aktiv som de selvstændige i VSO-regi virkeligt har taget til sig, er investering i fast ejendom. Fast ejendom kan altid indgå i virksomhedsordningen, hvis ejendommen udlejes erhvervsmæssigt eller på anden vis anvendes i den erhvervsmæssige virksomhed. Sommerhuse vil man ret sjældent kunne investere i for VSO-midler, da sommerhuse pr. definition anses for et privat aktiv, og kun visse indskrænkende skattemæssige foranstaltninger åbner op herfor.Det har blandt andet været utroligt populært med forældrekøbs-ejendomme i VSO, hvor forældrene køber en lejlighed, som udlejes til deres børn. Politikerne har dog tidligere i år forringet denne mulighed ganske betragteligt, ved at beskatningen reelt set er steget. Det forventes derfor, at investering i forældrekøbs-ejendomme i VSO-regi vil blive reduceret betydeligt fremover. Ophører man med at drive virksomhed i VSO, skal man senest året efter ophør beskattes af al opsparet og midlertidig lavt beskattet overskud, hvilket for mange kan være betragtelige beløb, da det typisk sker i topskatten. Eftersom udlejning af en fast ejendom anses for at udgøre erhvervsmæssig virksomhed, har det også den fordel i VSO, at såfremt man afhænder sin virksomhed og reelt set ophører med at drive erhvervsvirksomhed, kan man fortsætte i VSO og dermed tilpasse beskatningen af opsparede overskud mest muligt optimalt.

Så husk! 

Ingen investering i aktier for lavt beskattede VSO-midler! 

Mest læste på BusinessReview.dk

1600px_COLOURBOX53565833--
Legal Tech gør det nemmere at have medarbejdere
annonce
Miljømærkning og klimakrav - bliver medicin også bæredygtig?
1_1
Nyt udstyr kræver ny viden
Artikel billede uden skærelinjer
Gør det enkelt for medarbejderen at rejse sikkert
automationssystemer_CMYK
Ny standard for design af maskiners betjeningssystemer på vej

Læs også

3 hurtige billede
3 Hurtige
PR-foto: Lundgrens Tysk kapitalforvalter går ind på det danske marked – køber DSV-ejendom Arbireo Capital AG, som er specialiseret...
Hillerød senior
Nyt brugerstyret koncept for seniorboliger køber første ejendom
Ejendommen centralt i Hillerød, som selskabet Investering & Seniorbolig har købt, står foran en større ombygning, og måske også...
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELSBOLIGER FREMSAT - Billede
LOVFORSLAG OM VÆRDIANSÆTTELSER AF ANDELS-BOLIGER FREMSAT
Regeringen har fremsat et forslag der skal klarlægge, hvordan andelsboliger fremadrettet skal værdiansættes. Konkret forlænges valuarvurderingsgyldighed,...